Hvordan sikrer vi adgang til relevant økologisk udsæd

Præsentationer af emnet: "Hvordan sikrer vi adgang til relevant økologisk udsæd"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan sikrer vi adgang til relevant økologisk udsæd
Resultater fra FØJOIII projektet SEED Birte Boelt Forskningsleder

2 Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd
Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede og triticale) Arter/sorter med særlige dyrkningsværdige egenskaber Potentiale for genspredning (GM) Protein til drøvtyggere og enmavede Potentiale af artsdiversitet

3 Hypotese Diversitet øger stabilitet, tilpasning til vækstvilkår og produktivitet af systemer ved nichedifferentiering (komplimenterende ressource udnyttelse)

4 Forsøgsplan Forsøg med samdyrkning af ært, lupin og hestebønne med vårhvede, vårtriticale, vårbyg og havre anlægges som randomiserede blokforsøg med 25 forsøgsled Parcelstørrelse: 1,65 x 9,5 m og 1,54 x10 m (netto) Værn: Mellem høstparcellerne sås 0,85 m værn af byg sortsblanding Lokaliteter: Flakkebjerg og Højbakkegård.

5 Behandlinger Gødning:
50 kg N/ha i BINADAN (Økologisk fra hønsefarm) uge 19 begge lokaliteter i alle kornparceller + parceller med korn/bælgsæd. IKKE i de rene bælgsæd. Ukrudtsbekæmpelse: 2 x ukrudtsharvning (2,5 m langfingerharve) før såning og ca. 2 x ukrudtsharvning efter fremspiring (ikke senere end ved 12 cm hestebønne) . Vanding: Efter behov.

6 nr Art / Blanding Sort / sorter Sygdom Plantetal 1 Ært Attika 5 % - Ascochyta) (5%) 80 planter/m2 2 Ært (syg) Attika 18 % + Ascochyta (18%) 3 Hestebønne Colombo - 40 planter/m2 4 Hestebønne (syg) Colombo (6 %) + Hestebønnebladplet (6%) 5 Lupin Viol (smalbladet) 100 planter/m2 6 Lupin (syg) Viol 5 % Antrachnos + Antrachnose 7 Vårhvede Vinjett 450 planter/m2 8 Vårhvede-ært (sund) Vinjett + Attika 5% blandes m. Attika sund 50% / 50% 9 Vårhvede-hestebønne (sund) Vinjett+Colombo (sund) blandes med Colombo sund 10 Vårhvede- lupin Vinjett+Viol sund blandes med Viol sund 11 Havre Freddy 400 planter/m2 12 Havre-ært Freddy + Attika 5% 13 Havre- hestebønne Freddy+Colombo (sund) 14 Havre-lupin Freddy+Viol sund 15 Vårbyg Smilla 375 planter/m2 16 Vårbyg-ært Smilla+ Attika 5% 17 Vårbyg-hestebønne Smilla+Colombo (sund) 18 Vårbyg-lupin Smilla+Viol sund 19 Vårtriticale Nilex 20 Vårtriticale-ært Nilex+ Attika 5% 21 Vårtriticale-ært (syg) Nilex+ Attika 18% blandes m. Attika syg (18%) 22 Vårtriticale-hestebønne Nilex+Colombo (sund) 23 Vårtriticale-hestebønne (syg) Nilex+Colombo (syg)) blandes med Colombo syg 24 Vårtriticale-lupin Nilex+Viol sund 25 Vårtriticale-lupin (syg) Nilex+Viol syg blandes med Viol syg

7 Kvalitetsparametre for hvede
Protein Gluten Test vægt > 2.8 mm TKW (%) (kg/hl) (g) Hvede 11.5 21.0 76.7 38.5 ½Hvede + ½Ærter 12.8 24.0 76.5 35.7 ½Hvede + ½HB 12.4 22.7 76.0 34.8 38.6 ½Hvede + ½Lupin 12.0 22.0 76.2 36.2 39.0 Signifikans *** ns LSDp<0.05 0.4 1.0 0.6 2.7 0.8 The protein content of wheat was increased significantly when intercropped with pulses in the diversity trials (table 8). The same was observed for the gluten content. Intercropping wheat with peas or faba beans influences the protein and gluten content significantly more than intercropped with lupine. The effect of intercropping with faba beans are ranked between the effect of intercropping with peas and lupines. No effect on physical grain characteristics as test weight (kg/hl), grading (>2.8 mm) or thousand kernel weight (TKW) of wheat was observed due to intercropping with pulses

8 Udbytter Flakkebjerg 2007 Kombination Korn Total kg/ha Ærter 2798
Bælgsæd Total kg/ha Ærter 2798 Hestebønner 2369 Lupin 2106 Byg 3382 ½Byg + ½Ærter 978 1603 2581 ½Byg + ½HB 1909 1869 3778 ½Byg + ½Lupin 3092 307 3323 Triticale 3498 ½Triticale +½Ærter 470 1782 2252 ½Triticale + ½HB 1776 1691 3467 ½Triticale + Lupin 2969 547 3516

9 Udbytter Højbakke 2008 Bladlus…… Kombination Korn Total kg/ha Ærter
Bælgsæd Total kg/ha Ærter 474 Hestebønner 4 Lupin 1484 Byg 2208 ½Byg + ½Ærter 1801 147 1948 ½Byg + ½HB 1533 - ½Byg + ½Lupin 1837 541 2378 Triticale 2097 ½Triticale +½Ærter 1539 130 1669 ½Triticale + ½HB 1400 ½Triticale + Lupin 1459 655 2114 Bladlus……

