Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt,

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Statistikkens rolle som grundlag for politiske beslutninger
Advertisements

Samfundsøkonomi 14 makro-rep.
FLERE IGENNEM UDDANNELSES- SYSTEMET MARTSTRÆF 2011.
Erfaringer efter simulationsbaseret undervisning i genoplivning
Økonomisk styring Kapitel 14.
Lektion 7: Ufuldkommen konkurrence
Uddannelse og vækst Carl-Johan Dalgaard Seminar om uddannelse i beskæftigelsesindsatsen 2. November 2009.
Uddannelse, beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard Beskæftigelsesrådet
...Slap af... HJGHK. Hvis du er rigtig træt af af den daglige stress som du skal til at gå igennem..
Hvorfor økonomisk krise i Europa? og hvordan kommer vi videre? Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, tirsdag, den 10. september 2013.
Oplæg af Mads Lundby Hansen Cheføkonom CEPOS. Regeringens globaliseringsstrategi: Danmark skal være et førende vidensamfund Men hvordan er det med incitamentet.
Samfundsøkonomi-6 Uge 14.
Makro-2 uge 10 Skattereformen Repetition
Afløsningsopgave 2.
Samfundsøkonomi 10 Uge 19 gv 4. maj 2009.
Samfundsøkonomi 13 Uge 22.
Strukturelle niveauer
1 Lektion 26: rep. af erhvervspolitik og afløsningsopgave 1.Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål i erhvervspolitik 3.Opsamling på hængepartier, I.
Kristiske faktorer og forudsætninger for vækst - Hvad betyder uddannelse? Carl-Johan Dalgaard Dansk Arbejdsgiverforening Beskæftigelsespolitisk konference.
Varemarkedet Blanchard kapitel 3 Del 3 Regneeksempel
Er Malthus tilbage? - er grænsen for vækst nået? Carl-Johan Dalgaard CEPOS
Samfundslære: Styreformer
Obligatorisk Ungdomsuddannelse SFU 5/3-11 Vejle Lars Andersen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Globalisering Rige og fattige lande
1 Lektion 18: Priser i en åben økonomi 1.Økonomiske nyheder 2.Repetition 3.Dagens pensum 4.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? 5.Næste lektion 6.Tilbagemelding.
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
Lektion 13 Om penge og nationalbankens rolle
Effektivitetstabet (fig. 11)
Samfundsøkonomi Indhold Hvad er økonomi?
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
1 Lektion 25, Repetition-3 1.Diverse 2.Stedprøven og herunder kurverepetition 3.Makroprøven, II (17-30)
1 Svar på repetitionsspørgsmål, lektion 25 1.Hvorfor spiller forventningerne en så stor rolle for den økonomiske aktivitet? Fordi fremtiden fundamentalt.
3.lektion: De økonomiske mål
Kapitel 21 Kommunikation og medier. Enkel kommunikationsmodel.
Mandag d. 8. december 2014 CEPOS VÆKSTKONFERENCE 2014 Flexicurity, kriser, vækst og globalisering Torben Tranæs ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED.
1 Lektion 24, Repetition-2 0.Diverse + siden sidst + et lille spørgsmål 1.Resten af DØR + ekstraspørgsmål 2.(Stedprøven) 3.Makroprøven, II.
IS/LM Y Rente LM IS Modellen viser hvorledes ligevægten på henholdsvis varemarkedet og pengemarkedet kan illustreres i én model. Hvor IS og LM skærer hinanden.
3.lektion: De økonomiske mål
Samfundsøkonomi 12 Uge 21.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?. Kapitel 1 Hvad er makroøkonomi?
2. Ifølge DØR 1.Hvordan går det med dansk økonomi nu og her ifølge DØR? 2.Hvad er fremtidsudsigterne for dansk økonomi? 3.Hvad skyldes de magre fremtidsudsigter?
Økonomisk historie – formål At udvide perspektivet på økonomi i tid og rum, dvs. At demonstrere økonomi anvendt på andre institutionelle rammer end dem.
Makro-1 uge 9 Præsentation Undervisningsform Pauser hvornår hvor mange
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Lektion 13: ISLM – samspillet mellem finans- og pengepolitik
Debatoplæg Hvordan ser efterspørgslen til elektroniske arkivalier ud? Hvad præger efterspørgslen? Hvordan påvirker vi som arkiv efterspørgslen af arkivbenyttelse?
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Lighed & ulighed Samfundsfag.
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.
AD-AS – Det mellemlange sigt
Kapitel 8 ØKONOMI – BNP, VÆKST OG HVORDAN DER PRIORITERES OG VÆLGES MELLEM KNAPPE GODER?
Lidt eftertanker… Vigtigt at de, I lærer, er en teori blandt mange teorier – men det præsenteres som teorien = sandheden Og det er den, I skal kunne til.
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Lektion 10b: Indkomstdannelsesmodellen
Problemformulering En problemformulering er et sæt af åbne spørgsmål.
Gennemgang af makro-prøve, II
1 2. Repetitionssvar 1.Er pengemængden konstant? Nej! I praksis vil den gerne vokse mere end væksten i økonomien. Uden at det betyder noget for inflationen.
2. Repetitionssvar 1.Hvad er monetarismens svar på den finansielle krise? Udløst af pengepolitik => pas på med lav rentepolitik Fasthold den lave inflation.
Globalisering. Kan mikrofinans skabe vækst i et udviklingsland?
1 Lektion 22: Vækst og vækstteori. Kapitel Økonomiske nyheder 2.Repetitionsspørgsmål og svar 3.Dagens pensum 4.Opsummering af hovedpointer 5.Hvad.
1 Lektion 23, Repetition-1 Denne lektion 1.Diverse (herunder opsamling på projektforløb) 2.Opgaver/diskussionspunkter på baggrund af projektarbejdet –
Jan Christiansen SOSUFYN
Chefanalytiker Har vi råd til velfærd? Lars Andersen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Danmark i en global verden Dansk Industri 28.okt. 15 Danmark i en global verden Seniorchefkonsulent Allan Sørensen.
Studiepraktik på polit Økonomiske Principper B 23. oktober, 2015 Kamilla Holmgaard.
Aktuelt billede af arbejdsmarkedet v. Karl Schmidt, direktør, Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Nyt i beskæftigelsespolitikken Jobcenterchefmøde d. 30. maj 2012 v. Karl Schmidt, regionsdirektør, Beskæftigelsesregion.
Ghanas graduation IDA arrangement 4. februar 2019
Præsentationens transcript:

