Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
OM AT STOPPE TABET AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED
Advertisements

# Ejendomsmæssig forundersøgelse Termestrup Enge dec Ejendomsmæssig forundersøgelse – Termestrup Enge.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Tilskud til naturpleje. - 1-årig eller 5-årig ordning
Denne præsentation indeholder 9 mulige forside layouts
Natura 2000 områder 246 områder Godkendt af EU
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Tilskud til økologisk jordbrugsproduktion Det samlede tilskud ved omlægning til økologi ud over enkeltbetaling År fra omlægning år3.-5. årEfterfølgende.
Fuglene i Landdistrikt programmet
ALT eller intet Om græsning og småpattedyr. Undersøgelser viser at flest arter og individer af småpattedyr i det åbne land findes i områder med permanent.
Erfaringer med at starte græsningsprojekter
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Planteproduktion og miljø på store økologiske kvægbrug Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Karen Søegaard & Elly Møller Hansen A A R H U S U N I V E R.
Tekniske anvisninger for naturtyper 1. april 2003 DMU.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Chefkonsulent Leif Knudsen, DLBR, Landscentret, Planteproduktion
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Skov- og Naturstyrelsen
Anvendelse af systemet i konkrete afgørelser
Nymindegab 23. okt Afgræsning og planlægning af denne m.v.
Fuglene i de kommunale skove. Høj-aktuelt emne! Skovdebatten fortsætter Af Anders Jerking |Anders Jerking 2. september 2013 kl. 22:00 DEBAT: En rapport.
Ammoniakdeposition og husdyrbrug
Regler om drift af naturarealer
Skov- og Naturstyrelsen 1 Hvordan skal habitatdirektivet udmøntes i praksis ? Anni Hougaard Dalgas Skov- og Naturstyrelsen Plantekongres 2006.
Tab af ammoniak og andre gasser under afgræsning
Naturplaner på ejendomsniveau
Hvordan bevares agerlandets naturtyper?
Naturbeskyttelseslovens § 3 – naturplejeordninger mv.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
Naturkvalitetsplan i Århus Amt.
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
Disposition Indledning Artikel 6 - EU kommissionens tolkning Hvad kan overvåges Hvad vil overvåges Eksempler på Bevaringsmålsætninger.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7.
P ATRIOTISK S ELSKAB Natura 2000 Hvordan kan vi i landbruget håndtere opgaven? v. Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab.
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
Er randzoner og naturpleje attraktivt? Konsulent Heidi Buur Holbeck.
Danmarks Miljøundersøgelser. Baggrund Habitatdirektivet Praksis: Ingen ekstra belastning tilladt, hvor tålegrænsen allerede overskrides ➪ Forskellig praksis,
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
NATURA 2000 STATUS – foreløbige erfaringer fra planproces og idéfase Miljøcenter Ringkøbing v. Karen Thingsgaard.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Management og naturpleje (Kvæg)
Nationalparker i Danmark Hvad betyder det for landbruget i Thy? Ved gdr. Niels Jørgen Toft Pedersen Formand for LandboThy.
Status i 2005 for 188 lysåbne naturarealer i Vejle Amt De 188 lysåbne naturtyper er udvalgt ud fra eksisterende viden om naturkvalitet,
Natur-og Vildtpleje.
Hvad vil jeg sige noget om? Miljøordningerne Landmændenes tilgang til ordningerne Barrierer Mål med ordningerne Kan målene opfyldes? Mere fokuseret rådgivning.
NATURSYN HVAD ER NATUR? Afhænger af hvem man er Når man er Kurt Due Johansen er naturen: Alt hvad der omgiver os – land, hav, luft og dyr og planter i.
Grundkursus i § 3 sagsbehandling Naturbeskyttelse historisk Formålsparagraffen § 1 Øvrigt indhold.
HVORNÅR ER DER ØKONOMI I AT TILDELE SVOVL OG KALIUM TIL KLØVERGRÆSMARKEN Leif Knudsen, Planter & Miljø Søften d
Den Danske Naturfond Status og perspektiver. Fondens etablering  Natur- og Landbrugskommissionen – april 2013  Principaftale – nov  Finanslovsaftale.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Plejeparceller på Klostermarken 1 15 Behandlingerne skal ligge i samme rækkefølge per gentagelse– mest sikkert med mange deltagere. Her er de beskrevet.
Sådan skal de nye græsblandinger høstes og gødskes
Management og naturpleje (Kvæg)
Natura 2000-handleplaner 2. handleplanperiode
Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig. Udbyttetrend i græs Ca. 300 FE pr. ha årlig.
Nyt om dyrkning af kløvergræs
Status og udvikling for MVJ-ordningerne
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Smag på landskabet Landskonsulent Heidi Buur Holbeck
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Af Per Faurholt Ahle Miljøordninger 2014, 2015 og 2016
Biodiversitet & oplevelser
Natur i Odense Kommune.
Præsentationens transcript:

Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab Status og problemer for de lysåbne naturarealer. Plejestrategier til forskellige naturtyper Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab

Status og problemer Eutrofiering og tilgroning er de største trusler mod de lysåbne naturtyper For at forbedre naturtilstanden er der behov for en øget naturplejeindsats og behov for plejemetoder, der kan reducere truslerne

Eutrofiering reducerer artsantallet Antal arter Kg.N/ha/år Artstæthed i forhold til deposition af kvælstof på 68 overdrev i England (Stevens et al. 2004)

Naturtypers næringsstofniveau Ellenberg-N værdi for karakteristiske arter fra hede og overdrev. På en skala fra 1-9, angives, hvor arterne vil forekomme på en næringsstofgradient fra meget næringsfattigt (1) til meget næringsrigt (9).

Naturtypernes behov for lys Ellenberg-L værdi for karakteristiske arter fra hede og overdrev. På en skala fra 1-9, angives, hvor arterne vil forekomme på en lysgradient fra skygge (1) til fuldt lys (9).

Græsning øger lysgennemfaldet - og sikrer spiremuligheder Med Græsning Uden græsning Lysforhold på hhv. græsset og ugræsset eng. Selv et tyndt lag vissent førne bremser effektivt for lyset og hæmmer spiring af lyskrævende arter.

Prioritering af naturpleje Det gælder først og fremmest om at sikre en fortsat drift på de enge og overdrev, der har en lang driftshistorie og høj naturkvalitet Derefter at genoptage drift på arealer, der kun kortvarigt har været uden drift

Effekt af græsning på nærings- stofniveau og artstæthed græsset græsset ugræsset Udvikling i Ellenberg N-værdi og artstæthed på græsmark/overdrev på sur, næringsfattig bund på Buelund (Mols) med og uden græsning.

Græsning som pleje af overdrev og hede Græsning kan: Vedligeholde lav næringsstofniveau Udvikle og vedligeholde en karakteristisk og artsrig plantevækst Men græsning alene kan ikke hindre tilgroning

Der er behov for en løbende ”udtynding” af krat – men ikke en total rydning Krat er en karakteristisk del af overdrevet Det øger antallet af levesteder Det giver læ og skygge – og et tilskud af foder for husdyrene

Fjernelse af næringsstoffer gennem høslæt og græsning   Kg/ha/år Slæt 10. juni 15. juli Afgræsning N 103 90 9 P 13 11 2 K 29 22 1 Fraførsel af næringsstoffer ved slæt og afgræsning med stude gennem en 4-årig periode på ekstensivt drevne enge uden gødnings-tilførsel (Nielsen et al., 2003).

Høslæt bør inddrages i naturplejen Høslæt bør i langt højere grad indgå i pleje af enge Høslæt kan supplere en mangelfuld græsning Høsttidspunkt og -metode har stor betydning for naturindholdet Retablering af naturlig hydrologi er ofte en forudsætning for retablering af artsrige høslætsenge

Der er behov for en øget plejeindsats – men hvordan? Græsning er den bedste og ofte eneste plejemetode – men der er behov for ”pleje af græsgangen” Der bør etableres sammenhængende græsningslandskaber, f.eks. ådale.     Der bør indgås langsigtede og varige aftaler om naturpleje Tilskudsregler bør koordineres med mål for naturbevaring