EU, globaliseringen og den danske velfærdsstat

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor meget bestemmer EU?
Advertisements

Hvad er internationalisering
Rådet for Etniske Minoriteter
Slå dog SU og SIU sammen 17. september 2009
Jens Peter Bostrup Hvilke krav har fagbevægelsen Faglig konference om social dumping 2. december 2010.
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Kapitel 16 Spillet om euro. REGLER I EUROPAGTEN Fremme holdbare offentlige finanser: - Holdbare pensioner, sundhed, pleje og offentlige ydelser. - Tilpasning.
Uddannelse og vækst Carl-Johan Dalgaard Seminar om uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 2. November 2009.
1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse.
Globalisering og internationale forhold
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)
Bente Bondebjerg, workshop - lokalt fortalerarbejde Side 1 Workhop: Lokalt fortalerarbejde Oplæg Bente Bondebjerg Årsmøde for frivillige d.28.september.
Skattereformen Baggrunden for skattereformen. Den demografiske udvikling (færre personer i den arbejdsdygtige alder) Globaliseringen (større international.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Forskellige former for magt
Teknologi og samfund Den teknologiske udvikling 1 Samfundsudviklingen
Danmark i en globaliseret verden
Samfund og teknologi (B-niveau)
Økonomien i et internationalt perspektiv
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Samfundslære: Styreformer
Det danske arbejdsmarked – den danske model
Styrkelse af dine lederkompetencer  Karrieresparring  Budskabstræning  Strategisk kommunikation Vibeke.
Tematisk NGO evaluering -folkelig deltagelse og demokratisk udvikling Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer.
Workshop 15 Laurids S. Lauridsen, Internationale Udviklingsstudier, RUC Globalisering - årsag og konsekvenser.
Global Biodiversity Information Facility GLOBAL BIODIVERSITY INFORMATION FACILITY Hugo von Linstow Seminar om DanBIF & Amternes Naturdata 8. November 2004.
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.
Det senmoderne samfund
Kulturel globalisering – det sociologiske perspektiv
Internationale Studier
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
De Keltiske løvinder Katrine, Caroline og Cecilie.
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Reformulering og implementering af den Europæiske beskæftigelsesstrategi Mikkel Mailand FAOS-eftermiddagsseminar 13. juni, 2006 FAOS, Sociologisk Institut,
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Oplæg på national konference 24. maj 2011 v/ centerleder Mette Boel Etnisk Erhvervsfremme i Danmark Hvad er det?
1. lektion: Danmark i verden
Danmark i EU og EU’s fremtid
Lauritz B. Holm-Nielsen, Rektor Norden i verden A A R H U S U N I V E R S I T E T Videregående uddannelse i internationalt perspektiv  Det internationale.
Trafikdage på Aalborg universitet 28. august 2006 Special session: Kørselsafhængige afgifter for tunge køretøjer Ole Kveiborg Danmarks Transportforskning.
Velfærdsstatens udfordringer

NICE (2003) om metoder til Medicinsk Teknologivurdering: hvilke data og analyser?) National Institute for Clinical Excellence.
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet BEGREBER TIL HATTETRÆK-ØVELSE Juni 2011.
Økonomisk globalisering
Ideologiske holdninger og meninger
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Velfærdsstater og ”Sicko”
Hvilken betydning får habitatdirektivet for den fremtidige arealforvaltning? Lars Rudfeld Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 12. Januar 2005.
Den samfundsfaglige vinkel
Kapitel 9: Velfærdsstaten og ulighed
Jan Christiansen SOSUFYN
FN´s verdenserklæring om menneskerettigheder
FN´s verdenserklæring om menneskerettigheder
1 CLAUS LARSEN-JENSEN EUROPA Europas Sociale Udfordringer LO Skolen marts 2009.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
Den nye verden Hver dag bringer en ny global nyhed Vores liv påvirkes direkte af globaliseringen Tidligere var nationalstaten rammen om politiske beslutninger,
Ligeløn - Med juraen som værktøj
Hvor meget bestemmer EU?
EU’s fiskeripolitik, privatisering og Ocean Grabbing
Nye vilkår for politik, uddannelse og børnehave:
Ligebehandling: principper og begreber
Indflydelsescirklen Vi beslutter selv…
Undersøgelse Fase 1: Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser af forbrugsvarens vej fra ressource til butik. Eleverne skal her.
Forløb: Ligestilling mellem køn i Danmark
Hvem har magten over den nationale og internationale regulering?
Præsentationens transcript:

EU, globaliseringen og den danske velfærdsstat Har EU indflydelse på den danske velfærdsstat? Direkte – indirekte indflydelse Globalisering Holdninger til globalisering Kernebegreber

Påvirker EU den danske velfærdsstat? Velfærdsstaten er principielt nationalt anliggende, men Visse fælles områder, som eksempelvis lige behandling af mænd og kvinder samt vandrende arbejdstagere

Direkte – indirekte indflydelse Selvom EU ikke direkte bestemmer på mange områder – så mulighed for indflydelse via læring af andre lande, økonomisk integration og skabelsen af fælles forståelse for udviklingen af et område

Globalisering Ikke noget entydigt begreb Lige fra hele verden til indflydelse på hverdagslivet International arbejdsdeling som centralt aspekt Mulig reduktion af nationale muligheder for at træffe beslutning

Holdninger til globalisering Danskere er delte i deres synspunkt Optimister – og pessimister Kan afhænge af uddannelse og udsathed eksempelvis på arbejdsmarkedet

Kernebegreber EU-direktiver – bindende for medlemsstater Konkurrenceevne – hvor godt kan vi klares os sammenlignet med andre lande Åbne-koordinationsmetode – fælles forståelse og udvikling i EU