Plantekongres 2007 Korn- og rapsprisen om 5-10 år 9. Januar 2007 ved adm. direktør Asbjørn Børsting.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Jeopardy af 7.b Sct. Jørgens Skole
Advertisements

Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
Er Økologi noget for mig ?
Det globale ressourceforbrug
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Klima og bæredygtighed
Landbrugets indtjeningsevne sammenlignet med de øvrige EU lande
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
INDHOLD Hvordan virker brændselsceller
Velkommen til DGF’s 92. årsmøde og generalforsamling.
Biobrændstof til transport Hvad ske der lige nu I DK I EU Globalt I Grenaa Af Svend Brandstrup Hansen Direktør Danish Biofuel Holding a/s Formand Danbio,
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
Projekt Tønder Biofuel
AgroTech A/S – forener viden om biologi og teknologi til et nyt vækstområde Hvor meget kan energiafgrøder nedbringe CO 2 -udledningen? Kathrine Hauge Madsen.
Handel på en moderne bedrift Økonomikonsulent Hans Fink.
Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske.
BIODIESEL BIODIESEL.
BIO-DIESEL.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Er det uetisk at bruge korn til energiformål? Kathrine Hauge Madsen Christian Gamborg Peter Sandøe.
Sorø - Slagelse Landboforening Frøavl m. afkoblet støtte?
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009.
Selengødskning Bent T. Christensen & Peter Sørensen DJF
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
Østdansk LandbrugsRådgivning | Økonomi Aktuel driftsøkonomi Planteavlsbedriftens økonomiske udsigter Analyse fra DLBR Svinebedriftens økonomiske.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Vanding og kvælstof til kartofler Er tildeling af vand og gødning gennem drypslanger.
Beretning Gdr. Henrik Høegh, Holeby Landsudvalget for Planteavl.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Matematik B 1.
Miljøfordele ved brug af bioethanol
Tværfaglig undervisning
Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri.
Hvor tæt er vi på at producere ethanol i Danmark?
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Kvælstofbalancer på kvægbrug Konsulent Søren Kolind Hvid Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning.
Udledninger og råderum
RECTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS UNIVERSITET REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN UNIVERSITETERNE I FREMTIDEN.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Byggeri og Teknik Er der økonomi i majs til modenhed? Landskonsulent Erik Maegaard Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret,
Indledning Overvejelser Hvad/ hvorfor Resultatet/forventninger
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Hvad har forædlingen bidraget til af udbyttestigninger i korn
Fødevareøkonomisk Institut
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.
Scenarier for energiforbrug og –forsyning i: REBECA ‘Renewable Energy in the transport sector using Biofuels as Energy CArriers’ Seniorforsker Kaj Jørgensen,
Markedsudsigter for økologisk planteavl Thomas Vang Jørgensen Landscentret I Økologi.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
Landskonsulent Christian Haldrup
Hvordan praktiseres optimal svampebekæmpelse i korn? Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteavl Dansk Landbrugsrådgivning.
Eksport af økologiske markfrø
Kvalitet, variation mellem sorter, marker og i marker Landskonsulent Jon Birger Pedersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 2004.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Risikostyring med finansielle instrumenter og handel med råvarer Landmand, cand.agro. Hans Luunbjerg,
”Tilpas markplanen” (efter EU-reformen) v/ Ole Schou Planteavlskonsulent LandboCentrum.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Erhvervsgeografi og Globalisering Om arbejdsdeling mellem hovederhvervene og international arbejdsdeling Af Otto Erhvervsfordeling i alle lande Erhvervsfordeling.
Energierhvervsanalyse
Global opvarmning Noter.
Energierhvervsanalyse
Præsentationens transcript:

Plantekongres 2007 Korn- og rapsprisen om 5-10 år 9. Januar 2007 ved adm. direktør Asbjørn Børsting

1.Udgangspunktet globalt og i EU - Hovedtal i balancen 2004/05 – 2006/07 - Kina 2.Anvendelsen / Forbrug globalt og i EU nu (2006/07) 3.Faktorer der påvirker forsyningsbalancerne a. Udbudssiden b. Efterspørgselssiden 4.Bioenergi – Globalt og EU 5.Konklusioner

Kilde: USDA KORN TOTAL - VERDEN Mio. tons

Verdens kornbalance korn total

Kilde: USDA KORN TOTAL EU 25 Mio. tons

Verdens produktion af “store afgrøder”kan ikke følge med forbruget Mio.tons Majs – hvede - soja

Kinas kornbalance Kina produktion Forbruget udvikling

Faktorer der påvirker forsyningsbalancen A.Udbudssiden: Arealerne (total og fordeling) (byudvikling, brak, ændring i dyrkningsmuligheder) Udbytter Planteforædlingsteknologi, produktivitetsudvikling i øvrigt Afgrødeudnyttelsen Industriel forarbejdning af nuværende biprodukter og af egentlige restprodukter. Forskningsresultaternes tidshorisont. Logistik/Økonomi

Eksterne faktorer Nyopdyrkning (miljø ?) Brak tilbage til produktion (samlede 7,2 mio. hektar i EU i alt - miljø) Globale klimaændringer Byudvikling og infrastruktur

Historisk udbyttefremgang i Danmark GMO ? Udbytte i Østeuropa ? Udbytte (hkg/ha) Udbyttestigning: Øerne:94 kg/ha/år Jylland:75 kg/ha/år Hele landet:80 kg/ha/år Øerne Jylland

Historisk udbyttefremgang i Frankrig Frankrig Udbyttestigning 126 kg/ha/år Brancourt-Hulmel et al., Crop Sci. 43, 37-45

Faktorer der påvirker forsyningsbalancen B.Efterspørgselssiden: -Fødevarer – direkte konsum (Forbrug/cap., befolkningstilvækst) -Foder. (udviklingen i forbruget af kød i lande med stort vækstpotentiale.) -Energi Det spændende vækstområde.

