Græsukrudt - spredningsbiologi og populationsdynamik Torben Heisel & Per Kudsk 1 Forskergruppe for Ukrudtsøkologi 1 Forskergruppe for Pesticider Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Afdeling for Plantebeskyttelse Seminar Planteværn januar 2002

Formål © Kort gennemgå spirings- og spredningsbiologi for vindaks, agerrævehale og gold hejre © Præsentere resultater fra projekt “Ukrudtsgræsser i sædskiftet - forebyggelse og bekæmpelse”, finansieret via Erhvervsfinansieret Planteforskning

Disposition © Baggrund og betydning © Spiringsbiologi © Spredning fra hegn © Bekæmpelseseffekt og frøproduktion © Værktøj på Internet © Afslutning © Spørgsmål/diskussion 25 min

Baggrund og betydning © Forekomst © Vindaks typisk sandjord © Agerrævehale og gold hejre typisk sværere jord © Alvorligt udbytte- og kvalitetsforringende i vintersæd © Problemet eskalerer fordi: © Vintersædsarealet øges © Græssernes biologi passer til vintersæden

Spiringsbiologi © Frø har ringe spirehvile (spirer med vintersæd) © Vinterannuelt fremspiringsforløb © spirer hele vinteren (næsten) © Stor frøproduktion (kort levetid)

Forårsfremspiring? © 2001 observeret meget forårs- fremspiring af vindaks og agerrævehale © Frost primo marts?

Formål spredningsforsøg mark © Beskrive den naturlige spredning af vindaks, agerrævehale og gold hejre ind i marken fra et hegn

Naturlig spredning fra hegn © Ensidigt vinterhvedesædskifte © 4 vækstsæsoner © 2 lokaliteter © uden jordbearbejdning © uden maskinspredning © skårlægge © presse

Agerrævehale tid rum

Agerrævehale

Agerrævehales spredningsdynamik © 1. år sker opformering, minimal spredning (ca. 1 meter) © 2. år spredes ca. 3-5 meter © 3. år ca. 5-7 meters spredning © 4. år ca. 12 meter © Lidt lokalitetsafhængig © Spredning inden og under høst

Vindaks

Vindaks’ spredningsdynamik © 1. år sker opformering, ringe spredning (ca 1 meter) © 2. år spredes ca 6-8 meter © 3. år mindst 20 meters spredning, reduceret tæthed ved udgangspopulation © 4. år næsten stabil © Minimal forskel på lokaliteter © Vindspredning

Gold hejre

Gold hejres spredningsdynamik © 1. år sker opformering, minimal spredning (ca 1 meter) © 2. år spredes ca. 3-6 meter © 3. år ca meters spredning © 4. år usikker effekt © forskelle mellem lokaliteter © spredning ved lejesæd © spredning med maskiner

Semifield-forsøg © Formål: © Undersøge sammenhængen mellem bekæmpelseseffekt og frøproduktion med henblik på at optimere fremtidige bekæmpelsesstrategier © Gennemførte forsøg: © 5 forsøg med vindaks © 6 forsøg med agerrævehale © 3 forsøg med blød hejre

Frøproduktion Forsøgsmetodik © Agerrævehale, vindaks og blød hejre sås i potter i efteråret og placeres i væksthus med varme © Når græsserne har 2-3 blade flyttes potterne over i et koldt væksthus © Potterne behandles på 4-5 bladsstadiet © 1/3 af potterne høstes efter 3 uger (FV+TV) © 1/3 af potterne høstes efter 6-8 uger (FV+TV) © 1/3 af potterne høstes efter afmodning (frø + evt. TV) © Der bestemmes 1000-kornsvægt samt spireevne og frøudbyttet udtrykkes som mængden af spiredygtige frø

Estimerede ED 50 og ED 90 værdier for fenoxaprop-p Agerrævehale (768/96)ED50 (g/ha)ED90 (g/ha) Friskvægt (3 uger)4.0 (0.6) 7.8 (0.7) Frø3.2 (1.3)10.5 (2.6) Agerrævehale (711/98)ED50 (g/ha)ED90 (g/ha) Friskvægt (3 uger)7.2 (1.3)24.6 (3.0) Friskvægt (6 uger)8.2 (1.1)16.9 (1.6) Frø9.9 (1.2)14.6 (1.3) Vindaks (712/98)ED50 (g/ha)ED90 (g/ha) Friskvægt (3 uger)9.8 (1.5)21.5 (2.2) Friskvægt (6 uger) 14.7 (1.9)25.9 (2.3) Frø 18.7 (1.2)25.8 (1.3)

