Anne Mette Rosendahl Rasmussen Sociale historier Anne Mette Rosendahl Rasmussen

formål At forstå bestemte sociale situationer Illustration af bestemte episoder i.f.t. bestemte børn Motivere barnet til at ændre uhensigtsmæssig adfærd Til at anerkende præstationer og fejre succeser Til at forklare, berolige og forberede kommende begivenheder Til at give sociale anvisninger ( handlemuligheder )

Sociale historier En metode der v.h.a. tekst, foto og evt. tegninger illustrerer sociale situationer

Eksempel: Jeg hedder Peter og er 11 år. Jeg bor i Ålborg med min far og mor og Bo .Sommetider slår jeg Bo når jeg er vred og irriteret. Bo bliver ked af det og vred når jeg slår. Han græder fordi det gør ondt og fordi han ikke ved hvorfor jeg slår. Når jeg bliver irriteret eller vred på Bo vil jeg gå hen til en voksen , så hun kan tale med mig om hvordan jeg har det Når jeg har lært at gå hen til en voksen , kommer jeg ikke til at slå Bo. Det betyder og Bo og jeg får det bedre sammen

Arbejdsgangen Hvad sker der – hvornår og hvorfor Del problemet op i små skridt.

Hovedpersonen er barnet Skriv i nutid og fremadrettet. Skriv aldrig hvad barnet skal holde op med Skriv gerne sammen med barnet når alt er harmoni – men forbered dig forinden Serveres som et godt tilbud Sørg for at barnet får ejerskab over historien ( billeder af barnet , tegninger, farvelægning)

Overskrift Der beskriver hvad barnet skal til at lære fx Peter lærer at gå hen til en voksen når han bliver irriteret Der beskriver hvad der skal ske fx Peters taxa tur til skolen

1. Beskrivende sætninger Hvem er med i historien Hvad sker der Hvad foregår der Hvornår sker det ( hvilke følelser har barnet ) Jeg hedder Peter. Jeg går i 3. klasse på Ålborgsskolen. I min klasse går 18 børn. Om mandagen i 3 og 4 time er jeg til svømning sammen med min klasse. Vores svømmelærer hedder Mette. Hun står ved kanten af bassinet og fortæller os hvad vi skal lave i vandet.

Perspektiverende sætninger Beskriver andre personers reaktioner på en situation Forklarer andres følelser og tanker Mette vil gerne lære alle børn i klassen at svømme. De andre børn vil gerne høre hvad Mette siger. De kan godt lide at være i vandet og er glade for at lære at svømme

Direktiv sætning KUN EN Fortæller barnet hvad han / hun kan gøre for at klare en konkret situation Sætningen beskrives i positive termer ” jeg kan” ”jeg vil” ”jeg vil forsøge”… Jeg vil forsøge at holde snakkepause imens Mette fortæller, hvad vi skal lave i vandet

Kontrolsætninger Fortæller barnet hvad det får ud af at lære den nye færdighed Der aftales hemmelig tegn / kodeord hvis barnet har brug for støtte til at klare den aftalte adfærdsændring. Jeg kan blive ved kanten og kigge op på Mettes øjne når hun fortæller hvad vi skal lave. På den måde kan alle høre hvad Mette siger . Mette bliver glad. Hvis jeg glemmer at tie stille vil Mette minde mig om vores aftale med at sætte en finger for munden og kigge på mig.

Historien skal være ens hver gang – læs og undlad at snakke om billeder. Historien er barnets og ikke til fri underholdning

Læses højt jævnligt Lige før potentiel problemsituation ( lige før svømmetimen ) Flere gange i starten og derefter reducer.

Hvis historien ikke virker Ændre historien hvor de ikke er beskrevet tydeligt nok – men kun en ting ad gangen. Ændre evt. billeder

Andre eksempler Jeg hedder Trine og er 13 år gammel. Jeg holder meget af mine dyr. Det er normalt at have tanker og bekymringer om, at der sker dem man holder af, noget. Om de bliver syge eller dør. Jeg bliver mere glad for mine dyr, når jeg tænker gode tanker om dem. Jeg vil prøve at tænke gode tanker om mine dyr, hvad vi laver sammen, hvor søde, sjove og flotte de er. For så får jeg mere tid sammen med dem og jeg bliver mere glad – og det gør mine dyr også 

Mikkel får en god taxatur Jeg hedder Mikkel er 7 år og bor i Skagen. Jeg går på centerklassen på Skagen skole. Hver morgen bliver jeg hentet hjemme af en minibus. Åge er chauffør. Der er også andre børn fra skolen med bussen. Nogle gange spænder jeg sikkerhedsselen op, når vi kører i bussen og går rundt i bussen. Åge skælder mig ud . Han gør det fordi, at han er bange for, at jeg skal slå mig meget, hvis han bremser hårdt, og jeg ikke er spændt fast. Åge er også bange for, at han ikke kan se på de andre trafikanter, og at han skal få en bøde fordi loven siger, at man skal have selen på. Jeg vil forsøge at blive siddende på min plads i bussen og beholde selen på. Så får jeg ikke skæld ud af Åge, og det er mere sikkert at sidde i bussen. Hvis jeg glemmer vores aftale vil Åge sige ” Hov ”, og så husker jeg, at blive siddende og beholde selen på.

Jeg hedder Mikkel………………………………………………. Kører i bus til skolen