Landbrugets Rådgivningscenter Afgræsning contra staldfodring 1.Hvilke produktionsforhold påvirkes – og hvordan? 2.Samlet økonomisk vurdering heraf på den enkelte bedrift. Tværfaglig opgave udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen Kvæg Martin Mikkelsen (Mark) Rudolf Thøgersen (Kvæg) Rasmus Andersen (Økonomi)

Landbrugets Rådgivningscenter Disposition Marken Besætningen Kapacitetsomkostningerne Ikke-økonomiske forhold To eksempler på økonomisk forskel mellem afgræsning og fodring på stald

Landbrugets Rådgivningscenter Marken Markplan Udbytter Udnyttelse af husdyrgødning

Landbrugets Rådgivningscenter Markplan Afgræsning kræver god arrondering Slæt giver mulighed for - flexibel markplan - græs som forfrugt i hele markdriften - at rationalisere markplanen - og stiller krav om effektivisering

Landbrugets Rådgivningscenter Udbytter Højere ved slæt end ved afgræsning + 20 % på studielandbrug Fordi: - for lille bladareal i perioder - tilsmudset græs vrages - græs omkring kokasser vrages - mindre udnyttelse af N i husdyrgødning

Landbrugets Rådgivningscenter Udnyttelse af husdyrgødning Afgræsning - ca. 25 % af N-indhold under afgræsning (uens fordeling) Staldfodring - ca. 70 % af N-indhold

Landbrugets Rådgivningscenter Besætningen Mælkeydelse Fodereffektivitet Andet vedr. besætningen Suppleringsfoder Sundhed Reproduktion

Landbrugets Rådgivningscenter Mælkeydelse Mælkemængde Fedtprocent Proteinprocent AfgræsningPå stald

Landbrugets Rådgivningscenter Fodereffektivitet Ved afgræsning er fodereffektiviteten defineret til 87% - indregnet i udbyttet ved afgræsning. Ved staldfodring kan fodereffektiviteten måles – og vurderes individuelt.

Landbrugets Rådgivningscenter Andet vedr. besætningen Suppleringsfoder Sundhed  Klovsygdomme  Lungeorm Reproduktion  Bindestalde  Opsyn i store besætninger AfgræsningPå stald

Landbrugets Rådgivningscenter Kapacitetsomkostninger, arbejde BEDRIFT ABEDRIFT B AfgræsningPå staldAfgræsningPå stald Indbinding Udbinding Udfodring (ekstra på stald) Strøning (ekstra på stald) Rensning (ekstra på stald) Flere køer I alt To eksempler (timer pr. år)

Landbrugets Rådgivningscenter Kapacitetsomkostninger, mark Maskinstation og/eller Egne maskiner Arbejde Vedligehold Afskrivning Rente AfgræsningPå stald

Landbrugets Rådgivningscenter Kapacitetsomkostninger, andet Drivveje Gyllekørsel Lagerkapacitet til grovfoder Udfodringsomkostninger Staldkapacitet AfgræsningPå stald

Landbrugets Rådgivningscenter Ikke-økonomiske forhold Image Køernes velfærd Personalevelfærd AfgræsningPå stald

Landbrugets Rådgivningscenter To eksempler I Forskel mellem køer på græs og på stald. Positive beløb betyder, at afgræsning er mest fordelagtigt. Alle beløb i kr. pr. år. Dækningsbidrag Dækningsbidrag besætning N-udnyttelse Kapacitetsomkostninger*) Årlig økonomisk fordel ved afgræsning netto BEDRIFT ABEDRIFT B

Landbrugets Rådgivningscenter To eksempler II Specifikation af kapacitetsomkostninger. Positive beløb betyder, at afgræsning er mest fordelagtigt. Alle beløb i kr. pr. år. BEDRIFT ABEDRIFT B Arbejde Kapacitetsomkostninger, mark Gylleudbringning Udfodringsomkostninger Drivveje Foderlager, rente og afskriving Foder, forrentning Staldbygn., vedligehold, rente og afskrivn. Besætning, forrentning Kapacitetsomkostninger i alt

Landbrugets Rådgivningscenter Regneark til egne beregninger I Markplan Udbytter Stykomkostninger Kapacitetsomkostninger Dækningsbidragskalkuler Grovfoderafstemning Besætning Mælkeydelse Fodereffektivitet Dækningsbidragskalkuler

Landbrugets Rådgivningscenter Regneark til egne beregninger II Andre forudsætninger Arbejdsforbrug Udbringning husdyrgødning Udfodringsomkostninger Ekstra kapaciteter Drivveje Foderlagre Staldpladser