1 Peter Nedergaard: EU’s økonomiske politikker – den 30. august 2010 Dagsorden: 1) Rational choice – økonomi og politik 2) Føderalismen 3) Neofunktionalismen 4) Nyere eklicisme 5) Institutionalismen 6) Fællesskabsmetoden

2 Rational choice og EU ’ s økonomiske politikker Hvad er fokus i RC? Hvad er nøglebegreberne? Det politiske marked: Udbud af og efterspørgsel efter politiske beslutninger. Der dannes ligevægte mellem udbud og efterspørgsel efter politiske beslutninger. De afhænger af: Hvor kraftig efterspørgslen er og Hvordan efterspørgslen er spredt mellem politikere, bureaukrater, lønmodtagere, virksomheder, forbrugere og skatteydere.

3 Markedsfejl og regeringsfejl (government failures) Markedsfejl: Markedsfejl skyldes fx særlige egenskaber ved varerne (landbrugsvarer, elasticiteter – svinecyklen) eller tjenesteydelserne (informationsasymmetri). Markedsfejl antages at føre til koalitionsdannelse, hvor der er mulighed for via rent-seeking at afbøde konsekvenserne af markedsfejlene. Regeringsfejl: Tager regeringerne hensyn til interessekoalitionernes pres, opstår regeringsfejlene – fx i form af protektionisme. Det indebærer som regel langt større omkostninger end fordele for dem, hvis markedsfejl de presses til at kompensere for.

4 Problemet med kollektiv handlen (Olson) Med mindre der er tale om ret små grupper, skal der selektive incitamenter til for at organisere sig i en interessegruppe, hvis resultatet er politiske beslutninger, som ligner offentlige goder. Overvinde free-riding ved hjælp af selektive incitamenter: Landbrug = interesseorganisationer varetager offentlig finansieret rådgivning og (i et vist omfang) sagsbehandling. Visse lønmodtagergrupper har ofte reel eller de facto eksklusivaftaler eller ” selskabstvang ” : advokater, læger, lærere osv. Skal identificeres i en analyse!

5 Rational choice: Mikro-makro politik og ø konomi Identificere mikroenheder og deres præferencer: branchegrupper, l ø nmodtagere, forbrugergrupper. Antagelser: Der er forholdsvis store politiske koordinationsvanskeligheder i EU (skyldes dens kvasi-føderale karakter). Det øger omfanget af regeringsfejl. Skyldes bl.a., at EU har stor reguleringskapacitet, men et lille budget. Protektionisme og subsidier bruges, selv om man via en tættere koordineret føderal erhvervspolitik sandsynligvis kunne have løst problemerne billigere. EU har få midler til erhvervspolitik, men stor reguleringskompetence. En ” reguleringsstat ”.

6 Kritik af rational choice Fremført af fx Mark Blyth: 1)Overser betydningen af ideer. 2)Individet har ikke overvejende ahistoriske og selviske karakteristika. 3)Individet og kun individet er grundlaget for ideen. 4)Individer agerer ikke overvejende rationelt, som teorien forudsiger. En del af kritikken rammer; især at præferencerne forudsættes at være relativt stabile, mens der i virkeligheden sker ændringer. Fx økologi, milj ø bevidsthed. Derfor: Præferencer ændres – fryses fast nogle år – tør op – og ændres. Det vil sige. Den teoretiske rational choice-model gælder kun for korte tidsintervaller.

7 F ø deralisme Er ingen afgrænset akademisk skole. Kan man adskille føderalisme som program fra føderalisme som teori. Føderalisme = ideologi? Føderation = organisationsprincip Gradualistisk føderalisme – neo-føderalisme (Pinder) eller et revolutionært arrangement med en ny forfatning én gang for alle. Føderalisme som proces eller som pludseligt ryk.

8 Føderalisme Udbredt diskurs: føderalismen har været en integreret del af europæisk integration siden anden verdenskrig. Tydelige føderalistiske elementer i EU: Regionernes Europa ØMU Europa-Parlamentet Fællesakten/ Mastrichttraktaten

9 Funktionalismen Del af den liberal-idealistiske tradition – Kant, Woodrow Wilson – David Mitrany Teknokratisk version af den liberal-idealistiske tradition for en fredelig verden En tilgang ( ” approach ” ) snarere end en fint udarbejdet teori Elementer: Overnationale institutioner, hvori teknokrater udformer lovgivning med henblik på at løse fælles problemer Funktionalistisk budskab: form følger funktion. Ikke form- eller institutionsbevidst.

10 Neofunktionalisme Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. ”Spill-over” mekanismen er det centrale begreb: Eksempel: Toldunion > Fælles handelspolitik > Fælles markedspolitik > Fælles landbrugspolitik > Fælles monetær politik > Fælles økonomisk politik > Fælles udenrigspolitik > Fælles forsvarspolitik

11 Neo-funktionalismen Meget få ” rene ” neo-funktionalister, men mange bruger ideerne herfra. Slægtskab mellem Jean Monnets fællesskabsmetode og neo- funktionalismen Neo-funktionalismen er et forsøg på at teoretisere over strategierne for eliterne, som grundlagde europæisk integration efter anden verdenskrig Vigtigste aktører: teknokrater, planlæggere, innovative erhvervsledere og fagforeningsrepræsentanter – ikke politikere, videnskabsmænd, forfattere. Motiver er egeninteressen – rational choice.

12 Haas ’ strategi: Begyndende integration af low politics. Skabe en overnational myndighed. Vil af sig selv skabe pres for integration i veletablerede økonomiske sektorer Loyaliteterne vil begynde at skifte mod det nye magtcenter Uddybet integration vil skabe behov for yderligere europæisk institutionalisering. Politisk integration er en uundgåelig sideeffekt af økonomisk integration. Gradvis økonomisk integration vil skal ” et system med fred ” i Europa.

