A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Bestøvning af frøafgrøder som hvidkløver Annie Enkegaard & Per Kryger.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Placering og Indretning af Bigården
Advertisements

”Biernes verden” fra Wandas have.
Fosfor Et livsnødvendigt næringsstof for planter
Registrering og geokodning af bigårde i Danmark
Steward® Det nye insecticid i kernefrugt
Idéforum for planteavlsforskning
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Vejret på og forsøgene Morten Haastrup.
Planteværn Online -uovertruffent værktøj •Nyeste viden indenfor planteværn •15+ års validering • markforsøg •Anvendes af alle konsulenter •Ca
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Sådan starter den nye sæson !!
Optimering af SkyTEM Surveys. Siden introduktionen i 2002/2003: Større rammer + højere strøm >> højere moment Hurtigere målesystem (tættere målinger)
Bi-venlig beplantning og bedre bestøvning
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Steward® - Det nye insecticid i grønt
Arbejdsbier er guld værd Per Kryger Offentlig Bisygdomsbekæmpelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Gyllestrengens placering i forhold til planterækken Jens Petersen Institut for Jordbrugsproduktion.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hvornår er tørke mest farlig? Mathias Neumann Andersen.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
Avaunt® – Nyhed mod glimmerbøsser i raps
Har hvedegalmyg betydning i Danmark ?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Græsprognose for for afgræsning og slæt afgræsning og slæt Karen Søegaard Afd. for.
Etablering af raps og valg af sort
Flere års avl på samme udlæg almindelig rajgræs og strandsvingel Birte Boelt, Lise C. Deleuran og René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter.
Dansk Biavl Leverandør af bestøvning
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Baggrund: Vanskeligt at forudsige perioder med en lav risiko for angreb af kartoffelskimmel tilstrækkeligt sikkert Prognosen for RH (skimmelvejr) ikke.
Optimal styring af vandingen i græs og majs
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Lars Aalkjær Jensen, Forskningsassistent Plantekongres 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsteknik,
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Er der økonomi i 3. års rødsvingel ? Lise C. Deleuran, Kristian K. Kristensen og.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Er fusariumtoksiner i korn og majsensilage et problem? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Aktuelt nyt fra landsforsøgene om dyrkning af græs Ved Souschef og planteavlskonsulent Bent H. Hedegaard Heden & Fjorden.
PlanteInfo som daglig støtte Konsulent Ole Juhl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Optimal gødskning af strandsvingel R. Gislum, B. Boelt og L.C. Deleuran, Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg.
Halmnedmuldning og kvælstofudvaskning
Kvalitet og slætantal i kløvergræs Karsten A. Nielsen VFL, Planteproduktion.
for kløversnudebiller
Status for GM-afgrøderne i Danmark og internationalt Preben Bach Holm Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Inst. for Genetik og Bioteknologi.
Måling af fordampningen af pesticider fra marken H.V. Andersen, R. Bossi, P.B. Sørensen & B. Jensen Danmarks Miljøundersøgelser N.O. Jensen Risø P.K. Jensen,
Ole Green, ph.d. studerende Plantekongres 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsteknik Teknik.
Skimmelmidler – Hvad kan de ? Bent J. Nielsen Plantekongres 9. januar 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Nyeste erfaringer med sneglebekæmpelse – er varsling en mulighed ?
Kløver- og græsfrøproduktion til eksport er et fokusområde i Sverige Thorsten Rahbek Pedersen Regional rådgivare Jordbruksverket
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye skadedyr? Under nye klimaforhold Lars Monrad Hansen.
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Nr kg hvidkløver pr. ha! Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Birte Boelt kg hvidkløver pr. ha! Er.
Repetition fra 3.aften Mælkebøtterne blomstrer og den 1. udvidelse Påsætning af flere magasiner En dronning bliver til.
Den første udvidelse: bi-familiens styrke? fodertilstand? plads?
Varroabekæmpelse. Hvad er varroa? Parasit der lever af biernes blod Overfører virus Formerer sig i yngelcellerne Der ses kun hunmider på bierne.
Velkommen til kursus ’Biavl for Begyndere’.
Årets gang i bigården Månedens arbejde Januar februar marts1. eftersyn april2. eftersyn maj3. eftersyn juniUgentligt tilsyn juliUgentligt tilsyn augustHøst.
Varroabekæmpelse. Myresyre Kræmerplade Nassenheider- fordamper Nassenheider evaporator Fri myresyre.
Fodring til vinter + Varroa bekæmpelsen
Honninghøsten Ventilatorbier blæser lys ud
Septoriamodel med vejrdata versus en septoria timer i afgrøden
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Årets gang i bigården Månedens arbejde
Valg af græssorter og dæksæd for nyt udlæg
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra?
Modell A Beregnet total bevilgning (i 1000 kr) i 2024 per fakultet.
VejVejr Meteorologens rolle Operativt setup
Præsentationens transcript:

