Parter og politik – beskæftigelsespolitik og aktivering Mikkel Mailand FAOS/Bpfnet-seminar 9. november 2006 ’Arbejdsmarkedets parter og det politiske system’

1.Beskæftigelsespolitikken og parternes roller Hvad er beskæftigelsespolitik? indhold: primært arbejdsformidling og forskellige former for aktivering (forsikrede ledige og kontanthjælpsmodt.) Parternes roller den ’anden side’ af den danske model: inddragelse af parterne i politikformulering og -implementering plussiden: forbedrer implementering, inddrager berørte parter, reducerer konflikter, sikrer fleksibilitet minussiden: forskydning af politisk fastsatte mål, eksklusion af interesser, konservatisme Fokus nationalt niveau, inddragelse (passiv) + egne initiativer (aktiv) vedr. tiden fra 2002: antagelser, kommende forskning

2. Parternes inddragelse i 1990ernes beskæftigelsespolitik Arbejdsmarkedsreformen 1994 Zeuthen-udvalget 1992, parterne stærk indflydelse reform uden inddragelse, men følger Zeuthen-udvalg Landsarbejdsråd, rådgivende, begrænset indflydelse Arbejdsmarkedsreformens justeringer serviceeftersyn ’95: øge aktiveringsomfang, - parterne 2005-udvalg ’98: fremtidssikre reformen, - parterne 3. fase (finanslov ’99): fremrykning, 75%krav, + parterne nyorientering ’01: nye aktører, resultatløn, + parterne? Opsamling: dynamisk partsindflydelse svækket indflydelse i løbet af 90erne fra formel inddragelse til uformel ’tilkæmpelse’

2. Parternes inddragelse i 1990ernes beskæftigelsespolitik Dynamisk neo-korporatisme (partsindflydelse) ’Der er dog ikke tale om en stationær form for neo- korporatisme, som beskrevet af Schmitter, hvor parter- nes primære rolle er deltagelse i formelle, permanente politikformulerende fora. Der er derimod tale om en dynamisk form, hvor deltagelse i implementering er omfattende og vigtig, og hvor deltagelse i politikfor- muleringen sker ad hoc igennem mange kanaler og ikke kan tages for givet, men må genvindes år efter år igennem strategiske valg og handlinger’ (Mailand & Due 2003).

3. Antagelser om parternes rolle i de seneste års beskæftigelsespolitik Flere i Arbejde 2003 og frem FiA: nye aktører, kontaktforløb, - parterne strukturreform: kommunal forankring af BP, - parterne serviceeftersyn: justering af elementer i BP, - parterne? Opsamling om de senere år formelle nationale fora mindre vigtige i besk. politik uformelle relationer og medier vigtige regering der ofte ’vil selv’, men inddragelse ’light’ svækkede og fragmenterede parter – tilkæmpelse politisk landkort vanskeliggør indflydelse via partier bred beskæftigelsespolitisk enighed under pres