PsykInfo Temaaften i Holstebro d. 29. april 2015 Hvad er skizofreni?

Program l Historisk perspektiv og forekomst Årsager, forløb og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer Behandling af skizofreni

Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, uforudsigelige Skyldes ”dårlig opdragelse”, forkælelse eller dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes 3

Fakta om skizofreni 1 ud af 100 rammes i løbet af deres liv af skizofreni Sygdommens udbredelse er uafhængig af race, køn og social status I Danmark er der ca. 30.000 personer med skizofreni Hvert år får ca. 500 personer stillet diagnosen skizofreni i Danmark

Fakta om skizofreni Sygdommen starter oftest i 18-25 års alderen Sygdommen starter ca. 3 år tidligere hos mænd end hos kvinder En kompleks og alvorlig sygdom Behandling er mulig Behandling tidligt i forløbet mindsker risiko for tilbagefald

Årsager til skizofreni Hvad tror I kan være årsag til skizofreni?

Årsager til skizofreni Årsagerne er endnu ikke fuldt afklarede Arvelig sårbarhed, koblet til flere gener Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud Biologiske belastninger Sociale belastninger Psykiske belastninger Sejlbåd med køl og sejl 7

Årsager til skizofreni Høj sårbarhed/risiko: Arvelig sårbarhed Graviditets-/fødselskomplikationer Fødsel i vinterhalvåret (måske pga. virusinfektioner eller dårlig ernæring) Infektion i hjernen i barneårene

Arvelighed ved skizofreni

Udløsende faktorer (stress)

Udløsende faktorer Stress og belastninger kan få sygdommen til at bryde ud. Stress er ikke bare at have travlt. Stress er alle former for krav og belastninger, både positive og negative fx.: At komme i puberteten eller flytte hjemmefra Arbejdsløshed Afbrudt kæresteforhold Start på ny uddannelse At få et barn Sygdom eller dødsfald i familien Eksamen Misbrug

Forløb og prognose 20% af de der har skizofreni er ikke tilknyttet behandlingssystemet. Af resten vil: 20% have én psykotisk episode og blive raske (A) 30% have mindre funktionsnedsættelser (B) 30% få tilbagefald og have faldende funktionsniveau (C) 20% have vedvarende og faldende funktionsniveau (D)

Forløb Sygdommen har ofte en snigende debut, ca. 3 år I snit før de første sygdomstegn opstår (prodomalfasen) Kvinder har ofte et mildere sygdomsforløb end mænd Efter udbrud vil sygdomsudviklingen som regel opnå et stabilt niveau efter ca. 5 års forløb Intensiteten af symptomerne afblejes med årene

Tegn på et mildt forløb: God social tilpasning før sygdommens start Første udbrud I sen alder Behandling tidligt efter sygdomsstart Pludseligt udbrud af sygdommen Lav grad af “Expressed emotions” Beboer I et U-land

HUSK: Livskvalitet og funktionsniveau følges ikke nødvendigvis ad. Man kan altså godt have et godt liv på trods af et lavt funktionsniveau.

Hvordan stiller man en diagnose? Hvad er et symptom? Diagnose og symptomer Hvordan stiller man en diagnose? Hvad er et symptom? 16 16

Skizofreni og hjernen Skizofreni er en sygdom der berører hjernen

Dopamin hypotesen

Diagnose Bestemte symptomer giver en diagnose og diagnosen er et arbejdsredskab til brug i behandlingen Diagnosen skizofreni kan (endnu) ikke stilles ved en scanning eller en blodprøve, men kun ved en samtale med en psykiater og ved at høre fra familie og omgivelser. Diagnosen er ikke personen, men et øjebliksbillede af en sygdom patienten har.

