Dagens menu Arter af græs- og græsmarksbælgplanter til slæt på slætniveau. Græsmarksblandinger på slætniveau. Helplante-høst af foderroer og samensilering med majs Sorter til samensilering Underlagsfolie

Arter af græsmarksplanter 1. del 2. brugsår 2007

Hvordan får vi klædt græsmarken på til: at give et stort udbytte ved et lavt input af kvælstof, at græsset har et højt energiindhold, at have en større persistens (evnen til at producere et stor udbytte det efterfølgende år).

1 2 4 3 Felopa Hykor Perun Alm. rajgræs

De nye termer NDF iNDF gram iNDF pr. kg NDF MJ pr. kg tørstof Mængden af cellevægge Ufordøjelige cellevægge Et udtryk for kvaliteten af cellevæggene Energi

Midt. alm. rajgræs har haft den laveste produktion i foråret Midt. alm. rajgræs har haft den laveste produktion i foråret. Bemærk at rajsvingel af strandsvingeltypen er høstet ca. 10 før de øvrige arter.

Rødkløver begynder at være dominerende med hensyn til produktion ved 3 Rødkløver begynder at være dominerende med hensyn til produktion ved 3. slæt i forhold til hvidkløver.

Indholdet af råprotein er væsentlig lavere i rajsvingel end i alm Indholdet af råprotein er væsentlig lavere i rajsvingel end i alm. rajgræs ved 1. slæt. Det kan skyldes den større produktion i rajsvingel. Rødkløver øger indholdet af råprotein.

Indholdet af råprotein er også væsentlig lavere i rajsvingel end i alm Indholdet af råprotein er også væsentlig lavere i rajsvingel end i alm. rajgræs ved 2. slæt. Det skyldes ikke en større produktion i rajsvingel. Rødkløver øger indholdet af råprotein.

Indholdet af råprotein er næsten ens i rajsvingel og i alm Indholdet af råprotein er næsten ens i rajsvingel og i alm. rajgræs ved 3. slæt.

Ved 1. slæt er energiindholdet væsentlig laver i rajsvingel end alm Ved 1. slæt er energiindholdet væsentlig laver i rajsvingel end alm. rajgræs, især hvis rajsvingel dyrkes i renbestand. Der er hhv. medgået 0,15 og 0,11 og 0,04 kg tørstof mere til en foderenhed i ren græs, hvidkløvergræs og rødkløvergræs. I rajsvingel af strandsvingel typen, har det ikke været muligt at forbedre foderværdien i disse forsøg ved samdyrkning med kløver.

Samme konklusion som i 1. slæt.

I 3. slæt har energiindholdet været større i rajsvingel af rajgræs typen end i alm. rajgræs.

Ved 1. slæt har indholdet af sukke været på samme niveau i alm Ved 1. slæt har indholdet af sukke været på samme niveau i alm. rajgræs og rajsvingel af rajgræstypen, når de er dyrket sammen med kløver. rajsvingel af strandsvingel typen har altid en lavt indhold af sukker.

Ved 3. slæt har sukkerindholdet været betænkelig i alle kombinationer med kløver især rødkløver.

Også ved 4. slæt har indholdet af sukker været betænkelig lav i blandingerne med kløver.

Ved 1. slæt er der væsentlig mere NDF i rajsvingel end i alm. rajgræs.

Ved 2. slæt er der også mere NDF i rajsvingel end i alm. rajgræs

Ved 3. slæt er der også mere NDF i rajsvingel end i alm. rajgræs.

Ved 2. slæt er der også mere NDF i rajsvingel end i alm. rajgræs.

Indholdet af NDF stiger fra 1. til 2. slæt i alm Indholdet af NDF stiger fra 1. til 2. slæt i alm. rajgræs, rajsvingel af rajgræs typen og i hybridrajgræs. I rajsvingel af strandsvingel typen er den konstant høj.