Repetitionssvar til lektion 23 1.Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? Når væksten skal fordeles, er det vigtigt, hvor meget, der kan fordeles per hoved. Hvis et land har en høj vækst, men en endnu højere befolkningsvækst, så bliver den enkelte i gennemsnit fattigere.

Repetitionssvar 2.Er vækst per kapita et godt mål for velstandsudviklingen? Nej. For det første siger det ikke noget om fordelingen af denne vækst. For det andet er der tale om rent materiel vækst –ingen fradrag for stress, miljøproblemer, overudnyttelse af ressourcer osv.

Repetitionssvar 3. Hvad er sammenhængen mellem vækst og indkomstfordeling? –I denne sammenhæng: vækst => indkomstfordelingen. Jo højere vækst, jo lettere er det at tilgodese alle (men ikke sikkert, at det sker) –Indkomstfordeling => væksten. Men hvordan? Giver øget ulighed mere dynamik og vækst? Og gavner dermed alle? (Trickle down effekten).

Repetitionssvar 4.Hvordan kan institutionelle faktorer forklare, at der er høj vækst og nul-vækst lande? Fordi der kan være tale om så afgørende forudsætninger, før vi overhovedet begynder at tænke på private investeringer og tekniske fremskridt.

Repetitionssvar 5. Hvordan påvirker en højere opsparingsrate væksten? En højere opsparingsrate svarer til, at en større andel af samfundets produktion går til investeringer –hermed øges kapitalapparatet og dermed også muligheden for at øge produktionen = vækst.

Repetitionssvar 6.Hvorfor betyder en højere opsparing ikke en lavere efterspørgsel og dermed vækst på det lange sigt? Fordi det antages, at der til en højere opsparing svarer en tilsvarende højere investering. Eller en højere opsparing er bare et andet ord for højere investeringer. [Ikke pensum – bogen tier bare – så hvis det bare er mig, der undrer sig – så glem det…]

2. Repetitionssvar 7.Hvorfor fører en højere produktivitet til en højere vækst? Under hvilke forudsætninger gælder det? En højere produktivitet betyder, at man med den samme beskæftigelse er i stand til at producere mere = vækst. Forudsætningen ved både 5. og 6. er, at efterspørgslen holder trit med det øgede udbud (at udbuddet skaber sin egen efterspørgsel på det lange sigt (?))