Den generelle økonomiske politik, her offentlige udgifter og indtægter I 1930’erne steg det samlede offentlige udgiftstryk målt som udgifternes andel af BFI fra til pct. Det var ikke usædvanligt højt i international sammenhæng Det begrænsede omfang, i forhold til idag, betød også mere begrænsede effekter af ændringer i udgifter og indtægter De mulige effekter vi ser på, er omfordeling over de offentlige budgetter og aktivitetspåvirkning fra de offentlige budgetter

Ser vi først på omfordelingseffekten… Så stiger de sociale udgifter kraftigt fra 1932/33 (statens sociale udgifter fra 1933/34, s.65, tabel 3.12) Det skyldes udgifter relateret til den høje ledighed Desuden øgedes statens bidrag til arbejdsløsheds- dagpenge gennem ny lovgivning Socialreformen 1933 var mere en administrativ forenkling, med undtagelse af forsorgsloven Vigtig var derimod byrdefordelingen kommuner til stat

En første tilgang til at undersøge aktivitetsvirkningen (Johansen) Statens driftsindtægter og –udgifter 1929/ /36 Viser som nævnt en udgiftsstigning fra 1933/34 Og et fald i ordinære indkomst- og formueskatter 1932/33 Begge dele er et udtryk for automatiske stabilisatorers virkning under en lavkonjunktur

Det bemærkelsesværdige er, jf. s.67 tabel 3.13, at det det samlede skatteprovenu øges i kriseårene Fordi man opkræver ekstraordinære indkomst- og formueskatter og nye afgifter midt i en krise Allerede det giver et fingerpeg om den tankegang, der rådede på det finanspolitiske område her i landet i 1930’erne

En analyse af den diskretionære politik (Topp) I Johansens tekst så vi på de rå statsbudgetter Nu ser vi på den diskretionære finanspolitik Dvs. ændringer i de offentlige budgetter der er resultat af politiske beslutninger (om f.eks. skattesatser) Eller med andre ord, ændringer der er renset for effekten af automatiske stabilisatorer

Er det i orden at koncentrere sig om driftsbugettet, når vi ved at udlånsbudgettet voksede i 1930’erne? Ja, ekspansionen 1933/34 skyldes dyrere gældsafvikling efter devalueringen 1933 og havde ingen indenlandsk effekt Og den største ekspansion kom først i anden halvdel af af 1930’erne som lån til landbruget. Altså ikke bevidst aktivitetspåvikrning

Hvad fortæller et blik på de samlede offentlige driftsbudgetter? Dvs. ændringer i budgetbalancen i pct. af BFI i hhv. stat, kommuner & amter og A-kassesystemet (s.46, tabel 2) De bevæger sig ikke i samme retning som hvis de var resultat af en bevidst aktivitetsstimulerende politik

En beregning af de automatiske budgeteffekter (For at kunne regne sig frem til de diskretionære effekter) Ligning 1 viser den automatiske reaktionen som et resultat af hvordan en ændring i ledigheden påvirkede indtægtssiden (direkte og indirekte skatter) og udgiftssiden (A-dagpenge)

Et indskud om beregningen af 1930’ernes faktiske arbejdsløshed Når man tillægger de ikke-forsikrede ledige, kommer der flere personer til, især i 1932… Men opgør man ledigheden som ledige i pct. af arbejdsstyrken som idag Dvs. ikke som pct. af forsikrede ledige Så får man ikke 33 pct I 1932 men nærmere 13 pct Hvorfor?

Tilbage til den diskretionære effekt… Figur 2, s.353 viser dels ændringen fra år til år i budgetbalancen (den stiplede kurve) Dels budgetbalancen korrigeret for automatiske stabilisatorer eller med andre ord den diskretionære effekt (de skraverede søjler) Forskellen mellem de to afbildninger udgøres af effekten af automatiske stabilisatorer. Bemærk året 1932/33.

Bemærk at den diskretionære finanspolitik var kontraktiv igennem det meste af recessionen Altså ingen bevidst aktivitetsstimulering Bagved lå et ortodokst syn på finanspolitikken – endnu ingen inspiration fra nyere tankegang (Keynes’ “General theory” udkom dog først 1936) Kan den stramme finanspolitik forsvares? Hvad ville en lempelig politik evt. have ført til?