I hvidkløvergræs stiger Indholdet af NDF fra 1. til 2. slæt i alm I hvidkløvergræs stiger Indholdet af NDF fra 1. til 2. slæt i alm. rajgræs, rajsvingel af rajgræs typen og i hybridrajgræs. I rajsvingel af strandsvingel typen er den konstant høj.

I rødkløvergræs stiger Indholdet af NDF fra 1. til 2. slæt i alm I rødkløvergræs stiger Indholdet af NDF fra 1. til 2. slæt i alm. rajgræs, rajsvingel af rajgræs typen og i hybridrajgræs. I rajsvingel af strandsvingel typen er den konstant høj.

Især i alm. rajgræs har kløver stor indflydelse på kvaliteten af cellevægge. I strandsvingel typen har kløve næsten ingen betydning.

Især i alm. rajgræs har kløver stor indflydelse på kvaliteten af cellevægge. I strandsvingel typen har kløve næsten ingen betydning

Især i alm. rajgræs har kløver stor indflydelse på kvaliteten af cellevægge. I strandsvingel typen har kløve næsten ingen betydning.

Især i alm. rajgræs har kløver stor indflydelse på kvaliteten af cellevægge. I strandsvingel typen har kløve næsten ingen betydning.

Kvaliteten af cellevægge gennem vækstperioden.

Kvaliteten af cellevægge gennem vækstperioden.

Kvaliteten af cellevægge gennem vækstperioden.

Tendens til stængeldannelse gennem vækst perioden. Alm Tendens til stængeldannelse gennem vækst perioden. Alm. rajgræs og især rajsvingel af rajgræs typen og hybrid rajgræs har tendens til stængeldannelse i 1. til 3. slæt. Rajsvingel af strandsvingel typen bliver næsten færdig med stængeldannelsen i 1 . Slæt selvom den ved 1. slæt er høstet ca. 10 dage de øvrige arter.

N-respons Plantekongres 2008, Karen Søegaard 37

Konklusion – vækst og konkurrence Plantekongres 2008, Karen Søegaard 11 Rajsvingel (Perun): ca. en uge tidligere i vækst om foråret end alm. rajgræs resten af sæsonen næsten samme forløb konkurrerer hårdt overfor bælgplanter, især om foråret Rødkløver: meget stor vækst – også i sensommeren stærk konkurrent – også overfor rajsvingel meget lav N-respons Lucerne: stor vækst i blandinger har konkurreret godt med begge græsser men der mangler mere viden om lucernedyrkning generelt Desuden: bælgplanteandel næsten konstant gennem tilvæksten mindre forskelle i væksten mellem blandinger end mellem arter i renbestand 38

Konklusion – kvalitet (1) Pl.kongres 2008, Karen Søegaard Rødkløver: Er rødkløver nogle træpinde med blade på ? Nej - mindre forskelle mellem blade og stængel, selv om stængelandelen stiger kraftigt gennem tilvæksten Lucerne: Er lucerne nogle træpinde med blade på ? Ja - meget stor forskel på blade og stængel. Stængelandelen stiger ikke så kraftigt som i rødkløver Rajsvingel (Perun): Er rajsvingel noget groft grovfoder ? Tja/nej - lidt lavere fordøjelighed end alm. rajgræs, og mere stængel end i alm. rajgræs i sensommeren 39

Alm. rajgræs er kendt for: Stort udbytte Højt energiindhold Middelhøjt til højt indhold af sukker Tendens til stængeldannelse Moderat persistens

Hybrid rajgræs Meget stort udbytte i første og eventuelt andet brugsår Højt energiindhold Middel indhold af sukker Stor tendens til stængeldannelse Opret vækstform Meget moderat persistens

Rajsvingel af rajgræstypen Meget tidlig vækst Stort udbytte i første og et stort udbytte i de efterfølgende brugsår Lidt lavere indhold af energi i 1. og 2. slæt Indhold af sukker på samme niveau med rajgræs Tendensen til stængeldannelse Opret vækstform som kan konkurrere med rødkløver God persistens, dog ikke på humusrige arealer Fortørrer hurtigt

