Jörg Zellervidenskabsteori videnskilder  erfaring: sanselig kontakt med omverden eller kropsinterne processererfaring  tænkning: ”fra og med Kant bliver ordet 'forstand' til en betegnelse for den analyserende, diskursive tænkning …. Hos Kant er forstand evnen til at give begrebslige bestemmelser og fælde domme, hvorved sanseindtrykkene bliver forbundet (syntetiserede)” (Lübcke 1996, 137). ”… i tænkningen gentager eller strukturerer sig … en (objektivt) givet virkelighed (afbildningsteori). … tækning er … fra og med Kant bundet til den metodiske skridtfølge: begrebsdannelse, prædikation, slutning” (Mittelstrass, 1995, I, 449)tænkning  handlinghandling

Jörg Zellervidenskabsteori 1.32 erfaring - projektarbejde viden mening sandhed begrundelse problemstilling meningsdannelse/opdagelses- sammenhæng (abduktion) dataindsamling: fakta, det der er sandt om den undersøgte situation Analyse af data, hypotesedannelse(induktion);afl edning (deduktion)og afprøvning af konsekvenser syntese: meningsbegrundelse konklusion

Jörg Zellervidenskabsteori 1.33 Vt-retninger Erfaring  empirisme  positivisme, logisk empirisme Tænkning  rationalisme  kritisk rationalisme Handling  pragmatisme  sproghandlings-teori, konstruktivisme

Jörg Zellervidenskabsteori 1.34 erfaring Aristoteles knytter e. sammen med vort fortrolige kendskab til det særegne, dvs. modsat det almindelige, typiske Dagligdagsopfattelse: fortrolighed med et emne eller en bestemt art handlinger, uden at denne fortrolighed behøver at være forbundet med en teoretisk viden Aristoteles f. Kr. Fx ’Sokrates døde i år 399 f.v.t. Fx ’alle mennesker dør på et tidspunkt.

Jörg Zellervidenskabsteori 1.35 Erfaring - naturvidenskab Bacon, Galilei: e. = metodisk kontrollerede observationer og eksperimenter Empirister (Locke, Berkeley, Hume): e. løsrives fra sin tidligere forbindelse med menneskelige arbejds- og handlingssammenhænge; der fører til opfattelsen e. = sansedata

Jörg Zellervidenskabsteori 1.36 sansedata s. = df. det sansemæssigt givne, teoriløse sanseoplevelser s. = df. bevidsthedens stof eller indhold Locke: bevidsthed er en tabula rasa (tom tavle) der venter på at der bliver skrevet på. Empirister: al bevidsthedsindhold kommer fra sansedata (sanseindtryk) ’= df.’ skal læses som ’er defineret som’ eller ’betyder det samme som’ Det empiriske bevidsthedsindhold skelnes fra bevidsthedens, dvs. tænkningens, form. Tænkningens former er: fatte sanselige informationer under begreber; tilskrive sansningens genstand egenskaber/relationer i form af påstande; relatere påstandes informationer til hinanden i form af slutninger. Med disse tænkningsformer beskæftiger sig bl.a. logik.

Jörg Zellervidenskabsteori 1.37 Sansning, perception Sansning er ikke det samme som perception! (jf. bevidsthedsmodel fra vt1.2-slides) Perception er sansning (sansedata) forarbejdet til meningsfuld oplevelse Husk: forskel mellem bare at se et eller andet og at se noget bestemt (jf. dalmatinereksempel fra 1. Møde)

Jörg Zellervidenskabsteori 1.38 Genstand, prædikat, kendsgerning Empiriske data er sansbare informationer omkring en eller anden type genstande med bestemte egenskaber og relationer i bestemte (rumlig og tidslig fastlagte) situationer. Har en genstand en bestemt egenskab eller relation i en bestemt situation, så er det en kendsgerning. Det er fx en kendsgerning at drengen i den viste situation har lyst hår og at cursoren bevæger sig på computerskærmen.

Jörg Zellervidenskabsteori 1.39 Øvelse: indsamling og bearbejdelse af data Med udgangspunkt i øvelsesteksten: valg og markér de tekstpassager der nærmere skal undersøges (analyseres) i forbindelse med problemstillingen. Gem dataene og distribuer dem til alle gruppemedlemmer. Overvej (og skriv en liste om) hvilke(n) metode(r) der skal anvendes til analyse af de valgte data (=tekstpassager). Overvej (og skriv en liste om) hvilke(n) teori(er) der formodes at kan forklare de forventede analysepåfund. Overvej (og skriv en liste om) hvilke(n) metode- og teorilitteratur der skal søges. Check arbejds- og tidsplan (fra værksted 1.2) mhp. de bearbejdede data. Fordel arbejdet mellem gruppemedlemmerne.

