GIS - kort og dog mere end kort

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Informi GIS A/S 1 Velkommen til GIS Dag. Informi GIS A/S Geografi er vigtigt for os alle Vi deler den samme geografi og er alle forbundne.
Advertisements

Funktioner Grundbegreber.
Hjemmesidekonstruktion Tjekspørgsmål 1.Hvad er et markup-sprog – hvad bruges det til? 2.Hvad er forskellen mellem et markup-sprog og et scriptsprog? 3.Hvad.
TEST 2 modul 1 20 spørgsmål. Du skal klikke med musen på det rigtige svar, så kommer du automatisk til næste spørgsmål Klik for start.
PC1 Lad os komme i gang…..
Kim Lyng Madsen Lau Kingo Marcussen
Arkitektur - data.
17. januar 2009Teknik event i det mørke Jylland III - CacheMate 1 Geocaching med CacheMate  Hvad er CacheMate?  Indlæsning af Cachebeskrivelser  Bruger.
– Sådan virker det! Dit elektroniske postsystem Ved Arne Crown Rasmussen
1 DSB og Bibliotekerne Personlige interview foretaget 20. til 25. januar respondenter Holdning til evt. ny portal.
Vejret Datalogger og database. Forsøg i Natur/Teknik
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Introduktion til Geografiske Informationssystemer (GIS)
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering
Kristelig Arbejdsgiver- forening – Den Danske Model August 2012.
Undervisning Klasseundervisning Elevernes oplæg Fælles læsning
TS-diagrammer (databaser, del 5)
2 Kvalitative og kvantitative metoder
Felter og nøgle-felter (databaser, del 6)
Geografiske informationssystemer GIS
ORIENTERING OM LEDELSESEVALUERING – til medarbejdere
Grontmij Grontmij Status på udvikling af ny JordWeb ENVINA JORD 25. September 2013 Copyright © 2013 Grontmij A/S | CVR Musikhuskvarteret - Aalborg.
Statistik.
ER-diagrammer (databaser, del 4)
Forbrugsgenetik - Etiske aspekter Mickey Gjerris Lektor, Ph.d. Medlem af Det Etiske Råd.
Informationsteknologi B-A, HHX, 2005,
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Mobil-GIS Hvorfor GIS i marken? Fordi ikke alt kan ses på et luftfoto…
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Kursus om borger.dk og brugen af digital signatur
Introduktion til Access (Access, del 1)
Validering af data (Access, del 7)
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
Rapporter (Access, del 5)
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Forbedringsprojekt om målinger - SCKK 2004
Økonometri 1: Dummy variable
Signifikanstest ved (en eller) to stikprøver
Kap. 7. Tidejord. Torge Kap og (S. Abbas Khan)
Yachtskipper /2010 Terrestrisk navigation: Stedlinier
1 Kap. 12.Evalueringsmetoder, Torge 6.1 Anomale tyngdefelt: T=W-U.
Lederseminar 2014 Varde Kommune
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Lær at søge bedre på nettet
1 HMAK XMLRelationel model og XMLNOEA / PQC 2005 SQLServer og XML Hent data via URL Generering af xml –Raw –Auto –Explicit Hent data via template Evt.
Data Dictionary (databaser, del 7)
MMP Model og Metode til Programudvikling – MMP 1 Kursusindhold: Modellering af postkontor Objekt Orienteret Programudvikling - OO* Unified Modelling.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
Web Feature Service (WFS) WFS i Kortforsyningen
Introduktion til databaser (databaser, del 1)
Objekter og klasser Rasmus D. Lehrmann DM
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
Geokommunikation - visualisering af geografiske data.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Plansystem for kommunale plandata Henrik Larsen Geoforum, 4. Maj 2004 Kort- & Matrikelstyrelsen.
Miniprojekt i Medicinsk Billeddannende Systemer
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 9. november 2004.
Geografisk Information
GIS Geografiske Informations Systemer. 2 GIS Defineres som IT-systemer til indsamling, opbevaring, vedligeholdelse og analyse af geografiske data samt.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
Lektion 3. Tekstens byggeklodser Helene Brøndholt Nielsen, Tekstformidling på Internet, Forår 2004 Tekstens byggeklodser.
Tekstens byggeklodser
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
Geopolitiske emner i tiden Kommunalreformen Fælles kommunal teknisk – topografisk kortlægning Fremtidens ejendomsdannelse.
SKABELON.
Præsentationens transcript:

GIS - kort og dog mere end kort Opsummere, hvad ved vi om ”gamle” (analoge) kort? GIS: ”dynamiske kort, der ligger i lag på computeren” Nye tider; nye indsamlingsmetoder Hvad er geodata? Hvad er GIS, hvad kan GIS og hvorfor er det et vigtigt værktøj?