Rajsvingel af strandsvingeltypen Meget tidlig vækst Meget stort udbytte i første og efterfølgende brugsår Meget lavt til lavt indhold af energi og sukker Kun stængeldannelse i første slæt Bladene er brede, stive og delvis oprette Ekstremt stor persistens, kan tåle længere tids oversvømmelse i vinterperioden Fortørrer meget hurtigt

Hvidkløver Moderat vækst i foråret Middelstort udbytte Et højt energiindhold, dog ikke hvis den blomstrer Moderat evne til at opsamle kvælstof God persistens

Rødkløver Tidlig forårsvækst Meget stort udbytte i første og andet brugsår Energiindhold på niveau med eller lidt lavere end hvidkløver Dominer over for rajgræsser Meget stor evne til at opsamle kvælstof Moderat persistens Kan være vanskelig at fortørre

Lucerne Tidlig forårsvækst Færre slæt Stort udbytte at tørstof, hvor vandforsyningen er tilstrækkelig Et lavt indhold af energi og sukker God evne til at opsamle kvælstof God persistens i to til tre år

Aktuelt om blandinger 2. del

Udbytte og merud- bytte pr. ha Græs-blanding nr. Sammensætning Kg ts. pr. FE Udbytte og merud- bytte pr. ha NorFor a.e. iNDF, g pr. kg NDF Brugsår Dominerende arter 2. 1. 2. 2. 33 Raj. 1,12 100,4 96,2 122 22 Raj. 1,13 -3,4 -3,8 149 42 1,16 1,6 2,0 193 Raj. + 20% Hy. 43 Raj. + 40% Hy. 1,12 -2,6 -4,5 153 45 Raj. + 40% Rajs 1,15 2,2 7,7 157 46 Raj. + 40% Rajs 1,15 -0,3 10,1 137 49 1,20 2,4 13,7 173 Raj. + 40% Rajs Lucerne 1,28 -22,8 10,4 434

Blanding nr. 45 og 46, der indeholder ca Blanding nr. 45 og 46, der indeholder ca. 40% rajsvingel og har en meget tidlig og stor produktion om foråret, her har det været mellem 800 og 900 FE pr. ha i forhold til rene rajgræs baserede blandinger. I den øvrige del af vækstperioden har produktionen været på niveau med eller lidt under rene rajgræs baserede blandinger. Bemærk, at blanding nr. 49 er høstet ca. 10 dage før ved 1. slæt. 49

Blanding nr. 45 og 46, der indeholder ca Blanding nr. 45 og 46, der indeholder ca. 40% rajsvingel har lidt laver energiindhold ved 1. slæt. Der er medgået ca. 0,06 kg ts. mere pr FE. Det større udbytte er også medvirkende til den lavere foderværdi. Det er overraskende, at energiindholdet ikke har været væsentlig forskellig fra blandingerne, der er baseret på rajgræs i den øvrige del af vækstperioden. 50

Blanding nr. 45 og 46, der indeholder ca Blanding nr. 45 og 46, der indeholder ca. 40% rajsvingel, har haft et væsentlig lavere indhold af råprotein en blandinger der kun er baseret på rajgræs ved 1. slæt. Blandinger der er baseret på rødkløver har generel lidt højre indhold end hvidkløverblandinger gennem hele vækst perioden. 51

Indholdet af sukker er meget afhængig af temperaturen og i 2007 er der sket et fald fra 1. til 2. til 3. slæt. Den lidt større indhold af sukker i bl. 45 end i bl. 42 kan skyldes, at rajsvingel har en større persistens end alm. rajgræs og at rajsvingel også giver rødkløveren større konkurrence end alm. rajgræs. 52

Blanding nr. 45 og 46, der indeholder ca Blanding nr. 45 og 46, der indeholder ca. 40% rajsvingel har en lidt større indhold af NDF i 1. slæt end blandinger der er baseret på alm. rajgræs. I resten af vækstperioden er der ingen større forskel. I blandingerne med rajsvingel er der tendens til at rødkløver giver lidt mindre indhold af NDF end hvidkløver. 53

