Podning af lupin – hvor meget betyder det?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Illustration fra Bogen om kræft figur 4.1.
Advertisements

Produktionsøkonomi Planteavl 2013
Poul Erik Lærke Institut for Jordbrugsproduktion og miljø, Foulum
Kunsten at finde tons kvælstof
1. Åbenhed og gennemsigtighed 18 initiativer 3 ?
Konsulent Ole Møller Hansen
Illustration fra Kort om kræft figur 4.1.
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
1 Menuer (MenuStrip) MonthCalendar + DateTimePicker ListBox & CheckedListBox ComboBox Faneblade (eng.: tabs) med TabControl Steen Jensen, efterår 2013.
N-fiksering Hvordan og hvor meget?
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
PROGRAM Introduktion til internettet Hvad er en PC? Musetræning
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin
Vekselvirkning mellem svampe, kvælstof og dyrkningsteknik
Hvordan sikrer vi adgang til relevant økologisk udsæd
22.maj 12 Globaliseringsredegørelsen Globaliseringsredegørelsen 2012 Grafer og figurer fra temakapitlet: Gældskrisen fører til langvarig lavvækst.
Energiforsyningen i dag Olieforbruget stiger hurtigere end nye fund af olie, hvilket vil føre til høje oliepriser. Der er derfor behov for at finde en.
Emballage og Transport 1 Fokus på logistik, transport og distribution Modul 2 Teknologisk Institut Emballage og Transport.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Antal registrerede selvmord i Danmark ( )
Nitrogen kredsløbet.
DJF Beregning af behov for eftergødskning med DAISY Tove Heidmann, Hans S. Østergaard og Iver Thysen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. f. Planteproduktion.
Hvorfor stagnerer udbyttet i alm. rajgræs og hvad kan vi gøre? Specialkonsulent Barthold Feidenhans’l.
ELEVOPGAVER I HYGIEJNE
Sandsynligheder Udfald og hændelser Sandsynligheder Additionsreglen
Hvordan er det gået med økologisk vinterraps i 2003? Konsulent Peter Mejnertsen Landscentret Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Udbedring af pakningsskader mekanisk eller biologisk?
Resultater for bælgsæd 2009 Specialkonsulent Inger Bertelsen Projektet er støttet af midler fra FødevareErhverv og Fonden for Økologisk Landbrug.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Egenskaber af vårbygsorter til økologisk jordbrug
Plantekongres januar 2015 Herning
Grunde til at jeg elsker dig
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Økologi Florentina & Ida.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Kørsel i græs Hvad betyder det for udbyttet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Nye strategier for kvælstofgødskning i kartofler
Dyrkning af hestebønne og lupin
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Optimal udnyttelse af vandingsvandet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Mathias N. Andersen.
1 Forskellige jordbearbejdningssystemer Effekt på jordbundsforhold, udbyttepotentiale, vandforsyning, erosion m.v. Af: Carsten Petersen Inst. for Jordbrugsvidenskab,
Dyrkning af smalbladet lupin
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Lars Monrad Hansen Produktion af af virusfri læggekartofler.
Miljø- og natureffekt af mekanisk ukrudtsbekæmpelse v. Jørgen Aagaard Axelsen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Terrestrisk Økologi.
Dias nr.: 1 Energiafgrøder til biogas En anlægsleverandørs erfaringer Plantekongres 2007 – Anders Peter Jensen.
Plantekongres 2008 Dias 1 Forbedret fotosyntese – en vej til øget udbytte Poul Erik Jensen Laboratorium for Molekylær Plantebiologi.
Kontrol af kultur- og ukrudtsgræs i sædskifter med græsfrø
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Rodukrudt – nye forsøg og erfaringer Poul Henning Petersen.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofoptagelse ved gødningsplacering - i afgrøde og ukrudt - fra handels-
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.
Hvorfor faste kørespor?
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ukrudtsbekæmpelse og vækstregulering af frøgræs – nye resultater fra DJF Solvejg.
LandboCentrum Session: 11.1 Topudbytter i rajgræs og strandsvingel i frø Kontrol med græsukrudt i alm. rajgræs v/Kenneth Svensson Planteavlskonsulent
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning René Gislum Nr Hvordan udnyttes kvælstof bedst i alm. rajgræs og strandsvingel?
Nyt om bælgsæd Inger Bertelsen Souschef VFL, Økologi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for.
Økologisk Planteproduktion
Vækstregulering og kvælstof I frøafgrøderne Stig Oddershede
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Økologisk blandsæd - høst og sortering Erfaring med høst af blandsæd
Nye resultater af lokale forsøg – dyrkning af lupin.
Podning af lupin – hvor meget betyder det?
GØDNING og grundstoffer
Høst topudbytter i rødsvingel
Præsentationens transcript:

Podning af lupin – hvor meget betyder det? . Bjarne Jørnsgaard og Sherow Raza KVL, Institut for Jordbrugevidenskab Projekt financieret af Fonden for Økologisk Jordbrug 2003

Hvad er podning? Tilførsel af Rhizobium bakterier i forbindelse med etablering af planterne, med henblik på at forbedre kvælstoffikseringen Direkte podning - tilførsel af podemiddel til frøene Indirekte podning er tilførsel til jorden

Effekt af podning undersøgt i 21 lupinmarker i 2003 Biomasse efter blomstring +58% Plantehøjde +13% Frøudbytte +31% Antal frø +25% Frøstørrelse +6% Proteinindhold +1% (ikke signifikant)

Hvad er kvælstoffiksering? Samarbejde – symbiose plante*bakterie Planten giver energi til bakterier Bakterie- kvælstof fra luft til plante Atmosfærens Nitrogen omdannes til ammoniak Kvælstoffiksering N2 + 16 ATP + 8e- + 8H+ --> 2NH3 + 16 ADP + 16 Pi + H2

Udvikling af rodknolde på bælgplanter 1. Udvikling af rodknolde på bælgplanter (Salisbury and Ross 1992) 2. 3.

Udviklede rodknolde

Bakterier inde i plantecelle i rodknold på bønne Elektronmikroskopbillede (Courtesy P. Danyanandan)

Hvor kommer bakterierne fra? Rhizobium bakterierne lever i jorden ved nedbrydning af organisk materiale Bakterierne kan inficere planter Bakterie stammen er specifik i sit værtplantevalg Til ært findes R. leguminosarum i 1.000 til 10.000 bakterier per g jord i danske jorde, her er podning ikke nødvendig (Jensen et al 1985)

Podning – introduktion i jorden af levedygtige bakterier Podemiddel levedygtigt indtil planter kan inficeres Podemidlet skal transporterer til rodzonen Podemiddel konkurrere med naturligt forekommende bakterier Effektivitet under varierende miljø betingelser Overleve i jorden til næste afgrøde

Forsøg Markforsøg på 21 lokaliteter i 2003 Podet og ikke podet i 4 gentagelser Forsøget omgivet af lupinmark med samme sort Anvendt podemiddel HiStick® Becker Underwood UK

Forsøgsdesign i lupinmarker 2003     Podet 5m G1 G3 4m Steril kontrol G2 G4

Forsøgssteder i 2003 Podning i lupin 19 18 20 8,9 15 16 17 4 6 5 1 11 . 19 18 20 8,9 15 16 17 4 6 5 1 11 2,3 10 7 21 14 10 13 12

Med podning Uden podning

Sammenligning af podet og ikke lupin

Sammenligning af podet og ikke lupin

Sammenligning af podet og ikke Lupin –udvikling af rodknolde

Markforsøg 2003, 21 lokaliteter

Yderligere observationer I den omgivende lupinmark: var rodknolddannelsen mellem den sterile kontrol og den podede behandling Stor variation fra plante til plante Visuelt bedømt var der mindre ukrudt i de podede parceller end i kontrol parcellerne

Konklusion Naturlig forekomst af rhizobium til lupin er ikke tilstrækkelig Øget vækst og udbytte ved podning i forsøg Biomasse efter blomstring +58% Frøudbytte +31% Antal frø +25% Frøstørrelse+6% Plantehøjde + 13% Reduktion i ukrudtsmængde Podning er vigtig, hvor der ikke har været dyrket lupin før! Er podning nødvendig, hvor der har været lupin før? Hvordan udføres podning korrekt?