Hvilke symptomer kender I på skizofreni? Alle symptomer skives op på tavlen indenfor de forskellige symptomgrupper 20 20

Symptomer Positive symptomer (symptomer, der er tilkommet) Negative symptomer (egenskaber, der er gået tabt) Kognitive forstyrrelser

Skizofreni og hjernen

Positive symptomer Hallucinationer: Sanseindtryk der ikke er virkeligt tilstede, kan opleves på alle 5 sanser: Hørelse, smag, syn, lugt, og følesans Vrangforestillinger: Tanker og forestillinger der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden Bizar adfærd: En adfærd der afspejler en psykotisk tankegang Mesolimbiske baner Vrangforestillinger: grandiose, somatiske, forfølgelse, overvågning, beskeder fra radio/TV 23

Positive symptomer Tankeforstyrrelser: Associationsforstyrrelser, vaghed i tankegangen, bogstavelig opfattelse af det der bliver sagt, dannelse af nye ord, tanke- og talepres, tankeblok, tankemylder, tanke ekko, tankehørlighed

Positive symptomer Ændret kropsopfattelse - påvirkningsoplevelser Fastlåst kropsholdning eller gentagne bevægelser - katatoni 25

Negative symptomer Følelsesaffladigelse Sprogfattigdom Initiativløshed Mangel på interesser Kontaktforringelse (vanskeligheder med at forstå og læse andres intentioner og hensigter) Isolation og indsynken i sig selv Besvær med at udvise og mærke nærhed Ambivalens Mangel på energi Mesocortikale baner 26

Kognitive forstyrrelser 75%-85% af patienter med skizofreni har markante forstyrrelser i de kognitive funktioner. Besvær med: Opmærksomhed (Holde koncentrationen over længere tid, gå i skole, bliver let forvirret) Reaktionstid (Man har brug for længere tid til at udføre dagligdags opgaver) Problemløsning (Man kan have svært ved at planlægge, udføre, holde styr på madlavning, rejser, økonomi mm.) Hukommelse (Man kan have problemer med at lære nye ting, holde aftaler, mm.) Normal intelligens

Symptomer Symptomerne kan besværliggøre mange ting i hverdagen og ændre funktionsniveauet. Fx. Kan det være svært at fastholde et job eller uddannelse Svært at være sammen med andre Måske have svært ved at dække sine basale behov (mad, søvn, hygiejne)

Andre symptomer Skizofreni kommer sjældent alene. Mange oplever desuden: Angst Depression Tvangstanker og –handlinger Søvnforstyrrelser Lavt selvværd og skyldfølelser Selvmordstanker

HUSK De negative symptomer er ikke en persons karakter Der er forskellige former for skizofreni, alt efter det dominerende symptom – det medfører forskellige behandlingsstrategier At diagnosen IKKE behøver at være en livslang etikette, men er et billede af tilstanden her og nu!

Skizofreni og misbrug Af dem, der lige har fået sygdommen, har mere end 25% et misbrug Misbruget består oftest af alkohol og/eller hash Misbruget kan være et forsøg på at dulme symptomer på skizofreni Misbruget kan også være med til at udløse sygdommen (en stress-faktor) Jo længere tid man har været uden behandling, jo større er risikoen for misbrug Misbruget er skadeligt, både fysisk og psykisk Et stort misbrug er mere skadeligt end et mindre misbrug

Behandling af skizofreni Relations behandling Psykologisk behandling Social behandling Familie terapi Medicinsk behandling

Medicinsk behandling De forskellige typer medicin Forskellige slags medicin mod psykose Hvordan virker medicin mod psykose? Bivirkninger til antipsykotisk medicin Fordele og ulemper ved antipsykotisk behandling

Psykofarmaka Midler mod psykose Midler mod depression Beroligende medicin Sovemedicin Stemningsstabiliserende medicin Og så findes der også medicin mod nogle bivirkninger

Psykofarmaka

Formål med antipsykotisk medicin At hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser bliver svagere og sjældnere – og måske forsvinder helt At reducere negative og depressive symptomer og kognitive forstyrrelser At dæmpe angst, uro og aggressioner

Formål med antipsykotisk medicin At få et sygdomsforløb med lettere, færre og kortere sygdomsgennembrud og indlæggelser At medicinen sammen de andre behandlingsformer giver mulighed for en bedre livskvalitet

Hvordan virker antipsykotisk medicin? Man ved at mennesker med skizofreni har en øget følsomhed overfor aktivering af dopaminsystemet Antipsykotisk medicin forhindrer overstimulering af dopaminsystemet Alle slags antipsykotika skal som udgangspunkt kunne blokere dopamin receptorer (D2) for at virke antipsykotisk

