Søskende til børn med AD/HD

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Og hvordan man håndterer den.
Et barns relationer og fællesskabets betydning ”At være udenfor”
Generelt om det for tidligt fødte barn
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
BØRN GØR DET RIGTIGE HVIS DE KAN
STRESSORER FYSISKE PSYKOLOGISKE FRYGTEN FOR LYSTEN TIL BIOLOGISKE
Bokstav børn.
©Jenny Bohr – Til underviserne Som en direkte konsekvens af deres vanskeligheder, lever mennesker med ADHD ofte med et meget højt stressniveau.
Middellevetid Tab i middellevetid i forhold til forskellige risici
Underviser Ronny Højgaard Larsen
Socialrådgiverorientering •Præsentation •Grundig forberedelse •Mentalt •Praktisk •Hvem hjælper? •Hjemme •Ude •Hvad får I med herfra?
Stress og ledelse på sygehuset
Hvordan handler jeg ved æresrelaterede konflikter v. Susanne Willaume Fabricius Projektleder LOKK.
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Pårørendeundervisning 1 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Børn med problemer – hvad skal pædagogen eller læreren gøre?
Velkommen. Psykoedukation... betyder undervisning (om psykisk sygdom). Film Dias Spørgsmål og svar Opgaver Varighed: 1 time.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
Psykiatriskole for pårørende - Autisme
Espe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn i mistrivsel?
LUDOMANI. DET SKJULTE MISBRUG En underdiagnosticeret lidelse. Ikke spurgt til sammenhænge ml. fysiske og psykiske symptomer og problemer med pengespil.
Tegning; ”Frihedens allegori”, F. M
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Sårbarhed hos børn og unge
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Erfaringer i arbejdet med social arv, udsatte børn i en daginstitution. Præsentation af mig og institutionen.
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
Hvordan kan verden også se ud? Konference om vejledning til personer med handicap 26. marts 2007 Per Schultz Jørgensen.
Stress En folkesygdom?.
Inklusion og Specialviden
Videncenter for Arbejdsmiljø
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Hvordan påvirkes familien af en hjerneskade?
Mit liv - nu med DAT MIT LIV - nu med DAT.
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 7 - Den bipolare patient og familien Undervisere:
At være pårørende til et menneske med affektiv bipolar lidelse
Psykoedukation skizofreni
Behandling af depression, angst og OCD. Velkomst og præsentation af: Undervisere: Sonja Thuen, sygeplejerske Hilda Jacobsen, socialrådgiver Dorte Linde-Bech,
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Familien Hvordan opleves det i familien, når spiseforstyrrelsen flytter ind?
Psykiske aspekter ved en kræftdiagnose v/ psykolog Susanne Have.
Forældreundervisning for forældre/pårørende til børn/unge indlagt på BU1.
”Jeg kommer ud med mine følelser hos nogen, der ved, hvordan det er” - Gruppetilbud til unge, hvis forældre eller søskende har en psykisk sygdom.
SPEAM, stress, august 2017 Jytte Dahlstrøm, speciallæge i psykiatri
Præsentationens transcript:

Søskende til børn med AD/HD

Program for dagen Velkomst og præsentation At være søskende i en ”anderledes” familie Pause Verden set med søskendes øjne Hvordan kan vi hjælpe? Diskussion Opsamling og afslutning

Hvor kommer vores viden fra? Undersøgelser om søskende til børn med en udviklingsforstyrrelse eller AD/HD Søskendekurser og søskendegrupper Terapi og samtaler med søskende

At være søskende i en anderledes familie Hvad skal vi være opmærksomme på? Barnets alder – viden om og forståelse af ens søskendes vanskeligheder Ansvar og rollefordeling i familien Søskendebarnets sociale samspil – både med barnet med AD/HD men også med andre Stress og stresshåndtering

Barnets alder og viden om AD/HD Undersøgelser peger på, at søskende generelt ved alt for lidt om deres bror eller søsters vanskeligheder (Glasberg, 2000). Forældre tror ofte, at deres søskendebørn har en større viden end de reelt har!! Børns forståelse og viden ændres over tid. Søskende har derfor brug for kontinuerlig viden.

Ansvar og rollefordeling i familien Storebror/søster Har prøvet en tid alene med forældrene Ansvarsfulde Loyale Påtager sig mange opgaver hjemme Overtager forældrenes bekymringer Lillebror/søster Har ikke prøvet en tid alene med forældrene Kan som små ”overtage” deres bror/søsters adfærd Overhaler med tiden deres søskende Billedet kommer på sigt til at ligne storebror/søster

Ansvar og rollefordelingen i hjemmet 2 Hvor meget ansvar påtager barnet sig i hjemmet? Undersøgelser peger på, at specielt ældre søskende oplever færre søskendekonflikter, hvis de har et praktisk ansvar i hjemmet (Stoneman & Brody, 1993). Mindre søskende kan oplever færre søskendekonflikter, hvis de har/påtager sig et ansvar i forhold til socialt samvær med deres bror/søster (Stoneman & Brody, 1993). Balancegangen - Kan søskendebarnet selv sige/vælge fra, eller er det svært?

