Globale temperaturændringer

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Ekstremt vejr Extreme weather.
Advertisements

Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Markvandingsbehov gennem 25 år
Efterafgrøder og miljøet
Fremtidens klimaudfordringer –er jorden ved at smelte
Menneskeskabte klimaændringer og ekstremer Ole B. Christensen DMI
Ændringer i vejr og klima
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Konsekvenserne af den globale opvarmning
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
Har klimaet ændret sig?. Har klimaet ændret sig? Jordens temperatur er steget: Temperaturstigning fra slutningen af 1800-tallet til 2005: 0,75 °C Temperaturstigning.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Vesthimmerlands Landboforening
Hvilke ukrudtsarter vil trives i det “nye klima” og hvor store problemer får vi med sygdomme og skadedyr? Lise Nistrup Jørgensen Århus Universitet, Det.
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Energi 4 Klimaændringer Naturlige variationer Menneskets bidrag
Klimaændringer – kort version
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Hvorfor og hvordan ændrer klimaet sig?
Det økonomiske øko- sædskifte
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Risikovurdering på klimaområdet
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvornår er tørke mest farlig? Mathias Neumann Andersen.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Christen D. Børgesen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Hvordan tilpasser landmænd sig bedst til kravene om efterafgrøder?
Tværfaglig undervisning
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.
Fødevareøkonomisk Institut, KU
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Lokalitetens og dyrknings- vilkårenes betydning for
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
The GreenCarbon Initiative Planer for kulstoflagring på Barritskov Lone Nørgaard Telling Projektleder GreenCarbon.
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.
Roddybde af efterafgrøder
Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye skadedyr? Under nye klimaforhold Lars Monrad Hansen.
Majsdyrkning til ensilering og modenhed
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudt og skadegørere under nye klimaforhold Nye ukrudtsproblemer? Per Kudsk Institut.
Forsøg med kornarterne 2009
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR STYRET DRÆNING I DANMARK SØREN KOLIND HVID SEGES – PLANTE & MILJØ.
En skabelon for erhvervsfolk (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
Klimaændringer – af Otto Leholt – Jan 2007 Klimaændringer Naturlige og menneskeskabte Præsentationen kan ses på
En skabelon for byplanlæggere (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
PERSPECTIVES IN RELATION TO DANISH CONDITIONS KARSTEN ATTERMANN NIELSEN LANDSKONSULENT, SEGES.
En skabelon for beslutningstagere (du kan bruge denne PPT og tilpasse den efter dine egne behov) Dato, forfatter, emne/tema mv. "Østersøregionens udfordringer.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Nye forsøg med gødning Torkild Birkmose, SEGES.
Resistens mod kålbrok i Danmark og i udlandet
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Planteproduktion – 14 Januar 2004, Herning Kongrescenter
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Kvælstofudvaskning i grovfodersædskifter
Grøntråd 13. maj 2019 Måling: Klimaskift rangerer som klodens største trussel Når temperaturerne stiger cirka en grad, vil dyrelivet bevæge sig 100 kilometer.
Præsentationens transcript:

Globale temperaturændringer IPCC (2007)

Udvikling i middeltemperatur i Danmark Stigning i middeltemperatur: 1961-2007: 0,3 oC per tiår 1981-2007: 0,6 oC per tiår Gennemsnitstemperaturen siden 2000 har ligget 1,2 oC over normalen

Udvikling i nedbør i Danmark Stigning i nedbør: 1961-2007: 18 mm per tiår 1981-2007: 15 mm per tiår

Majs areal og Effektiv Temperatur Sum (ETS)

Fremskrivning af globale temperaturstigninger IPCC WG-I (2007)

Temperaturændringer Vintertemperatur (2071-2100) – (1961-1990) Sommertemperatur (2071-2100) – (1961-1990) PRUDENCE

Nedbørændringer Vinternedbør (% ændring) (2071-2100) – (1961-1990) Sommernedbør (% ændring) (2071-2100) – (1961-1990) PRUDENCE

Köppen climate zones, 1961-1990 Jylhä (2007)

Köppen climate zones, 2020 – A2 Jylhä (2007)

Köppen climate zones, 2050 – A2 Jylhä (2007)