Konklusion 1)Relativ urealistisk efterspørgselsudvikling til direkte konsum. 2)Kun lidt højere priselasticitet på foderefterspørgslen. 3)Meget priselastisk efterspørgsel på energisiden.

Råolie fra Ny tekst - LTB

(32 %) (5 %) (2 %) (61 %)

Bioethanolforbruget exploderer på den globale scene Kornmængde 2,8 kg/liter ethanol 2005 svarer til et forbrug på 103 mio. tons ”kornækvivalenter” 2011 svarer til et forbrug på 178 mio. tons ”kornækvivalenter”

Hele verden arbejder mod bioenergi USA: 2005 Energiregning der indeholder skattefordele for ethanol og bio diesel. Brasilien: 5% tvungen iblanding bio diesel/ 25% ethanol i Canada: 5% ”green fuel” i 2010 – foderhvede baseret. Thailand: Arbejder mod 5% iblanding i Indien: Arbejder mod 5% bio diesel iblanding i 2007 Kina: $200 mia. investering og 5% ”green fuel” i Malaysia: Arbejder mod 6 mio. ton palmeolie til bio diesel. Indonesien: Arbejder mod 6 mio. tons palmeolie til bio diesel Filippinerne: 2% Bio diesel iblanding i 2007 EU: Målsætningen om en 5.75% bio brændstof iblanding i 2010

Bioenergi i EU Direktiv 2003/30/EF af 8 maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport. EU Kommissionens mål om 5,75 % biobrændstof i 2010 Ønske om CO 2 reduktion – opfyldelse af Kyoto- protokollen Ønske om større uafhængighed fra olieproducerende lande i Mellemøsten

Udviklingen i EU’s kornforbrug til ethanol *2010*2012*2015* EU – høst (mio.tons) EU’s forventning (mio.tons) 123,57, *EU 27 (Rumænien har 12,0 mio. tons, Bulgarien har 5,0 mio. tons) Kilde: Coceral 2006

I Europa oplever vi markant ændringer i valg af brændstof

EU-mål for biodiesel2%5,75%8% Dieselforbrug158,6 MT165,0 MT Biodiesel behov3,69 MT11,0MT16,7 MT Nødvendigt areal *)2,63 m ha7,88 m ha11,92 m Ha *) Biodieseludbytte på 1,4 T/ha EU 25 rapsareal udgjorde i ,24 mio. ha. Det samlede korn areal i EU 27 er 55 mio. hektar Hvis f.eks. rapsarealerne udvides med 3 mio. ha vil det medføre et fald på 20 mio. tons korn Det nye olieeventyr………

Kraftig stigning i biodiesel produktionskapacitet. mio. tons VerdenEU

Markant fald i ethanol ”Crush margin” i USA $ pr Bushel ( 25,40 kg ) Træerne vokser ikke ind i himlen….

Miljøfordele, iblandingsregler, afgiftspolitik mv. Kornpris Hvilken kornpris kan ethanolen betale ?

Nogle hovedkonklusioner - frem til Energi- efterspørgslen/råolieprisen bliver MEGET afgørende. Nok den ”mest drivende” kraft for prisudviklingen på korn og oliefrø. 2.Med et niveau for råolien eks $/tønde (1 tønde= 159 liter) er der på et lønsomt grundlag for ethanolproduktionen – basis for et kornprisniveau til ethanol på 90 – 140 kr./100 kg (baseret på nuværende kalkuler for ethanolanlæg) 3.Miljøfaktoren og forsyningssikkerhed medvirker stærkt til ”politisk grund” under en bioenergiproduktion op til en vis størrelse.

Nogle hovedkonklusioner Logistik, lokale iblandingsregler, lokale afgiftssystemer er væsentlige forhold for optimal produktionslokalisering. Oliebaserede afgrøders prisudvikling kan blive lidt bedre end korn.

Bioethanolens historie 1908 Henry Fords Model T udviklet med henblik på at køre på ethanol ’erne Ethanol anvendes i nogen udstrækning som brændstof 1945 > Rigelige mængder fossilt brændstof til billige priser 1970erne Uro i mellemøsten og stigende oliepriser skaber politisk opbakning til ethanol - Brasilien 1980erne Lave oliepriser presser ethanolproducenter og forhindre yderligere etableringer Udfasning af MTBE da det viser sig at være kræftfremkaldende 2003 EU beslutter at fremme anvendelse af biobrændstof. 20XX DK ????