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Bestøvning af frøafgrøder som hvidkløver Annie Enkegaard & Per Kryger

Dette foredrag  Udgangspunkt: biernes og biavlerne  understøtte bifamilier  stabil honningproduktion  Større forståelse  Koblet med andre tiltag, fx biplanter  Føre til bedre bestøvning  af hvidkløver  på sigt også andre afgrøder

Biers betydning  Honning  ~ bifamilier  ~ t honning / år  ~ 96 mio. kr. / år

 Bestøvning  Vilde planter  Afgrøder  1 mia. kr. / år  Kløver: 40 mio. kr. / år Biers betydning

 80% af EU’s hvidkløverfrøproduktion i DK  ca ha og stigende  Insektbestøvning  honningbier varetager 90%  stilles ofte til rådighed af biavlere  Væsentlig for bierne midt på sommeren  kun få andre blomstrende planter Hvidkløver

 Godt hvidkløvertræk  Kløverfrø Stabil honningproduktion Pollen -, nektarforsyning Stærke bifamilier

 Hvidkløver varierer i frøudbytte  bestøvning Prognose for hvidkløvertræk  Ringe nektarproduktion  ustabil honningproduktion  risiko for udsultning  nektarproduktion  fodring  Forudsigelse for fodringsbehov  dvs. for nektarproduktion  Biavler og frøavler

Prognosemodel indsamlingsaktivitet nektarvolumen sukkerprocent kløvertæthed kløverudvikling ?

Data 2006  3 hvidkløvermarker  7 uger  Opgørelser  antal bier, stadevægt  nektarvolumen, sukkerprocent  kløverens udvikling og tæthed  meteorologiske data

Antal bier i marken nektarvolumen sukkerprocent kløvertæthed kløverudviklingdag + temperatur  vind + sukker pr. m² indsamlingsaktivitet

Sukkermængde pr. m² kløvertæthed kløverudvikling indsamlingsaktivitet sukker pr. m² nektarvolumen sukkerprocent

Sukkermængde pr. m² kløvertæthed kløverudvikling indsamlingsaktivitet sukker pr. m² nektarvolumen sukkerprocent

nektarvolumen sukkerprocent kløvertæthed kløverudvikling indsamlingsaktivitet sukker pr. m² kløvermængde Sukkermængde pr. m²

nektarvolumen sukkerprocent kløvertæthed kløverudvikling indsamlingsaktivitet Sukkerprocent

 Direkte betydning for bestøvning  Ingen nektarindsamling hvis  under 15-20%  og bedre nektarkilder nærved  Sukkerprocent var ml. 6-40%  normal: 40-70%

Sukkerprocent kløvertæthed sukkerprocent + indstråling indsamlingsaktivitet  nektarvolumen  kløverudvikling døgn  fugtighed

Sukkerprocent indsamlingsaktivitet X Antal af bier aftog IKKE med sukkerprocenten nektarvolumen sukkerprocent Måske behøver kløver ikke at opretholde en høj sukker% over hele sæsonen kløverudvikling kløvertæthed

Kløvermængde pr. m² nektarvolumen sukkerprocent kløvertæthed kløverudvikling kløvermængde   fordampning indsamlingsaktivitetsæson +  indstråling

Kløver- og sukkermængde

+ Antal bier

+ Stadevægt 35 kg

nektarvolumen Prognosemodel sukkerprocent kløvertæthed kløverudvikling sukker pr. m² kløvermængde indsamlingsaktivitet indsamlingsaktivitet dag meteorologi kløvertæthed kløverudvikling kløvermængde sæson meteorologi nektarvolumensukkerprocent sukker pr. m² døgn meteorologi

Videre frem  2006 – et godt år for bier, for kløver  2007 – nedbør, fugtighed, kølighed ?  Forskelle mellem sorter ?  Kobling af  sukkerprocent og –mængde  biaktivitet  Modellen på  Udvides til andre afgrøder