EU’s 2020-strategi og samspillet med en regional (strukturfondsfinansieret) indsats København 27. februar 2012 Preben Gregersen og Susanne Kirkegaard Brodersen

Tilgange til (regional) vækst  ”Stedbaseret” tilgang  Stærkt partnerskab  Baseret på stedlige potentialer/muligheder og prioriteringer  Funktionelle ”steder”  Koordineret på tværs af sektorpolitikker…  ….vertikalt på langs af udøvelsesniveauer  ”Sektortilgang”  ”Excellence”  ”One size fits all”  Evt. via udrulning

Generelle risici..  Der kan skabes stedlige afhængighedskulturer  Der kan følge dårlige investeringsmiljøer  Der kan følge skæv udvikling/spild af midler  Steder kan blive ukonkurrencedygtige  M.v.  F. Barca 2009

Udfordringerne er mange…  Undgå faldgruberne (F. Barca)  Den økonomiske kontekst betyder formodentlig færre midler generelt og til DK  Øget krav om synlige resultater  Forordningsmæssige rammer mere udfordrende – 1) EU2020, 2) tematisk koncentration, 3) resultatorientering, 4) ”undgå spredehagl” og 5) øget koordination.

Men inden vi – når til strategisk tragt, programmering og arkitekturen………  EU budgettet – forhandles  Forordningsgrundlaget – forhandles  Delegerede retsakter og gennemførelsesregler  Regeringsgrundlaget – udmøntes

Processen Lissabon Strategien EU’s strategiske retningslinier DK’s nationale reform program Globaliseringsstrategi Lov om erhvervsfremme Operationelle programmer ESF og ERDF Vækstforas erhvervsudviklings- strategier.

EU 2020 EU’s strategiske retningslinier DK’s nationale reform program DK partnerskabsaftale Erhvervs- udviklings- strategier Lovgrundlag og forordninger Operationelle programmer Konkretisering Processen

Først de indholdsmæssige udfordringer, som Kommissionen redegjorde for tidligere på dagen. ERDF.  Mindst 80 % til:  skiftet til lav emissions økonomi og/eller fremme af konkurrencedygtighed i SMV  og/eller styrkelse af forskning, teknologi eller innovation.  Dog skal min. 20 % anvendes på skiftet til en økonomi med lav emission.  Mindst 5 % af EFRU midlerne skal bruges gennem Integreret Territorielt Investerings Instrument (ITI) til byer.  Forordningsmæssigt krav om én investeringsprioritet = én prioritet i programmet.  Enkelhed = én prioritet = 100% til de øremærkede investerings- prioriteter  Kompleksitet = flere prioriter ønskes = min. 80 % til de øremærkede investerings- prioriteter, maks. 20 % til fordeling blandt alle øvrige.

De indholdsmæssige udfordringer (fortsat).ESF  Mindst 80 % til:  fremme af beskæftigelsen og arbejdskraftens mobilitet  og/eller investering i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring  og/eller social integration og bekæmpelse af fattigdom  og/eller styrke den institutionelle kapacitet og effektiviteten i den offentlige sektor.  Dog skal mindst 20 % anvendes på social integration og bekæmpelse af fattigdom.  Forordningsmæssigt krav om én investeringsprioritet = én prioritet i programmet.  Enkelhed = én prioritet = 100% til de øremærkede investerings- prioriteter  Kompleksitet = flere prioriter ønskes = min. 80 % til de øremærkede investerings- prioriteter, maks. 20 % til fordeling blandt alle øvrige.

Muligheder og begrænsninger….  Interventionslogik eller ”hver mand sin kasse”?  Vil vi vækst i bred forstand - har vi fokus, på det, der samler eller adskiller os i partnerskabet?  ”Break even” f.s.v. administrationsudgifter – hvornår bliver det for komplekst at administrere (fejlrater, tidsforbrug etc.)?  Robuste rammer forebygger behov for gentagne programændringer  Klassifikation og notifikation (statsstøttebetragtning).

Forudsætninger for en vellykket proces  Partnerskabsprocessen er under udvikling  Konsensus om koncentration, fokus, resultatorientering og snitflader  Endemålet er programstart 2014/1.