Dopaminhypotesen

Medicin og hjernen

Præparater Nyerere præparater: Abilify – Risperdal - Invega – Zyprexa/Olanzapin – Solian – Seroquel/Quetiapin – Zeldox – Serdolect – Xeplion - Lurasidon Ældre præparater: Trilafon - Cisordinol Leponex

Valg af præparat Der er ikke stor forskel på effekten af de enkelte præparater indenfor samme gruppe Bivirkninger er derimod forskellige og ofte bestemmende for valg af præparat Den effektive dosis varierer meget fra person til person

Valg af præparat Man kan ved de fleste præparater vha. en blodprøve undersøge koncentrationen af medicin i blodet. Det kan hjælpe lægen med at finde den rette dosis Antipsykotika kan gives i tabletform (dagligt), mikstur (dagligt) eller som depotmedicin i form af injektion hver 2. – 4. uge

Antipsykotika Det er forskelligt fra person til person hvilket præparat der virker bedst og hvad man vil mærke af bivirkninger

De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater Abilify: Hovedpine, kvalme, søvnløshed og uro Risperdal: Svimmelhed, tilstoppet næse, bystspændinger, mulig vægtøgning og seksuel dysfunktion Zyprexa: Vægtøgning, svimmelhed, træthed, øget appetit og forstoppelse

De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater Solian: Søvnløshed, uro, brystspændinger og svimmelhed Seroquel: Hovedpine, træthed, mundtørhed, svimmelhed og vægtøgning Zeldox: Kraftesløshed, kvalme, uro, muskelstivhed, rastløshed. Serdolect: Hjerterytme forstyrrelser, svimmelhed, mundtørhed

De hyppigste bivirkninger ved udvalgte præparater Trilafon: Bevæge forstyrrelser, træthed Cisordinol: Bevæge forstyrrelser, træthed Leponex: Spytflod, vægtøgning, træthed, påvirkning af hjerterytme og hvide blodlegemer

Andre bivirkninger Stivhed i muskulaturen Nedsat krampetærskel Tardive dyskinesier (BLM) Malignt neuroleptika syndrom ½-1 % (temperatur forhøjelse, rysten, bevisthedspåvirkning, stivhed, sveden og ændringer i blodprøver)

Kontrol af bivirkninger Nogle bivirkninger er sjældne og mærkes ikke umiddelbart, men kan blive alvorlige, hvis de ikke opdages Derfor følges alle i medicinsk behandling med vekslende kontroller af EKG, blodprøver, vægt, taljemål og blodtryk samt lægesamtale om medicin og bivirkninger Ved blodprøver kontrolleres: Stofskifte, levertal, væske –og saltbalance, de hvide blodlegemer (immunforsvar), blodsukker og blodfedtstofferne

Opstart og skift af medicin Der går uger til måneder før fuld effekt kan mærkes Bivirkninger mærkes derimod fra begyndelsen, men aftager ofte med tiden Ændringer i den medicinske behandling skal ske én ad gangen – for at vurdere om ændringen virker

Opstart og skift af medicin Positiv såvel som negativ virkning ved præparatskift kan skyldes: Ophør med det tidligere præparat Opstart af nyt præparat Og skal derfor løbende vurderes sammen med behandler Man kan være tilbøjelig til at forveksle skizofrenisymptomer med bivirkninger; f.eks. initiativløshed og ulystfølelse

HUSK Antipsykotisk medicin er IKKE afhængigheds-skabende Alkohol og stoffer mindsker medicinens effekt på symptomerne og forstærker bivirkningerne Hvis man planlægger at blive gravid skal der skiftes til Trilafon eller Olanzapin, da graviditet frarådes på de nye antipsykotika.

Tilbagefalds forebyggelse Stopper man med at tage sin medicin, vil 75% i løbet af et til to år opleve et psykotisk tilbagefald Det tager i gennemsnit et år at komme sig over et psykotisk tilbagefald Efter et psykotisk tilbagefald vil de fleste opleve, at de kun delvist genvinder deres tidligere funktionsniveau

Behandlingsvarighed Efter 1. psykotiske episode anbefales det at fortsætte med den medicinske behandling i mindst 1–2 år Efter gentagne psykotiske episoder anbefales det at fortsætte med den medicinske behandling i min. 5 år eller ofte livslangt

Tak for opmærksomheden!