Kvaliteten af cellevægge har været faldende fra 1 til 3 Kvaliteten af cellevægge har været faldende fra 1 til 3. slæt ( stigende mængde iNDF af NDF mængden). Kun blanding nr. 42 har en lidt dårlige kvalitet af cellevægge, det tyder på at rødkløver har været dominerende i blandingen. Lucerne er mht. til cellevæge meget forskellig fra blandinger med hvid- og rødkløver. 54

Blandinger med et andel af hybridrajgræs og især rajsvingel har en større tendens til stængeldannelse. Stængel dannelsen i rajsvingel af strandsvingel type ophøre stort set med stængeldannelse efter 1. slæt. I bl. 49 er det antagelig rajgræs der stængler. 55

Konklusion Til afgræsning og slæt Til slæt i et eller max. to år Blanding 22 og evt. 35 Til slæt i et eller max. to år Blanding 41, 42 og 43 Til slæt i to eller flere år Blanding 45, 46 og evt. 49 Lucerne er forsat at betragte som ”apotekervare”.

Helplante-høst af foderroer og samensilering med majs 3. del

Omkostninger pr. produceret foderenhed Ved beregning af den interne pris på foder er der taget udgangs punkt i følgende: der samensileres 1 ha foderroer med 3 ha majs, udbyttepotentialet er 40 pct. større i foderroer end i majs, andelen af roer + top udgør ca. 32 pct. af blandingen, og majsen ca. 68 pct. af blandingen,

Anvendte udbytterelationer samt omkostninger til helplante-høst, hjemtransport og indlægning i silo

1. halve konklusion Under de opstillede forudsætninger er en foderenhed af et samensileret produkt (1/3 roer + top og 2/3 majshelsæd): mellem 2 og 4 øre billigere pr. foderenhed end i majshelsæd ved en pris på korn på 140 pr.100 kg, forskel bliver hhv. mindre eller større ved en lavere eller højre pris på korn, tilsyneladende kun en mindre forskel per produceret foderenhed ved de forskellige metoder.

Foderrationer i roesystemerne Majs Majs + roer Majs-roeens. Kg tørstof Kløvergræsensilage 5,7 Majsensilage 7,1 Foderroer, rod + top ens. 2,9 Foderroer, rod Roepiller, umelasserede 1,1 0,5 Valset byg 4,4 1,6 1,8 Kraftfoder 3,5 3,9 I alt 21,7 21,8 21,4

Næringsstofindhold i foderrationerne Majs Majs + roer Majs-roeens. AAT, g/MJ 15 PBV, g/kg TS 10 Fedtsyrer, g/kg TS 30 NDF, g/kg TS 318 309 314 Sukker, g/kg TS 39 128 32 Stivelse, g/kg TS 231 152 214 Vombelastning 0,55 0,60 0,53

Økonomi i roesystemer på JB 1&3 Forskel i restbeløb Kornpris kr./kg Græs- og majs-ensilage + byg Græs- og majs-ensilage + roer Græs-, majs- og roeensilage Kr. pr. årsko 0,80 - 39 149 1,40 308 760 2,00 654 1.370

Økonomi i roesystemer på JB 5-6 Forskel i restbeløb Kornpris kr./kg Græs- og majs-ensilage + byg Græs- og majs-ensilage + roer Græs-, majs- og roeensilage Kr. pr. årsko 0,80 2 251 1,40 334 893 2,00 665 1.535

Konklusion på bedriftsniveau Under de opstillede forudsætninger er en foderenhed af et samensileret produkt (1/3 roer + top og 2/3 majshelsæd): Kan den økonomiske fordel ved at samensileret foderroer og majs skal tilskrives, at samensileret foderroer kan erstatte dyrt korn i foderrationen og denne forskel er væsentlig med en stigende pris på korn.

