1 Peter Nedergaard: Teoretiske vinkler/ begreber – den 11. august 2015 Dagsorden: 1)Rational choice – økonomi og politik – mange andre teorier spiller.

Præsentationer af emnet: "1 Peter Nedergaard: Teoretiske vinkler/ begreber – den 11. august 2015 Dagsorden: 1)Rational choice – økonomi og politik – mange andre teorier spiller."— Præsentationens transcript:

1 1 Peter Nedergaard: Teoretiske vinkler/ begreber – den 11. august 2015 Dagsorden: 1)Rational choice – økonomi og politik – mange andre teorier spiller i dag bold op ad denne teori 2) Føderalismen 3) Neofunktionalismen 4) Intergovernmentalismen 5) Institutionalismerne 6) Ordoliberalismen 7) Varieties of Capitalism (VoC)

2 2 Rational choice og EU ’ s politiske økonomi Modellens grundbegreber: Det politiske marked: Udbud af og efterspørgsel efter politiske beslutninger. Der dannes ligevægte mellem udbud og efterspørgsel efter politiske beslutninger. De afhænger af: Hvor kraftig efterspørgslen er og Hvordan efterspørgslen er spredt mellem politikere, bureaukrater, lønmodtagere, virksomheder, forbrugere og skatteydere.

3 Et par af rational choice- teoriens grundlæggere James BuchananMancur Olson 3

4 4 Markedsfejl og regeringsfejl (government failures) Markedsfejl (klassisk økonomisk begreb): Markedsfejl skyldes fx særlige egenskaber ved varerne (landbrugsvarer, elasticiteter) eller tjenesteydelserne (informationsasymmetri). Markedsfejl antages at føre til koalitionsdannelse, hvor der er mulighed for via rent-seeking at afbøde konsekvenserne af markedsfejlene. Regeringsfejl (RC begreb): Tager regeringerne hensyn til interessekoalitionernes pres, opstår regeringsfejlene – fx i form af protektionisme. Det indebærer som regel langt større samlede omkostninger end fordele for dem, hvis markedsfejl de presses til at kompensere for.

5 5 Problemet med kollektiv handlen (Olson) Selektive incitamenter skal ifølge Olson til for at organisere sig i en interessegruppe, hvis resultatet er politiske beslutninger, som ligner offentlige goder. Man kan overvinde free-riding ved hjælp af selektive incitamenter: Eksempler: Landbrug = interesseorganisationer varetager offentlig finansieret rådgivning og (i et vist omfang) sagsbehandling. Visse lønmodtagergrupper = eksklusivaftaler eller ” selskabstvang ” : advokater, læger, lærere osv. Skal identificeres i en analyse! Bliver hovedforklaringen på organiseringen.

6 6 Rational choice: Mikro-makro politik og økonomi Identificere mikroenheder og deres præferencer: branchegrupper, lønmodtagere, forbrugergrupper. Antagelser: Der er forholdsvis store politiske koordinationsvanskeligheder i EU (skyldes samarbejdets kvasi-føderale karakter). Det øger omfanget af regeringsfejl. Skyldes bl.a., at EU har stor reguleringskapacitet, men et lille budget. Protektionisme og subsidier bruges, selv om man via en tættere koordineret føderal erhvervspolitik sandsynligvis kunne have løst problemerne billigere. EU har få midler til erhvervspolitik, men stor reguleringskompetence. En ” reguleringsstat ”. Reguleringsinstrumentet overforbruges.

7 7 Kritik af rational choice Fremført af fx Mark Blyth: 1)Overser betydningen af ideer. 2)Individet har ikke overvejende ahistoriske og selviske karakteristika. 3)Individet og kun individet er grundlaget for RC. 4)Individer agerer ikke overvejende rationelt, som teorien forudsiger. En del af kritikken rammer; især med hensyn til at præferencerne forudsættes at være relativt stabile, mens der i virkeligheden sker ændringer. Fx økologi, milj ø bevidsthed. Derfor: Præferencer ændres – fryses fast nogle år – tør op – og ændres. Det vil sige. Den teoretiske rational choice-model gælder kun for korte tidsintervaller (se evt. artikel af Kennet Lynggaard og Peter Nedergaard herom).