10 Udbytter 2006-08 Forædlet til dyrkning i renbestand
Kombination Korn Bælgsæd Total kg/ha Ærter 1495 Hestebønner 971 Lupin 1634 Byg 3097 ½Byg + ½Ærter 2032 506 2538 ½Byg + ½HB 2166 464 2630 ½Byg + ½Lupin 2497 398 2895 Triticale 2564 ½Triticale +½Ærter 1681 662 2343 ½Triticale + ½HB 1737 551 2288 ½Triticale + Lupin 2047 560 2607 Forædlet til dyrkning i renbestand Forskelle i combining ability Lupin kombinerer bedst med korn Potentiale for fremadrettet sortsudvikling

11 Hvede foderværdi FEso FEsv Rå aske Rå- fedt Rå- protein EFOS EFOSi (%)
Rå aske Rå- fedt Rå- protein EFOS EFOSi FEso FEsv (%) Hvede 1.57 2.22 11.1 90.8 87.2 116.2 118.3 ½Hvede + ½Ærter 1.65 2.20 12.2 90.2 87.4 115.8 118.0 ½Hvede + ½HB 1.63 11.8 90.5 87.1 115.9 117.9 ½Hvede + ½Lupin 2.18 11.4 87.5 116.3 118.4 Signifikans * ns *** LSDp<0.05 0.06 0.05 0.4 0.5 0.6 0.8 0.9 EFOS: Enzyme-digestible organic matter FEsv: Feed unit / kg dry matter, for piglets FEso: Feed unit / kg dry matter, for sows

12 Byg foderværdi FEso FEsv Rå aske Rå-fedt Rå protein EFOS EFOSi (%) Byg
Rå aske Rå-fedt Rå protein EFOS EFOSi FEso FEsv (%) Byg 2.11 2.41 8.6 83.5 76.6 105.2 104.3 ½Byg + ½Ærter 2.19 2.39 9.7 84.0 76.9 105.4 104.4 ½Byg + ½HB 2.10 9.4 83.6 76.5 105.1 104.1 ½Byg + ½Lupin 2.08 8.9 83.9 105.6 104.8 Signifikans * ns *** LSDp<0.05 0.08 0.05 0.3 0.4 0.5 0.8 0.9 The feed value reportet as FEsv (Feed unit / kg dry matter, for piglets) and FEso (Feed unit / kg dry matter, for sows) of wheat for sows and piglets were significantly influenced by year but there were none or only weak significant effect revealed due to intercropping by pulses

13 Byg kernestørrelse

14 Triticale foderværdi FEso FEsv Rå aske Rå- fedt Rå- protein EFOS EFOSi
Rå aske Rå- fedt Rå- protein EFOS EFOSi FEso FEsv (%) Triticale 1.73 1.63 12.2 91.3 87.6 114.9 117.1 ½Triticale +½Ærter 1.74 1.58 13.1 90.8 87.1 113.8 115.8 ½Triticale + ½HB 1.69 1.6 12.8 91.1 87.5 114.5 116.6 ½Triticale + ½Lupin 1.62 12.7 114.7 116.8 Signifikans ns *** * LSDp<0.05  0,10 0,06   0,3  0,4  0,5  0,7 0,8  The feed value reportet as FEsv (Feed unit / kg dry matter, for piglets) and FEso (Feed unit / kg dry matter, for sows) of wheat for sows and piglets were significantly influenced by year but there were none or only weak significant effect revealed due to intercropping by pulses

15 Vårtriticale Højere udbytte end vårbyg – særligt på sandjord
God konkurrenceevne mod ukrudt Høj foderværdi (protein) Ingen lejesæd Peter Mejnertsen, Plantekongres 2004

16 Areal med de forskellige økologiske kornafagrøder (angivet i ha) 2008-2010
Gulrust har fjernet triticalen fra markplanen Sidste års gulrustangreb på triticale har medført, at der i år dyrkes under en femtedel af triticalearealet i forhold til Triticalen er således gået fra ha til ha. Det blev frarådet at dyrke afgrøden, så længe der ikke er resistente sorter til rådighed. Kilde: Økokornbasen

17 Vintertriticale (31 sorter) Angreb af stinkbrand ved kunstig smitte
31 sorter af vintertriticale testet 15 sorter var højresistente (ingen angreb) 13 sorter havde god resistens (< 2% angreb). 3 sortet var modtagelige (8-14% angreb).

18 Sund / inficeret udsæd Moderate angreb: Samdyrkning reducerer angreb
Kraftige angreb: Forskelle udviskes / mindre

19 SEED - kornkvalitet Effekt af samdyrkning med bælgsæd
Proteinindholdet øges i vårhvede og vårbyg ved samdyrkning med ært og hestebønne Foderværdi i hvede bliver svagt reduceret ved samdyrkning med hhv. ært, hestebønne og lupin Vårtriticales foderværdi ser derimod ikke ud til at blive påvirket af samdyrkning Arealet med triticale er reduceret væsentligt i 2010 p.g.a. rustangreb i 2009.

20 Fremtidige udfordringer
bedre diagnostiske metoder til tidlig identificering af de udsædsbårne sygdomme sundt udsæd af høj vitalitet for at sikre en hurtig og ensartet fremspiring udsæd af arter og sorter med særlige dyrkningsegenskaber

21 Økologisk jordbrug 202? - arter/sorter………