De Grønlandske Huse Huset i Århus De 4 Huse

De grønlandske huse i Danmark www.groenlandskehuse.dk Social rådgivning Kultur- og informationsarbejde Uddannelsesvejledning ”Ambassade”

Uddannelsesvejledningen 3 vejledere på fuld tid Personlig vejledning Studievalg Indslusningsvejledning Gennemførselsvejledning Udslusningsvejledning Administration Behandling af ansøgninger Udbetaling af uddannelsesstøtte

Frit geografisk uddannelsesvalg I Grønland findes en bred vifte af uddannelser: Gymnasier Erhvervsuddannelser Mange af professionsbacheloruddannelserne Grønlands Universitet – Ilisimatusarfik men grønlændere må rejse til udlandet, typisk Danmark, for at tage de fleste akademi- og universitetsuddannelser.

Hvad læser de i Aarhus? Medicin Tandlæge Jura Psykologi Bygningskonstruktør Erhvervsøkonomi Arkitekt Fysioterapeut Bioanalytiker Gymnasieelever Sportstalenter med støtte fra Elite Sport Greenland

Grønlandske studerende ved studiestarten

Mangel på højtuddannede Kun 42 % af arbejdsstyrken har en uddannelse. Der mangler uddannet arbejdskraft, især grønlandske akademikere. 80-90 % af de akademiske stillinger er besat med ikke-grønlandsk arbejdskraft. Naalakkersuisut/Government of Greenland: Redegørelse om Naalakkersuisuts Uddannelsesstrategi. Departementet for Uddannelse og Forskning. April 2012 (side 34)

Mangel på højtuddannede Læger mv., som taler grønlandsk Til at skabe samfundsudvikling

Uddannelsesstøtte fra Grønlands Selvstyre Stipendium (dansk SU) Studielån Rejser Godstransport Bogtilskud Visse sundhedsydelser

Studiestarten Praktiske ting Koster mange penge Stereotype forestillinger om grønlændere Ny by – nye mennesker Nye sociale, politiske, administrationsmæssige, kulturelle forhold Andet politisk udsyn

Drikker grønlændere? Myte - virkelighed Grønland: Danmark: 9,8 liter ren alkohol Per indbygger per år 12,1 liter ren alkohol Per indbygger per år

Og mens de skal sætte sig ind i alt dette, skal de også være studerende på lige fod med deres danske medstuderende.   Konstant træthed de første uger. Omstillingsvanskeligheder => kommer bagud i starten, og det kan være svært at indhente.

De rejser fra familien, vennerne, deres bekendte, fra naturen, klimaet, kulturen, sproget, maden, fritidsaktiviteterne, fra den vante og forudsigelige dagligdag. De skal sætte sig ind i en anderledes kultur – og i særdeleshed en ny subkultur: fra det trygge gymnasiemiljø i Grønland til et mere indforstået studiemiljø på universitetet med angst og bluff og en stærk konkurrencementalitet. Læring foregår anderledes, end de er vant til.

Ensomhed Hjemve efter kæreste og/eller familie Studiet anderledes end forventet eller fagligt svært. Fagligt har de på gymnasiet været vant til at være blandt de bedste elever – måske uden den helt store arbejdsindsats. Det er tit et stort nederlag at dumpe eller at få en lav karakter.   Hjemve er nok den afbrudsbegrundelse, vi hører oftest, men begrebet "hjemve" dækker tit over alle de problemer, der er i forbindelse med uddannelsesstart i Danmark, og som den studerende føler, at vedkommende ikke ville have haft, hvis vedkommende var blevet i Grønland.

Når de uddannelsessøgende flytter til Danmark, møder de en række udfordringer, og mange afbryder i løbet af det første, halve år på grund af omstillingsproblemer. Frafaldet på Aarhus Universitet er større for grønlandske studerende end for danske studerende. Ikke-publiceret undersøgelse lavet af Det Grønlandske Hus i samarbejde med Aarhus Universitet 2006.

Sprog * De er socialiseret til det grønlandske samfund og tænker, reagerer og oplever ting anderledes end de danske unge. De kommer fra en traditionsstyret sammenhæng, en lille by med givne sociale sammenhænge.