8 8 Føderalisme Er ingen afgrænset akademisk skole. Kan man adskille føderalisme som program fra føderalisme som teori? Føderalisme = ideologi? Føderation = organisationsprincip Gradualistisk føderalisme – neo-føderalisme (Pinder) eller et revolutionært arrangement med en ny forfatning én gang for alle. Føderalisme som proces eller som et pludseligt ryk.

9 9 Føderalisme Udbredt diskurs: føderalismen har været en integreret del af diskursen om europæisk integration siden anden verdenskrig. Tydelige føderalistiske elementer i EU: Regionernes Europa ØMU Europa-Parlamentet Fællesakten/ Mastrichttraktaten

10 10 Funktionalismen Del af den liberal-idealistiske tradition – Kant, Woodrow Wilson, David Mitrany Teknokratisk version af den liberal-idealistiske tradition for en fredelig verden En tilgang ( ” approach ” ) snarere end en fint udarbejdet teori Elementer: Overnationale institutioner, hvori teknokrater udformer lovgivning med henblik på at løse fælles problemer ****** Kommissionen? Funktionalistisk budskab: form følger funktion. Ikke form- eller institutionsbevidst teori.

11 11 Neofunktionalisme Ernst B. Haas: Europæisk integration er en deterministisk proces. Som en snebold, der ruller ned ad et bjerg. ”Spill-over” mekanismen er det centrale begreb: Eksempel: Toldunion > Fælles handelspolitik > Fælles markedspolitik > Fælles landbrugspolitik > Fælles monetær politik > Fælles økonomisk politik > Fælles udenrigspolitik > Fælles forsvarspolitik

12 Ernst B. Haas 12

13 13 Neo-funktionalismen Meget få ” rene ” neo-funktionalister, men mange bruger ideerne herfra. Slægtskab mellem Jean Monnets fællesskabsmetode og neo- funktionalismen Neo-funktionalismen er et forsøg på at teoretisere over strategierne for eliterne, som grundlagde europæisk integration efter anden verdenskrig Vigtigste aktører: teknokrater, planlæggere, innovative erhvervsledere og fagforeningsrepræsentanter – ikke politikere, videnskabsmænd, forfattere. Motiver er baseret på egeninteressen – rational choice.

14 14 Haas ’ strategi: Begyndende integration af low politics. Undgå high politics. Skabe en overnational myndighed. Vil af sig selv skabe pres for integration i veletablerede økonomiske sektorer. Loyaliteterne vil begynde at skifte mod det nye magtcenter ud fra egeninteressen. Uddybet integration vil skabe behov for yderligere europæisk institutionalisering. Politisk integration er en uundgåelig sideeffekt af økonomisk integration. Gradvis økonomisk integration fører til ” et system med fred ” i Europa.

15 15 Spill-over Vigtigste begreb i neofunktionalismen – står for den meste forklaring af udviklingen, skabelsen og uddybelsen af den økonomiske integration. = Lindberg: når det oprindelige mål kun kan sikres ved at tage yderlige integrationsskridt. Indeholder en ekspansiv logik.

16 16 Loyalitetsskift Politisk integration: skift af loyalitet til nyt center; især inden for eliten på grund af egeninteressen. Skiftet sker i vidt omfang, fordi det er nyttemæssigt optimalt. Hvornår er integrationen succesfuld/ kriterier for vurdering: Pluralistiske sociale strukturer Betydelig økonomisk og industriel udvikling Fælles ideologi blandt aktørerne

17 Intergovernmentalisme 17 Stanley Hofmann: Intergovernmentalismen – variant of IP- realismen anvendt på europæisk integration. Kom med ”den tomme stols politik”. Andrew Moravcsik: Liberal intergovernmentalisme To faser vedr. integrationsinitiativer: 1)Den liberale fase – økonomiske interesser efterspørger integration 2)Den intergovernmentale fase – forhandlingsspil mellem deltagerlandenes regeringer.