13 Leon Lindberg Forudsætningerne for neo-funktionalismens hypoteser: 1.Centrale institutioner og politikker må være til stede. 2.Disse institutioner må kunne tage initiativer. 3.Der må være en indbygget ekspansionisme i opgaverne, som institutionerne har fået tildelt. 4.Deltagerstaterne må kunne se en sammenhæng mellem deres interesser og de nye institutioner.

14 Spill-over Vigtigste begreb i neofunktionalismen – står for den meste forklaring af udviklingen, skabelsen og uddybelsen af den økonomiske integration. = Lindberg: når det oprindelige mål kun kan sikres ved at tage yderlige integrationsskridt. Indeholder en ekspansiv logik.

15 Spill-over Haas: Bygger også på et mål af politisk aktivisme. Om og i hvilket omfang, der findes en overnational institution på et felt, bliver en vital del af at forklare, om og i hvilket omfang der finder integration sted. Haas: Der er store systemiske konsekvenser af i vidt omfang ukontroversielle besllutninger af teknokratisk ”low politics”-karakter. Erhvervsorganisationerne spiller en meget vigtig rolle.

16 Phillippe Schmitter Mod det traditionelle spill-overbegreb: Integrationen er langt fra altid liniær, som spill-over-hypotesen foresl å r. Nogle gange er der tale om: Spill-back: magt trækkes tilbage fra supranationalt niveau. Spill-around: samme grad af autoritet på centralt niveau, men den øger sit omfang. Build-up: øge den beslutningsmæssige autonomi for de fælles institutioner.

17 Loyalitetsskift Politisk integration: skift af loyalitet til nyt center; især inden for eliten. Skiftet sker i vidt omfang, fordi det er nyttemæssigt optimalt. Hvornår er integration succesfuld: Pluralistiske sociale strukturer Betydelig økonomisk og industriel udvikling Fælles ideologi blandt aktørerne

18 Integrationsteori og den fornyede europæiske integration fra midten af 1980 ’ erne Europæiske Fælles Akt – det indre marked- programmet Forud var gået en traditionel rivalisering: neo-f. (erhvervsinteresser) versus intergovernmentalisme (statscentreret proces) Det indre marked og accelerationen af europæisk integration i midten af 1980 ’ erne. Ny neo f. proces var sat i gang. Men ogs å andre teorier anvendtes. Eklicismen vandt frem.

19 Modificeret neofunktionalisme- og føderalisme Indenlandske økonomiske interesser: Betoning heraf m.h.t. at forklare europæisk integration (Sandholtz, Zysman, Bulmer) Neo f. anvendtes i en mere tilskåret form. Føderalismen og Det indre Marked: neo-føderalismen. Skridt for skridt. Inkrementalismen. Scenarier: EU som intergovernmental organisation eller kvasi- føderal stat.

20 Multilevel governance Nyt begreb. Signalerer, at EU-integrationen foregår på forskellige niveauer. Med forskellige dynamikker. Skifter fra sektor til sektor. Føderalisme = modernisme. Multilevel governance = postmodernisme, netværkssamfund osv.

21 Hvad er EU for en størrelse? En sui generis størrelse? Eller en forløber for regionale integrationsprocesser i resten af verden. Simon Hix: EU er en kvasi-føderation – kan jf. komparativ politik sammenlignes med andre føderationer. Undgår dermed N = 1 problemet i statskundskaben. Majone: EU som en reguleringsstat. På grund af få budgetmidler (lille omfordeling) må EU ty til overudnyttelse af reguleringsinstrumentet.

22 Institutionalismerne Rational choice institutionalisme: Institutioner er stabile, fordi de har den funktion at mindske transaktionsomkostningerne. Interesserne er eksogene og fikserede, før integrationsprocessen indledes. Historisk institutionalisme: Institutionerne får deres eget liv p å grund af den stiafhængighed, som skabes, når de er sat i verden. Sociologisk institutionalisme: Interesserne skabes i løbet af integrationsprocessen – socialkonstruktivisme.

23 Er f æ llesskabsmetoden udtryk for Monnets tankegang? Er Monnet føderalist eller neo-funktionalist - eller begge dele? Neo-funktionalismen - skrev sig ind i tidsånden i form af behaivioralismens opgør med en stærk fokus i politologien på institutionelle og konstitutionelle forhold – ” the end of ideology ” - epoken.

24 Hvad er fællesskabsmetoden? "Fællesskabsmetoden garanterer både Unionens forskelligartethed og effektivitet. Den sikrer en fair behandling af alle medlemsstater fra den største til den mindste. Den giver et middel til at afveje de forskellige interesser mod hinanden derved, at der sker en behandling gennem to på hinanden følgende filtre: Fællesskabets almene interesse varetages på kommissionsniveau, og den demokratiske repræsentation, den europæiske og den nationale, sikres på råds- og parlamentsniveau, der tilsammen er Unionens lovgivningsmagt. Kun Europa-Kommissionen udarbejder forslag til lovgivning og politikker. Dens uafhængighed styrker dens evne til at gennemføre politikker, til at fungere som traktatens vogter og til at repræsentere Fællesskabet i internationale forhandlinger. Lovgivningen og budgettet vedtages af Ministerrådet (der repræsenterer medlemsstaterne) og Europa-Parlamentet (der repræsenterer borgerne). Anvendelse af kvalificeret flertal i afstemningerne i Rådet er et vigtigt element til at sikre denne metodes effektivitet. Kommissionen og de nationale myndigheder står for gennemførelsen af politikkerne. EF-Domstolen garanterer overholdelse af retsstatsprincippet.” Kilde: De Europæiske Fællesskabers Tidende, 12. oktober 2001