Ansvar og rollefordelingen i hjemmet 3 I en kvalitativ undersøgelse lavet i familier med AD/HD reporterede søskendebørnene, at de følte et alt for stort ansvar i forhold til deres søskende med AD/HD og at de følte, at forældrene ikke anerkendte dette. (Kendell, 1999)

Socialt samvær Undersøgelser peger på, at søskende har det vanskeligt i det sociale samvær med deres bror eller søster med AD/HD (Kendall, 1999): Fysisk og verbal aggression/børnene føler sig som ”lette” ofre for deres søskende med AD/HD Hyperaktivitet/”man ved aldrig, hvad man kan forvente” Emotionel og social umodenhed Søskende overhaler deres bror eller søster intellektuelt Familiekonflikter

Søskendebarnets sociale adfærd udadtil For mindre børn gælder det, at de kan udvise samme adfærd som deres bror/søster med AD/HD Aggressive – sparker/slår eller skriger Har svært ved at afstemme sig de sociale spilleregler Inviterer barnet venner med hjem? Hvis ja, hvordan er legesituationerne så? Hvis nej, hvorfor? Hvordan er barnet med AD/HD’s adfærd overfor søskendebarnets venner? Har barnet fortalt andre (eks. klassen) om sin bror eller søsters vanskeligheder? Trækker barnet sig i sociale sammenhænge? Tager barnet ansvaret for at passe på sin bror/søster med AD/HD?

Hvad er stress? – en definition Langvarig og opslidende psykisk og fysisk belastning pga. en udtalt diskrepans mellem krav fra omgivelserne og muligheder for at opfylde dem og som personen ikke kan tilpasse sig. (Psykologisk Pædagogisk ordbog, 2008)

Symptomer på stress Psykiske Anspændt Adfærdsmæssige Fysiske Irritabel Træt/søvnproblemer Hukommelsesbesvær Koncentrationsbesvær Utålmodighed Rastløs Deprimeret Angst Adfærdsmæssige Irritabel Ubeslutsom Mister overblikket Taler hurtigere Afbryder andre Øget brug af stimulanser Klat-fravær manglende engagement Fysiske Hjertebanken Hovedpine Svedeture Indre uro Mavesmerter Muskelsmerter Appetitløshed Nedsat immunforsvar

Stress 2 Undersøgelser har påpeget, at familier med et barn med AD/HD eller ASF er i større risiko for at udvikle stress og depressioner end andre familier (Glasberg, 2000 og Dale, 1996). Hvordan det? AD/HD og ASF er ”usynlige handicaps” Manglende viden/forståelse fra omgivelserne Svært både for familien og omgivelserne altid at forstå og skabe mening i barns adfærd Problematisk adfærd hos barnet – aggressioner, afvisning mm. Disse problemer gælder også for søskendebørnene!!

Coping = forsøg på håndtering (af stress) For at kunne håndtere stress kræver det at vi: Vurderer situationen, vi befinder os i Sammenholder dette med, hvad vi har af personlige strategier og ressourcer På baggrund af denne vurdering Handler vi (kaldes også problemfokuseret coping) Forsøger at skabe mening (kaldes også emotionsfokuseret coping)

Coping varierer fra situation til situation Hver stress situation kan opfattes unik. I vores vurdering af situationen, gør vi brug af nogle indre og ydre faktorer: Indre Personlige overbevisninger Kompetencer og ressourcer Ydre Kulturelle og samfundsmæssige krav Handlemuligheder i situationen

Coping 1 Undersøgelser har påpeget, at søskende til børn med AD/HD og ASF generelt ved meget lidt om baggrunden for deres bror eller søsters vanskeligheder OG at deres viden ikke udvikles i takt med deres alder med mindre de hele tiden føres ajour (Glasberg, 2000) Selv store børn og unge kan have svært ved at forstå betydningen/konsekvenserne af bror/søsters vanskeligheder: Hvad er ”sygdom” og hvad er personlighed? Skal de altid leve med deres vanskeligheder? Kan jeg selv få et barn med AD/HD? Hvor sidder AD/HD henne og hvordan har de fået det? Husk: Børn spørger sjældent deres forældre, når de er i tvivl!

Husk Når søskendebørn ikke ved nok om deres bror eller søsters vanskeligheder, kan de have svært ved at skabe mening i det de oplever OG at finde måder at handle sig ud af stressfyldte situationer!! Manglende viden = større risiko for stress

Konflikter med bror/søster stressmodel Depression Angst Andet? Sårbarhedslinje Advarselstegn belastninger Lektier Advarselstegn Fysiske Psykiske Adfærd Fremtiden? Konflikter med bror/søster Tid med mor og far Tid 18

Børn i familier med AD/HD reporterede, at de oftest i sociale situationer med deres bror eller søster med AD/HD valgte at ”bøje af” – at gøre sig selv ”usynlige”. Dette førte i flere tilfælde til vrede, sorg og regression.

HUSK OGSÅ: Alle familier er forskellige Søskendebørn oplever også positive aspekter såsom: Større indlevelse og forståelse for andre, der ikke er som dem selv Tættere familiebånd