Doseringskurver

Konklusion - semifield forsøg © Doseringskurven for effekten på frøproduktion er mere stejl end for effekten på biomasseproduktion © ED 50 doseringer for frø- hhv. biomasseproduktion kan variere © ED 90 doseringer er mere identiske © Projektet har frembragt et datagrundlag, som kan anvendes i populationsdynamiske modeller

Formål markforsøg © Opstille og validere en model til at beskrive effekt af sædskifte og bekæmpelse på græssernes frøproduktion © Præsentere den som et værktøj på Internettet

Modeller til simulering af vindaks opformering og udbyttetab i diverse sædskifter © Simulere frø opformering © Simulere udbytte(tab)

Parametre i modellerne "Vinterhvede", 0.02, 0.8, 0.4, 0.001, 2500, 0.14, 1.2, 75 ”Triticale", 0.02, 0.8, 0.4, 0.001, 1300, 0.14, 1.2, 75 "Vinterbyg", 0.02, 0.8, 0.4, 0.001, 1300, 0.14, 1.2, 60 "Vinterrug", 0.02, 0.8, 0.4, 0.001, 800, 0.14, 0.2, 30 "Vinterraps", 0.02, 0.8, 0.4, 0.001, 500, 0.14, 0.2, 30 "Vårbyg", , 0.8, 0.4, 0.001, 200, 0.14, 1.2, 75 "Havre", , 0.8, 0.4, 0.001, 200, 0.14, 1.2, 75 "Vårraps", , 0.8, 0.4, 0.001, 100, 0.14, 1.2, 75 "Roer", 0.001, 0.8, 0.4, 0.001, 50, 0.14, 2.2, 90 "Kartofler", 0.001, 0.8, 0.4, 0.001, 10, 0.14, 2.2, 90 ”Majs", , 0.8, 0.4, 0.001, 50, 0.14, 2.2, 90 e d m c sp sr i a

Forsøgsbeskrivelse © Jordprøver til spiring i drivhus for frøstatus © udtages samme sted hvert år ( ) © viser frøstatus på marken ved bekæmpelse © Registrering i mark af antal frøbærende planter før høst (0.25m 2 ring) ( ) © fra position spireprøve © i sprøjtevindue (potentielt plantetal) © 2 m ved siden af sprøjtevindue (bekæmpelseseffekt)

Validering © Frø-modellen © startpopulation = 1996 spireprøver © kontroleffekt = ’forskel’ mellem vinduer og kontrol ved siden af © sammenligne målt frøindhold i jorden (fra spireprøver) med modellens forudsigelse © Udbyttemodellen © Ingen validering © ikke høstet udbytte © vel beskrevet/valideret i forvejen

Eksempel

Konklusion frømodel vindaks © Modellen beskriver antallet af frø i jorden og antallet af frøbærende planter ved høst tilfredsstillende til at: © Modellen kan bruges til at simulere tendenser © f.eks. stigende eller faldende population af vindaks med et givet sædskifte og en given udgangspopulation

Værktøj på Internet © Ingen (synlige) vanskelige modeller © Ingen vanskelige registreringer forud © En række faste brugeruafhængige parametre indbygget © Simple brugervalg foretages med mus eller tastatur

Lav udgangspopulation - ensidigt sædskifte - dårlig bekæmpelse

Høj udgangspopulation - 2 års vårbyg - mest normal bekæmpelse

Afslutning © Pløjefri dyrkning af vinterhvede på arealer med græsukrudt må frarådes © Høj bekæmpelseseffekt på biomasse resulterer i høj bekæmpelseseffekt på frøproduktion © Det præsenterede værktøj på Internettet kan afsløre valgte sædskifters effekt på udviklingen af vindaks frøproduktion

Spørgsmål/diskussion