Regnskoven i Sydamerika Regnskoven i Amazonas er verdens største regnskov. Skoven dækker / eller griber ind i 9 forskellige lande: Brasilien, Colombia, Peru, Venezuela, Ecuador, Bolivia, Guyana, Suriname og Fransk Guyana

Regnskoven er verdens ældste skov. Den er 60 millioner år. Klimaet er helt specielt; varmt og fugtigt. Der er ingen vinter, så planterne kan vokse hele året rundt. Men det REGNER – mere end noget andet sted på jorden

Hvorfor kaldes det : Regnskov? Verdens regnskove ligger som et grønt bælte langs ækvator. For at man kan kalde det en REGNSKOV, skal der falde mellem 2 og 5 METER regn hvert år. Nogle steder kan det endda komme op på 11 meter. Og temperaturen skal være mellem 250 – 350 Dette kan vi sammenligne med Danmark, her falder der typisk ca. 75 mm nedbør hvert år.

Men hvorfor regner det så meget lige der??

Ved Ækvator er det meget varmt Ved Ækvator er det meget varmt. Solen skinner der hele året og varmer jorden og området meget op. Varm luft stiger opad, man siger: ”Varm luft er lettere end kold luft” Der sker en stor fordampning, det giver en stor luftfugtighed. Den varme luft stiger altså opad, og når den kommer højt nok op, afkøles den, og synker nedad igen. Nu den varme luft blevet så kold, at den fortættes til skyer og det regner. I den sydamerikanske regnskov er der helårsregn.

Hvilken betydning har klimaet for dyr og planter i regnskoven? Ingen steder i Verden kan man finde så mange forskellige planter og træer, som i regnskovene. Den høje temperatur og luftfugtighed har skabt super gode forhold til at vokse i, og den konstante konkurrence om lyset har skabt helt specielle plantelivsformer. I regnskoven kan man finde kæmpeurter som banan og ingefær og verdens største blomst, der er 1 meter bred og vejer 7 kilo. 90.000 af alle kendte blomsterarter kommer fra regnskovene.

Bevare regnskovene, jamen hvorfor? I Regnskoven findes op mod 95 pct. af alle Jordens arter af dyr og planter. Regnskoven betyder SÅ meget for hele verdens befolkning. Men specielt for de omkring 200 millioner mennesker, der bor i og omkring regnskoven HVER TREDJE MÅNED ryddes et regnskovsområde på størrelse med Danmark. Rydningen betyder at tusinde af af dyre- og plantearter uddør, og der sker en ændring af det lokale og regionale klima.

Hvorfor stopper man så ikke bare? Regnskovene i verden bliver mindre og mindre. For omkring 50 år siden begyndte man at have store kvægbrug. Derfor fældede man dele at regnskoven. Fattigdom i de lande, hvor regnskoven ligger betyder i dag, at det er de fattige småbønder, der har den største rolle i rydningen. Fattigdommen tvinger dem til at søge lykken i skovene, men da de ikke er opvokset der, kan de ikke finde ud af at leve i balance med naturen. Derfor rydder i skoven for at kunne bruge jorden. Regnskoven bliver også ryddet, fordi de rigere lande bruger mange råvarer fra regnskovene, eller handler med de plantager, der ligger der hvor der engang var regnskov. Hvis man fortsætter med at rydde som man gør i dag, vil regnskovene være væk på 100 år !!!!!!!!!!

De oprindelig folk, der boede i regnskoven eller omkring den, var gode til at bruge skoven, for andre ville det være svært og endda et farligt sted at være, Men fordi de vidste så meget om skoven, bl.a. om hvilke planter der kan spises, hvilke der er giftige, eller hvilke der er gode som byggematerialer, så levede de i god harmoni med regnskovens mange dyr og planter. De oprindelige mennesker var også dygtige til at jage dyr i skoven.

De fleste folk i regnskoven lever af det, de kan høste fra deres marker. De fleste har dog også høns og svin. Derudover jager de og samler bær.

De oprindelige folk, mener at naturen ikke kun skal give dem mad. I skoven bor der også mange ånder. De bor ikke kun i i dyr og planter, det oprindelige folk mener også at de bor i vand, sten, træer osv. Dette folk mener, at man skal have tilladelse af ånderne til at bruge ting fra skoven, For de oprindelige folk giver naturen ikke kun mad, tøj og medicin. Skoven rummer også ånder. Ånderne bor ikke kun i dyr og planter, men også i vand, sten, træer og så videre. Menneskene skal have tilladelse af ånderne, før de må bruge ting fra skoven eller jage et af skovens dyr. Nogle af folkene mener, at deres forfædre har taget bolig i træerne, derfor er nogle træer hellige. I dag er de fleste oprindelige folk påvirkede af kristne og muslimske missionærer.

Shamanen som mellemled Regnskovsindianernes religioner er meget forskellige, men har også flere ting til fælles. Overalt forestiller man sig, at skoven er befolket af guder og ånder, som har indflydelse på verdens gang og menneskenes tilværelse. Kontakten til disse væsner varetages typisk af en religiøs ekspert, som kan overskride grænsen mellem menneskenes verden og gudernes ved at gå i trance. Man kalder den slags eksperter for shamaner.

De fleste mennesker i regnskoven er tilflyttere. De er flyttet hertil de seneste årtier. De dyrker jorden og laver plantager uden at tage hensyn til skoven. Tilflytternes meninger om mange ting, deres kultur er meget anderledes end de oprindelige folks. Derfor er der mange konflikter imellem de to grupper. De oprindelige folk kan heller ikke så godt lide det man kalder "udvikling" eller "fremskridt". Veje, dæmninger, olieeftersøgninger og så videre. Det er meget sjældent at de oprindelige folk har nogen indflydelse på hvad der skal ske i deres område af skoven, når den moderne verden trænger sig på.

Hvad kommer det os ved, om de fælder skoven? Det kommer rigtig meget os ved, hvis vi lader folk fælde regnskoven. Mister vi den skov, så mister vi en masse nytteplanter og dyr, som vi kan gave rigtig godt gavn af. Det kunne være til f.eks. medicin, eller krydderier. Når man fælder flere træer, end der bliver plantet igen, fordi vi hellere vil bruge jorden til noget andet, bliver det også sværere i fremtiden at skaffe nok træ i verden til alt det, vi bruger træ til at producere.   Vi er jo også nødt til at passe på skoven, ”bare” fordi den er smuk. På samme måde som vi ønsker, at de store hvaler findes i verdens have, skal der være plads til regnskovens dyr og planter. Verden er ikke kun til for mennesker, men også for dyr og planter, og derfor bliver fremtidens verden også nødt til at rumme store vilde naturområder og skove. 

Dette var vores oplæg til alt det, I arbejder med i denne uge. Vi håber, I får lært en masse, så I kan være med til at passe godt på: Vores REGNSKOV.