Frivillighed i Danmark Resultater fra en befolkningsundersøgelse

Definition af den frivillige sektor Består af organisationer (foreninger, selvejende institutioner,fonde) Som er private/ikke-offentlige Som er non-profit Som er selvbestemmende Med frivillig deltagelse

Sektorens status Store politiske forventninger til alternative løsninger Satsen på partnerskaber med det offentlige og det private Men ikke respekt for organisationernes uafhængighed Er stærkt afhængig af det offentlige Presses af markedsgørelsen

Sektorens økonomiske betydning? Formue Omsætning Lønnet beskæftigelse Ulønnet indsats

Den frivillige indsats Ulønnet arbejde for andre end den nærmeste familie i en organisatorisk sammenhæng 35 pct. af den årige befolkning inden for det seneste år Ca. 15 timer inden for den seneste måned Stigende andel Samme tidsforbrug

Hvor lægges det frivillige arbejde OmrådeMænd pct.Kvinder pct.Totalt pct. Fritid (kultur og idræt) Social og sundhed, 476 Politisk645 Undervisning og udd. 343 Bolig og lokalsamf. 846 Andet t)555 Antal

Arbejdsopgaverne M pct.K pct.Alle pct. Udvalg ol Administr. Praktisk Info Kampagne Uddan Social kontaktpers 121 Andre kontaktpers Rådgivning ol434 Skaffe midler988

Hvem er aktive 1? Om aldersgrupperne De årige de mest aktive, men de unge (16-29 år) følger pænt med. De yngre er relativt aktive på fritidsområdet, de ældre på det sociale område. De unge har det gns. højeste tidsforbrug på 20 timer, hvor de årige har 15 timer.

Hvem er de aktive 2 Arbejdsmarkedet Generelt er aktiviteten lavest blandt dem uden for arbejdsmarkedet (27 pct. vs. 40 pct.). På arbejdsmarkedet er den lavest blandt de ufaglærte (27 pct.) og højest blandt de selvstændige og funktionærerne (ca. 40 pct.)., som relativt ofte er aktive på fritidsområdet. Blandt dem uden for er efterlønnerne relativt aktive (34 pct.), og pensionister relativt lidt aktive. Efterlønnerer relativt ofte aktive på det sociale område. Der er en tendens til at de udenfor arbejdsmarkedet lægger lidt mere tid i arbejdet.

Hvem er de aktive 3? Statsborgerskab/fødeland Relativ lav aktivitet mht frivilligt arbejde blandt ikke-vestlige statsborgere (10 pct.) og blandt personer med et ikke- vestligt fødeland (20 pct.)

Hvad ”fremmer” deltagelsen Stiger med alder, indtil man bliver ca. 40 år Mænd laver oftere frivilligt arbejde end kvinder Stiger med uddannelse Arbejder over 40 timer ugentligt. Boet mere end 5 år i samme kommune. Bopæl i provinsen i modsætning til hovedstadsområdet. Hyppig kirkegang. Meget interesseret i politik Tillid til frivillige organisationer Frivillige i familien Dansk eller vestligt statsborgerskab.

Arbejdets rammer Pct. af befolkningen Frivillig organisation/forening 69 Selvejende institution18 Det offentlige17 Privat virksomhed5 Andet6

Anledninger Pct. af de frivillige Blev valgt/opfordret56 Egen interesse/pårørendes situation 53 Medlemskab17 Måtte gøre noget18 Ønske om socialt fællesskab 12 Job/uddannelse6 Tid til overs5 Medier3 Andet4

opsamling De ressourcestærke er også her de mest aktive, de findes især på kultur, idræt, fritid. De sidder i bestyrelserne, er gået ind i arbejdet fordi de er blevet opfordret – men de har et tidsproblem. De ressourcesvage er i ringere grad aktive. De findes især på det sociale område, og udfører i højere grad praktisk arbejde. De er sjældnere blevet opfordret – de bruger mere tid.