”Gamle” analoge kort Gængse forståelse: afbildning af virkeligheden, hvortil der er valgt forskellige symboler til at repræsentere forskellige forhold. Mere præcist: et fastfrosset billede, formet af en kartograf. Hvilke nødvendige spørgsmål må en kartograf stille sig selv, når hun udarbejder et kort (hv-spørgsmålene)?

Eksempel Analog kort Hvor er vi? Hvad fortæller kortet? Et godt kort? Randers 1:15.000 Færselskort byggende på Data fra Miljøministeriet og Kor og Matrikelstyrelsen Udgivere:. Aschehoug Egmont og Legind, 2008! Her et indskannet analog kort!!!!!!!!!! ((Eller måske endda et indskannet digital kort, kortudgiveren skriver ikke hvordan data er indsamlede og behandlede))

OM kort Modellen af virkeligheden, dvs. kortet er mulig fordi: Projektion Målinger ud fra fælles koordinatsystem og datum Nogle vedtagne ”regler” for kortsignaturer At orientere sig på et kort kræver forståelse for: Sted Retning Afstand Kortets forskellige signaturer

Geografiske Informations Systemer GIS Geografiske Informations Systemer Hvil lidt ved de forskellige tematiske GIS-lag. Disse lag kan vælges og fravælges, tændes og slukkes Kortet bliver levende, og kan bearbejdes af brugeren. ALTSÅ AT SKABE ET KORT, SOM VISER DEN INFORMATION, MAN SELV HAR UDVALGT

GIS Kært barn har mange navne/forklaringer: ”Dynamiske kort, der ligger i lag på computeren” ”Fællesbetegnelse for flere forskellige informationsteknologier, som er indrettet til at håndtere data, som er knyttet til en bestemt lokalitet på et kort” Første def. ”Geografiske Verdensbilleder”, s. 31 (2000) Anden def. ”Naturgeografi , -Jorden og mennesket”, s. 21 (2006) Udvikling af begrebet over tid

Geografiske Informations Systemer Fra geografisk data til geografisk information Eksempler Hvor ligger min skole i Randers? > Alle skoler i Randers, i Midtjylland, i Danmark eller Europa? Hvor kommer eleverne fra på min skole? (f.eks. Opgjort i forhold til Randers C’s forstæder) > Hvor kommer eleverne fra på Randers skoler? (f.eks. Opgjort i forhold til familiens indtægtsmæssige baggrund) Hvordan er kønssammensætningen i min klasse i forhold til andre lignede klasser rundt om i verden? Andre parametre kan være karakterer, antal modtaget undervisningstimer, antal timer anvendt på lektielæsning

Geografiske Informations Systemer Eksempler forsat Hvordan er Randers grundvandets tilstand, set i forhold til de øvrige danske kommuner? Hvordan planlægger Randers kommune at anvende kommunes arealer? Minder denne prioritering om andre kommuners? Hvordan ser arealdækket i forstæderne Helsted, Dronningborg og Romalt ud? Randers bydele er af meget forskellig alder. Hvor ligger hhv. det ældste og yngste Randers? Er Randers en del af Danmarks rådne banan???? Spørgsmålene her bliver langsomt mere åbne end på den foregående side. Tanken er at demonstrere, at data kun om Randers er uinteressante, vi må sætte dem i forhold til noget, og derved gå vi fra blot at se isoleret på geografisk data (om Randers) til geografisk information om forholdene internt forskellige steder i Randers og Randers set i forholdet til resten af landet. Obs. Den rådne banan refererer til et uheldigt fremtidsscenarium for det befolkningsmæssigt skæve Danmark. Obs.

Den rådne banan Fremtidsscenarium for Danmark Befolkningsprognose for 2004-2030 Den gennemsnitlige befolkningsvækst for hele landet er vurderet til 2,7%. Bananen er i udkantsområderne blevet kaldt ”den rådne banan” Hvad viser den rådne banan? Har I hørt om dette fænomen før? EVT. PROBLEMATISERE DENNE VISUELLE PRÆSENTATION: MAN KAN IKKE SE HVAD DER ER UNDER DEN GULE BANAN!!! Dertil kommer at rådne bananer ikke er gule!

