Målsætninger for specialet at redegøre for udviklingen i dansk landbrug ud fra økologiske, økonomiske, sociale, globale ressource og ernærings synsvinkler dermed at give et grundlag for at bedømme, i hvilket omfang en profitorienteret økonomisk styring kan forenes med økologiske, sociale, globale ressource og ernærings hensyn at identificere de vigtigste styringsfaktorer at være et indlæg i den øko-politiske debat.
Indhold af specialet Agerbrugets historiske økologi i Danmark. Udviklingen af det industrialiserede landbrug, og dets fire elementer specialisering, mekanisering, pesticider og kunstgødning. Energistrømme i landbruget. Udviklingens økologiske konsekvenser i form af påvirkningen af agerjorden og naturen. Ernæring.
Konklusion i 1973 Dansk landbrugs udvikling er økonomisk styret (bortset fra selvejerprincippet). De enkelte brugs voksende størrelse, specialiseringen, mekaniseringen og brugen af pesticider og kunstgødning truer agerbrugs-økosystemets stabilitet. Anvendelse af pesticider og kunstgødning forrykker balancen i andre økosystemer. Tilført hjælpeenergi (primært olie) er vokset fra ca. 13% til ca. 80 % af energiindholdet i de producerede fødevarer fra 1936 til 1970.
SYSTEMØKOLOGISK MODEL AF LANDBRUG
Energi-strøm i dansk landbrug Enhed 100.000 Kjoule/ha landbrugsjord. År 19 36 19 50 19 60 19 70 19 80 19 90 20 00 Input 26 52 109 154 165 211 200 Human føde 100 136 167 168 182 217 253 Kvotient 3,9 2,6 1,5 1,1 1,0 1,3
Massebalance for kvælstof 1998/1999 Dansk landbrugs N-Kvotient er 3,2
Konklusion i 2007 I 1973 blev analysen af landbruget lavet i Københavns universitets regi. Landbrugets egne statistikker og forskningsresultaterne indgik i en bredere ramme end landbruget selv så sig i. I dag kunne øvelsen laves igen – altså en økologisk totalanalyse, hvor produktions-former og naturens tålegrænser indgår sammen med andre centrale problemstillinger, som f.eks. Landbrugets internationale relationer. Udviklingen af specialprodukter. Statens regulering af landbruget.