Når de nye, grønlandske studerende kommer her til, skal de fungere i et helt andet slags socialt miljø, hvor man skal være socialt udfarende og selv tage initiativer og skabe kontakter. Man skal tale et helt andet sprog. Man skal være senmoderne og kunne tale om sig selv og fremstille meninger. Forskellene gør, at de i interaktionen i undervisningen og blandt de danske studerende ikke er på omgangshøjde med, hvad der forventes på en videregående uddannelse i Danmark, hvilket medfører problemer med selvværd.

Et eksempel: mange grønlandske studerende får at vide, at de deltager for lidt og siger for lidt på timerne og i diskussionerne. De oplever selv, at det aldrig bliver deres tur til at sige noget. Som mange af vore studerende siger: “De diskuterer på en anden måde i Danmark” og “Man skal bruge albuerne i Danmark”.

Kulturelle forskelle En forsøgsvis opremsning: Hvad er typisk dansk? Hvad er typisk grønlandsk? Diskutere og problematisere Fokus på facit – affinder sig Taler meget Taler lidt – mere krop Individorienteret Fællesskabet Punktlighed Ting tager den tid, de tager Min mening er mindst ligeså god som alle andres Autoritetstro Planlægning Leve i nuet Forberedelse Tage tingene, som de kommer Ironi og sarkasme Falde-på-halen humor Værdibaseret Regelbaseret Initiativ Konformitet Eget ansvar Fællesskabets/samfundets ansvar Hvad er typisk dansk? Hvad er typisk grønlandsk? Diskutere og problematisere Fokus på facit – affinder sig Taler meget Taler lidt – mere krop Individorienteret Fællesskabet Punktlighed Ting tager den tid, de tager Min mening er mindst ligeså god som alle andres Autoritetstro Planlægning Leve i nuet Forberedelse Tage tingene, som de kommer Ironi og sarkasme Falde-på-halen humor Værdibaseret Regelbaseret Initiativ Konformitet Eget ansvar Fællesskabets/samfundets ansvar

Sådan er en videregående uddannelse • Princippet er: Ansvar for egen læring – Groft sagt: Skolen går ikke op i, om du klarer det eller ej (det passer nu ikke helt) • Undervisningen er løsere struktureret – Der er typisk færre skemalagte aktiviteter og mere tid til selv at læse • Mindre lærerkontakt – Der er flere studerende pr. underviser (dvs. mindre kontakt – i gennemsnit) => • Du er mere på egen hånd, end du har været tidligere • Du er nødt til at tage mere ansvar • Du er nødt til at lære at studere

Kun en femtedel af en ungdomsårgang får en gymnasial uddannelse. En del af vores studerende kommer fra netop de familier, hvor forældrene har en højere uddannelse. Men mindst lige så mange er uvante med det akademiske miljø. De har en anderledes familiebaggrund, hvor danske studerende ofte har en mere intellektuel ballast med hjemmefra. Disse grønlandske unges forældre og venner har ingen mulighed for at følge med i og forstå deres hverdag i Danmark og deres studier.   Sandsynligheden for, at børn og unge i Grønland bliver vidne til eller selv bliver udsat for vold eller sædelighedsforbrydelser, er ca. 10 gange højere end hos børn og unge i Danmark. Glemte barndomstraumer kan dukke op til overfladen og volde problemer i forbindelse med studierne.

”Det sværeste ved at læse i Danmark er, at man føler sig som et lille bitte ubetydeligt atom i et kæmpestort univers. Derhjemme hilser alle. På universitetet er der ikke nogen, der bemærker, om jeg er der eller ej”. Udsagn fra grønlandsk studerende

Aarhus Universitet i tal Antal studerende på AU 2013: 41.600 studerende + 1.900 Ph.d. studerende = 43.500 studerende i alt   Plus ca. 10.000 ansatte

Hvad gør vi? Introkursus Kurser i studieteknik, opgaveskrivning og eksamenstræning Mentorordning Fællesspisninger Faggruppemøder Åben rådgivning Betaling af ekstraundervisning, psykolog, dødsfaldsrejser