Fra virkelighed til informationssystem I GIS benyttes data (rå eller afledte). Data er fakta (rå kendsgerninger) Information er organiserede data Information kan blive til ny viden I GIS benyttes: Geografiske data og geografisk information (relateret til jordoverfladen) Spatiale data – spatial information (relateret til rummet) Temporære data – temporær information (relateret til tiden) Ide lånt fra BHJs forelæsning den 19. november 2007, Aalborg Universitet OBS: giv et par eksempler på spatial og temporær data/information

Hvad gør GIS? GIS kombinerer: Databaser (-s evne til at sortere, udvælge og bearbejde store datamængder) Grafiske systemer (-s mulighed for at visualisere data i et landkort)

GIS HVAD kan man så få ud af sådan en kombination? Et hav af muligheder. Kender vi konkrete eksempler? Udgangspunkt i ”Kortrevolutionen er over os?” Det sidste er et spørgsmål ud i klassen, som eleverne skal svare på (lærernoter: tekstens omdrejningspunkter: cases om digitale geodataer køres sammen med andre oplysninger. Cases: Brøndby kommune kunne derved finde de svage ældre i strømsvigtssituation. Fremtid optimeringspotentionaler af forskellig slags. MEN der er ikke uden problemer: kommuner, amter og stat forskellige kortbehov, men fremtiden med regionerne er løsningen!!

Teknikken bag kortrevolution Nye teknologier gør det muligt at skabe nye former for kort: >>>> Digitale kort De første digitale kort var blot indskannede analoge kort. I dag fremstilles digitale kort på computer udfra f.eks.data fra flyfoto eller observationer i felten

Opgave Beskriv sammen med din sidemand, hvad der kendetegner: Flybilleder Ortofotos Satellitfotos GPS Denne opdeling svarer til det kursisterne har læst om derhjemme

GIS Brugeren i centrum: Ved GIS kan brugeren skal skabe sine egne kort Ved GIS udvælger brugeren de informationer, som det visuelle kort skal vises. GIS brugeren bør være opmærksom på samme hv-spørgsmål som en kartograf

GIS En GIS brugers udgangspunkt kan være Internettet , - alm. browser Mange nye kort opstår her, anvend dog med forsigtighed Her findes også geoinformation som kan anvendes i tilknytning til de temalag, som lægges ind på den visuelle præsentation, som brugeren ønsker.

GIS Hvad kan GIS være – et eksempel: Statistiske oplysninger (i den organiseret database) visualiseres på et kort (grafiske visning). Geografiske/stedbundne data forvandles til synlig geografisk information Database og kort forbindes med en geografisk nøgle --> (kort: polygon landenavn, samme landenavn i databasen). Databaseoplysningerne med reference til kortets geografi bliver georefererede. Den geografiske nøgle….

Eksempel på georeference mellem kort og database Dette er blot et eksempel. Jeg vil i det endelige forløb nok anvende et lokalt eksempel for at ”holde stilen” i PP præsentationen, og forfølge det nære – og for eleverne det måske umiddelbare relevante.

Digitale kort og geodata 2 typer af geodata: Vektor og raster data Vektor: udgangspunkt i en forenkling af information ved at omsætte verden til punkter. (et eller flere punkter > punkt, linie eller polygon). Punkt(erne) er lokaliseret på kortet med geografiske koordinater TEGN MATEMATIKKEN PÅ TAVLEN, evt. kvik kursist

Digitale kort og geodata Raster: udgangspunkt i en forenkling af information ved at omsætte verden (et geografisk område) til et systemkvadratisk enhed, med en lang række systematiserede celler. Mao. digitale billeder, inddelt i felter, som er organiseret i rækker og søjler, der udgør en korologisk matrice (hvert felt sin talværdi. Visuelt vises denne som en pixelværdi)

Raster data

Vektor og rasterdata

Hvorfor er GIS vigtig? Forholde os til hvad der vises os i vores dagligdag Forvente mere og mere af det Mange muligheder for gode visuelle fremstillinger af lette såvel som komplekse problemstillinger …… GIS De-ligth udgaven i de øvelser I skal i gang med, evt. mere af det senere