Dyrkning og høst mv. 4. del

Ved valg af foderroer lægges der vægt på følgende egenskaber i prioriteret rækkefølge: et højt udbytte af rod, størst mulig renhed (dvs. så lidt vedhængende jord som muligt), lille rodfure, topskivens placering over jorden (ikke for dybt, ikke for højt), dvs. 7 til 8 cm, lille topskive, stor ensartethed (dvs. at topskiverne er placeret i en ensartet højde), tørstof indhold i roden (middel til høj, dvs. 19 pct. tørstof eller derover), lille tendens til stokløbning, god resistens mod bladsygdomme, et højt udbytte af top.

Sort af foderroe Sorten Magnum har et højt udbytte og middel høj tørstofindhold. Rodfuren har en begrænset dybte og topskiverne er ensartet placeret over jorden. Toppen holder sig generel frisk sidst i vækstperioden og sorten er kun lidt modtagelig for angreb af bladsvampe. Sorten Kyros har et lavt udbytte og tørstofindhold. Rodfuren er meget lille, men topskiverne er for højt og uensartet placeret over jorden og er derfor ikke egnet til optagning med oppehjul. Sorten Colosse har et højt udbytte i roden men en relativt lavt tørstofindhold. I forsøgene har sorten haft en relativ høj sandindhold i rodtørstoffet. Topskiverne er små og placeret i en ensartet og passende højde over jorden. Udbyttet i top er lavt og toppen kan få kraftige angreb af Ramularia, som er udbredt ved roer med en rød farvet rod.

Konklusion Majssorter Med hensyn til det totale udbytte bør optagning af roer og samensilering med majs påbegyndes, når majs har opnået et tørstofindhold på ca. 32 pct. En yderligere udsættelse af optagningstidspunkt vil øge udbyttet i roer, men give et udbyttetab af tilsvarende størrelse i majs. Derfor vælges den majssort der kan opnå ca. 32 pct. tørstof midt i oktober i den pågældende område.

Arealet med foderroer bør: være rektangulær og helst uden forarge, have et begrænset indhold af sten og helst ingen sten over 10 cm i diameter være lette jordtyper, dvs. at svær lerjord er uegnet til optagning med helplante-høster. være fri for ukrudt, kvikgræs og roer, som er løbet i stok, være tæt på lagret, således at hjemtransporten kan udføres med en vogn til frakørsel. Er der længere afstand mellem roeareal og lager, skal der indsættes flere vogne, således at helplantehøsteren kan udnyttes effektiv.

Kortlægning af tekniske data af underlagsfolie Produkt navn   Wepelen Silo 40 TrioTech Firma Storm Aarhusegnens Andel Linds DLG Tekniske data: Data på underlagsfolie  Måleenhed Tykkelse mm 0,04 0,05 ? Bredde m 6 til 14 10 til 16 Længde 50 til 500 http://www.dlg.dk/NR/rdonlyres/88371677-F300-4185-A13C-975677F445D6/0/Ensilering.pdf Vægt kg/100 m2 folie 3,68 Farve Transperent/grøn Transperent/klar Rivestyrke, langs N/mm2 9,6 > 20 >/= 18 Rivestyrke, tværs 9,3 >/= 16 Rivestyrke, foldet overflade 7,5 Brudforlængelse, langs % 415 > 250 >/= 250 Brudforlængelse, tværs 643 > 500 >/= 400 Brudforlængelse, foldet overflade 585 Slagstyrke:    Dart-Drop, alm. overflade g 100 - 110 g >/= 60 Dart-Drop, foldet overflade UV -stabilitet: ikke nødvendig her. nej Ilt gennemtrængelighed: m3/m2/24 timer 942 ikke lavet endnu ? Masseændring efter opbevaring ved 80 Co * på langs -1,9 * på tværs 1,7 Ovenstående oplysninger er testet hos DLG 1) Leverandør Bliver produktet løbende kontrolleret? ja Er produktets testresultat tilgængelige på for eksempel DLG 1) hjemmeside eller lignende steder? 1) Deutche Landwirtschafts Gesellschaft