Köppen climate zones, 2080 – A2 Jylhä (2007)

Øget variabilitet Nedbør Temperatur Vinter Sommer PRUDENCE

Hedebølgen over Europa i 2003 30% reduktion i primær produktion i terrestriske økosystemer Store reduktioner i landbrugs- produktion (13 milliarder €) Mange store skovbrande Store CO2 udledninger fra jord Rekord-lav vandføring i floder, med effekter på økosystemer, navigation og afkøling af kraftværker Reduktion på 10% i transport kapacitet på Rhinen (200 mil. €) Ekstreme afsmeltning af gletscherne i Alperne forhindrede ekstremt lav vandføring i Donau Dødsfald på grund af meget høje temperaturer (ca. 35.000)

Observeret og fremskrevet temperatur for Central Europa Schär et al. (2004)

Tørke i Frankrig Sequin baseret på SPOT

Scenarier for klimaændringer i Danmark

Effekter på jord og afgrøder af klimaændringer Afgrødeudbytter ved 50% højere CO2 vil stige med 17% i gennemsnit for en række afgrøder (CO2 gødskning) Moderate temperaturstigninger vil øge udbytter i kolde tempererede områder Klimavariation og klimaekstremer vil reducere udbytterne Øgede problemer med oversvømmelser og dræning af marker Moderat stigning i vandingsbehov Øgede problemer med sygdomme og skadedyr Øget risiko for tab af kvælstof og fosfor

Udbytte i hvede ved stigende CO2

Udbyttets temperaturafhængighed afhænger af afgrøde Simuleringer med CLIMCROP modellen

Udbytter i sortsforsøgene 1997-2007

Udbytter i vinterhvede (t/ha)

Egnethed til uvandet korn 1961-90 IIASA

Ændring i egnethed til uvandet korn 2080 IIASA

Udbytter i landsforsøgene 2005-2007

Temperatur effekt på egnethed til nye afgrøder Effektiv Temperatur Sum (ETS) Sum af daglige temperaturer over en basistemperatur (Tb): ETS =  (Ti – Tb)+

Udbytter i sortsforsøg i majs 1981-2007

Majsareal per ko i Sønderjylland

Majsareal per ko i Nordjylland

Egnethed til kernemajs Sandsynlighed for at ETS grænsen er overskredet for perioden 1961-1990 Carter & Frozek (2003)

Egnethed til kernemajs Temperatur følsomhed 1961-90 basis Carter & Frozek (2003)

Egnethed til kernemajs Skift i den nordlige grænse for dyrkning Carter & Frozek (2003)

Temperatursum, basis 10°C 15. april – 15. oktober

Kernemajs på Jyndevad forsøgsstation i 2007

Udbytter i kernemajs (t/ha) - 2006

Areal med kernemajs (% af kornareal) - 2006 9 4 18 6 6 21 17 21 43 41 23 29 28 6 49 20

Kernemajs – areal og udbytte i Tyskland

Udbytter i solsikke (t/ha) - 2006 1.2 1.9 2.1 2.1 2.2 2.4 2.2 1.2 1.6 2.1 0.5 1.0 1.6 2.5

Areal med solsikke (% af oliefrø) - 2006 1 2 11 43 29 27 72 4 95 10 1 20 77

Udbytter i sojabønne (t/ha) - 2006 1.1 1.0 1.9 1.7 2.7 2.6 2.3 2.3 1.6 3.1 2.5 1.9 2.0

Areal med sojabønne (% af oliefrø) - 2006 2 5 2 19 5 6 12 14

Udbytte og N-udvaskning i vinterhvede 2080 Ændring i kerneudbytte Ændring i N-udvaskning PRUDENCE

Tilpasninger i sædskifter Nye afgrøder: Majs til modenhed Sojabønne, solsikke, (vinter)hestbønne Vinterhavre Vinterraps efter vinterhvede Dobbeltafgrøder til grovfoder (græs efter korn/majs) Vin Afgrøder på vej ud: Vårbyg Vårhavre Vinterhvede Sorter med længere vækstsæson Udnyttelse af nye muligheder for efterafgrøder (efter majs, og mellemafgrøder i vinterhvede) Fokus på sædskifter bliver vigtigere for bekæmpelse af sygdomme og skadedyr