Kap. 14: Ufordringer og l ø sninger for den offentlige velf æ rdsservice Udfordringer L ø sninger Finansiering af Sundhedsv æ senet (SHV) Diskussion Sp ø rgsm å l

Udfordringer Flere æ ldre – f æ rre yngre  Stigende off. udgifter og aftagende skatteindt æ gter Velstandsstigning – æ ldre og yngre (flere penge mellem h æ nderne  mere fritid  f æ rre skatteindt æ gter) Innovation (teknologisk udvikling  SHV i stand til at udbyde h ø jere kvalitet) Polarisering (SHV sv æ rt ved at tilfredsstille eftersp ø rgslen  ventelister  private sundhedsforsikringer)

Udfordringer – demografisk udvikling Befolkningens sammens æ tning æ ndrer sig i de kommende å rtier Flere æ ldre  st ø rre pres p å velf æ rdsydelser  ø get udgifter til f.eks. sundhedsv æ senet og æ ldreomsorg F æ rre i den erhvervsaktive alder

Udfordringer – demografisk udvikling Daginstitution – kr. pr. barn Uddannelse – kr. pr. person Udgifter til sundhedsv æ senet (stigende fra 70 å rs alderen) – kr. pr. å r Hospital v. 60 å rs alderen – kr. v. 90 å rs alderen – kr. Ligeledes stigning i medicin udgifter med alderen. Æ ldreomsorg v. 80 å rs alderen – kr. v. 90 å rs alderen – kr.

Udfordringer – demografisk udvikling Flere æ ldre og l æ ngere middellevetid for disse  stigende udgifter ( æ ldreomsorg udskudt) Frem mod å r 2040 forventes udgifterne til æ ldreomsorg at stige med yderligere 50% Frem mod å r 2040 forventes udgifterne til sundhedsv æ senet at stige med 10% F æ rre udgifter til daginstitution og uddannelse

Udfordringer - velstandsstigning Ø get velstand  stigende privat forbrug  voksende eftersp ø rgsel  stigende krav til off. velf æ rdsservice Ø get velstand  r å d til mere fritid  f æ rre skatteindt æ gter Sundheds- og plejeudgifter stiger hurtigere end samfunds ø konomien

Udfordringer - velstandsstigning Sundhedsudgifterne stiger mere end BNP  off. skatteindt æ gter og finansieringen af den off. service kan ikke f ø lge med eftersp ø rgslen Skaber et dilemma: 1. Styre udgifterne stramt (sp æ nd ml. det befolkningen ø nsker og det off. serviceudbud) 2. Lade udgifterne vokse (im ø dekomme eftersp ø rgslen  stigende off. underskud)

Udfordringer – udvikling af ny teknologi Ny medicin og behandlingsformer  v æ kst i udgifter (ny teknologi er kostbart) For ø ger kvaliteten af SHV ydelser I DK: Sundhedsudgifter holdt nede pga. manglende implementering af ny teknologi: 1. Amt+sygehus har foretaget prioriteringer, der ikke er g å et ud over pt. tilfredshed. 2. Fremover vanskeligt at holde udgifterne nede (pt. kan f å information f.eks. via WWW  kender til behandlingstilbud fra andre lande)

L ø sninger – kollektiv finansiering Flere i arbejde Stigende skat Brugerbetaling (l æ gebes ø g,hjemmehj æ lp) – ca. 10% af finansieringen herfra. Brugerbetalingsmodel frem for tilk ø bsmodel Udvise ansvar i forhold til brugen af de off. serviceydelser Forebyggelse (rygning/fedme/kroniske lidelser)  d æ mper den fremtidige eftersp ø rgsel Privatsundhedsforsikring  mulig finansiering  mindre pres p å det off. sundhedssystem

L ø sninger – kollektiv finansiering Inspiration fra den private sektor: 1. Udlicitering 2. Frit valg 3. Privatisering 4. Konkurrenceuds æ ttelse Fors ø ge at sikre kvalitet og effektivitet bl.a. vha. struktureftersyn

Finansiering af Sundhedsv æ senet Sundhedsbidrag der opkr æ ves af Staten  vi er p å vej mod en separat sundhedsskat (skatten stiger i takt med udgifterne) Fordele: 1. Robust sundheds ø konomi? 2. Synligg ø re SHV ø mkostninger  bruger ansvarlighed? Ulemper: 1. Sundhedsudgifter kan ikke nedprioriteres i forhold til andre omr å der 2. Faldende opbakning til finansiering af andre omr å der

Finansiering af Sundhedsv æ senet Forslag fra Velf æ rdskommissionen: Forslag 14.1 Udskrivning af det nye sundhedsbidrag flyttes til regionerne, s å ansvaret for finansiering og udgifter bliver samlet.

Diskussion Merv æ kst i off. udgifter sat til 48 mia. kr. ( ) Heraf 32 mia. kr. til SHV (givet at off. Udgifters andel af BNP er den samme for å r 2003 som 2040) Antagelse af elasticiteten = 1 (elasticitet betyder eftersp ø rgslen efter velf æ rdsservice udvikler sig i samme tempo som indkomsten) Eftersp ø rgselselasticiteten er sat i den lave ende. Mere sandsynligt med et st ø rre eftersp ø rgselspres end et mindre.

Diskussion Antagelse af residual = 0 (residual udtrykker den del af udgiftsv æ ksten der ikke kan forklares med demografi eller velf æ rdsstigning) Fremskrivningen bygger p å at teknologien hverken fremover til besparelse eller yderligere udgifter men et bidrag til udgifterne p å 0. Usandsynligt at teknologipresset p å udgifterne ikke stiger  residual > 0

Diskussion Med sundhedsskat, vil udgifterne da stige til uanede h ø jder..? Brugerbetaling..? (ulighed) Privat sygeforsikring..? (ulighed) Efterligne den private sektor..? (udlicitering ect.) Manglende forslag til f.eks. Hvordan flere bringes i besk æ ftigelse? Forslag fra holdet …

Diskussion Kommentarer fra Klavs Lindeneg