Jörg Zellervidenskabsteori *Fænomenologisk øvelse forskel mellem fænomen og fordom Fænomenologi skelner mellem fænomen som det vi faktisk oplever (sanser, tænker) og mening eller interpretation dvs. hvordan vi forstår vores oplevelse. Viden har fænomenologisk set sit grundlag i fænomenet, ikke i dets interpretation. Vi kan ikke tage fejl i vores oplevelser, men vi kan på mange forskellige måder tage fejl i vore meningstilskrivelser til disse. Fælles øvelse: kik på det efterfølgende billede og prøve at finde ud af hvad billedet handler om (= billedets overordnede mening). Undersøg derefter hvordan din mening om billedet hænger sammen med hvad du faktisk ser.

Jörg Zellervidenskabsteori 1.311

Jörg Zellervidenskabsteori *empirisme Klassisk (19. årh.) empirisme og positivisme (Comte, Mill, Mach): vore teorier om verden skal kunne efterprøves gennem et direkte møde med rene sanseindtryk Moderne (20. årh.) empirisme (Schlick, Carnap, Neurath, Jørgensen, Hempel): fører alle (videnskabelige) teorier tilbage til en række simple udsagn (basissætninger). Ifølge moderne empirisme skal en undersøgelses data beskrives vha. basissætninger, dvs. vha. en teorifri beskrivelse af sansedata eks.: 'Den klokken ses en viser at stå ud for tallet tre'

Jörg Zellervidenskabsteori *Teorisprog, iagttagelsessprog Teorisprog = formulering af (en empirisk videnskabs) love og hypoteser; skal begrundes Består af: matematiske, logiske udtryk og (den pågældende empiriske videnskabs) teoretiske termer (fx atom, energi, jeg'et, inflation, fonem) Iagttagelsessprog = beskrivelse af data, fungerer som grundlag for teorier Består af: iagttagelsestermer = betegnelser for iagttagelige objekter (fx Månen, Danmarks p.t. kronprins) og begreber (fx blå, hård, varm)

Jörg Zellervidenskabsteori *tilordnings/korrespondensregler Regler der forbinder teoretiske påstande (teorisprog) med erfaringspåstande (iagttagelsessprog). = regler for oversættelse af påstande med teoretiske termer (fx energi) til påstande med termer for observerbare eller kvantitative (= målbare) størrelser (fx temperatur) Carnap: teoretiske love forholder sig til empiriske love på samme måde som empiriske love forholder sig til singulære fakta.

Jörg Zellervidenskabsteori *Empiriske love, induktion Empirisk lov = generalisering af observerbare fakta 1. Trin: hver gang en (bestemt) jernstang opvarmes, så udvider den sig 2. Trin: alle jernstanger udvider sig, hver gang de opvarmes 3. Trin: alle metaller udvider sig ved opvarmning 4. Trin: alle faste legemer udvider sig ved opvarmning eksempel

Jörg Zellervidenskabsteori *Teoretiske love Teoretisk lov = påstand der forklarer empiriske love – fx faste legemers varmeudvidelse gennem molekylebevægelser (atomteori) Teoretiske love gør det også muligt at aflede nye empiriske love. Teoretiske love er ikke generaliseringer af empiriske love. Teoretiske love er hypoteser.

Jörg Zellervidenskabsteori *Teoretiske loves begrundelse, verifikation Teoretiske love begrundes indirekte. 1. Trin: udlede empiriske love fra de teoretiske 2. Trin: efterprøve empiriske love gennem observation af singulære fakta Eksempel!!!

Jörg Zellervidenskabsteori *Verifikation (jf. vt1.1-slides) 1. Efterprøvning; systematisk undersøgelse af en sætnings (teoris, hypoteses) sandhed. 2. Bevis; påvisning af sandhed. direkte v. er v. af en observationssætning med henvisning til den pågældende iagttagelige omstændighed. indirekte v. er v. af en sætning via direkte v. af en el. flere observationssætninger, hvoraf sætningen følger.

Jörg Zellervidenskabsteori verifikationseksempel Verifikationseksempel for påstand her er en hund (direkte) og her findes hunde (indirekte);  x (HUND(x)  HER(x)) Her =

Jörg Zellervidenskabsteori Falsifikationseksempel for påstanden her er en kat eller her findes katte Her = falsifikationseksempel

Jörg Zellervidenskabsteori *øvelse (til analyseværksted) Undersøg i gruppe øvelsesteksten mhp. termernes og påstandenes empiriske eller teoretiske karakter. 1.Findes der teoretiske termer? Hvis ja, hvilke? 2.Findes der empiriske termer? Hvis ja, hvilke? 3.Findes der observationstermer? Hvis ja, hvilke? 4.Indeholder teksten observationspåstande, empiriske love, teoretiske love? Hvis ja, hvilke?