Køn, arbejde og økonomiske muligheder Landstingssalen 8. marts, 2010 Bent Greve Roskilde Universitet

Løn og ulighed I 1913 var lønforskellen mellem mænd og kvinder:

Kvinder får mindre i løn (2008) Timeløn – i private sektor ca. 15 % og i kommuner også omkring 15 Månedsløn i private sektor – 26.1 % Livsindkomst – butikker kvinder 76 % af mænds Frynsegoder og pension er også skævt fordelt Der er naturligvis undtagelser, men de er få

Så der er sket fremskridt Uligeløn i private sektor halveret på 100 år – tænk hvad det kan blive til om 100 år? Men måske skal der ses på en kortere periode hvor der i højere grad har været ligestilling i deltagelse på arbejdsmarkedet.

Men retning mod ligeløn går langsomt Private arbejdsmarked siden 2000 svagt større lighed Men det vil, ved samme hastighed, tage: Ca. 35 år for timelønnede at opnå ligeløn Ca. 50 år for månedslønnede Derfor brug for strategi og drøftelse af hvad der kan flytte

To strategier Gennem overenskomstfornyelser og lønforhandling Gennem omdannelse af kønsopdelte arbejdsmarkeder til mere integrerede markeder Kombination mulig – men begge strategier er vanskelige og tager tid

En forklaring? Der kan altid stilles spørgsmålstegn ved opgørelsen af forskelle i løn og forklaringer herpå Elementer såsom uddannelse, anciennitet, om arbejdet er ens eller forskelligt, fleksibilitet, fravær, ledelsesansvar fortsæt selv listen

Uddannelsessystemet? Der er forandringer på vej – og på stadig flere områder er der flere piger end drenge – og flere piger får uddannelse end drenge i dag. Vigtigt understøtte valg af atypisk uddannelse Måske behov for at se på incitamenter til, at adfærd på arbejdsmarkedet bliver mere ens

Ændringer i det kønsopdelte arbejdsmarked – vil komme Uddannelse Tilskyndelser til at få større lighed i adgang og løn, herunder lokalløn Fjerne barrierer og opfattelser af forskellighed Ændringer i erhvervsstrukturer bidrager

Et muligt bidrag - ligestillingsbonus Sverige har en ligestillingsbonus – for at fremme lige anvendelse af barselsorlov Sker gennem skattefradrag til den forældre der har flest orlovsdage og arbejder medens den anden har orlov Gælder ikke de dage som begge har ret til, men alene hvor forældrene kan vælge D.v.s. det er en form for beskæftigelsesfradrag Bonus er halv dagsindkomst, dog højest 100 sv. kr. per dag og en maksimal bonus på sv. Kr. Det øger incitament til at begge tager orlov og mindsker løntab på grund af forskelle i løn og den maksimale bonus fås når begge har holdt lige mange dage – d.v.s. 135 dage.

Fordele ved svenske model Det betyder, at arbejdsgivere ikke kan antage at kvinder er mere væk end mænd Det kan bidrage til større lighed også i lønforhandlinger og løn mellem områder I familierne er lønforskel ikke et argument for hvem der skal gøre hvad i relation til orlov Det vil især være gavnligt for lavtlønsfamilier og hvor selv mindre beløb kan påvirke valget

Mange bække små Der er næppe en løsning En bred variereret indsats i: 1) uddannelsessystemet, 2) i lønforhandlinger, 3) i pres for ændringer på arbejdsmarkedet 4) justeringer og anvendelse af skattesystemet