18 18 Integrationsteori og den fornyede europæiske integration fra midten af 1980 ’ erne Europæiske Fælles Akt – det indre marked- programmet Forud var gået en traditionel rivalisering: neo-f. (erhvervsinteresser) versus intergovernmentalisme (statscentreret proces) Det indre marked og accelerationen af europæisk integration i midten af 1980 ’ erne. Ny neo f. proces var sat i gang. Men også andre teorier anvendtes. Eklicismen vandt frem.

19 19 Multilevel governance Nyt begreb. Signalerer, at EU-integrationen foregår på forskellige niveauer. Med forskellige dynamikker. Skifter fra sektor til sektor. Fra Føderalisme = modernisme til Multilevel governance = postmodernisme, netværkssamfund osv.

20 20 Hvad er EU for en størrelse? En sui generis størrelse? Eller en forløber for regionale integrationsprocesser i resten af verden. Hix: EU er en kvasi-føderation – kan jf. komparativ politik sammenlignes med andre føderationer. Undgår dermed N = 1 problemet i statskundskaben. EU er noget generelt. Majone: EU som en reguleringsstat. På grund af få budgetmidler (lille omfordeling) må EU ty til overudnyttelse af reguleringsinstrumentet. EU er noget specielt.

21 21 Institutionalismerne Rational choice institutionalisme: Institutioner er stabile, fordi de har den funktion at mindske transaktionsomkostningerne. Interesserne er eksogene og fikserede, før integrationsprocessen indledes. Historisk institutionalisme: Institutionerne får deres eget liv på grund af den stiafhængighed, som skabes, når de er sat i verden. Sociologisk institutionalisme: Interesserne skabes i løbet af integrationsprocessen – socialkonstruktivisme.

22 Ordoliberalismen og andre liberalismer 22 Socialliberalismen: Betydelig offentlig regulering og omfordeling. John Stuart Mill. Keynes. Velfærdsstatsteoretikerne. Ingen grænser for staten = maksimalstat. Politikerne griber ind i både proces og rammer. Stærk og stor stat, korporatisme. ”Social engeneering”. Klienten i centrum.

23 Ordoliberalismen og andre liberalismer 23 Laissez-faireliberalismen: Ingen offentlig regulering og omfordeling. Friedrich Hayek. Den østrigske skole. Neoliberalismen. Markedsøkonomiens spontane orden. Politikerne skal generelt afholde sig fra at gribe ind i markedet. Antikorporatisme. ”Natvægteren”. Virksomheden i centrum.

24 Ordoliberalismen og andre liberalismer 24 Ordoliberalismen: Politikerne sætter først rammen. Derefter er der ingen indgreb i processen. Walter Eucken, den tyske sociale markedsøkonomi. Stærk, lille stat. Stærkt analysebureaukrati. Modstå interessegrupper. Økonomisk forfatning. ”Havemanden”. Forbrugeren i centrum.

25 Walter Eucken 25

26 Ordoliberalismen 26 Ordoliberalismens betydning i praksis i EU: -Konkurrencepolitik -ØMU – lavinflation, intet budgetunderskud, centralbankuafhængighed -Finanspagten - budgetlov -Indre marked – deregulering + reregulering -CAP (Foucault)

27 State-business relations - VoC 27 Indhold af Varieties of Capitalism-teorien: En politologisk institutionel teori med virksomhederne i centrum for det politiske system virkemåde Rødder i historisk-institutionelle teori og med et mikro-fundament som i rational choice- teorien VoC’s elementer: 1.Aktørcentreret teori – antagelsen er, at aktørerne rationelt forfølger deres egeninteresse i strategisk (spilteoretisk) interaktion med andre aktører 2.Mange aktører: individer, regeringer, producentgrupper osv., men virksomhederne er de afgørende aktører i en kapitalistisk økonomi. 3.Synet på virksomhederne: et relationelt perspektiv, dvs., at det afgørende for en virksomhed er de relationer, som den er i stand til at etablere internt (i f.t. ansatte) og eksternt (i f.t. klienter, aktionærer, regeringer, erhvervssammenslutninger osv.). 4.De mange relationer kræver koordination (nøglebegrebet): Meget afhænger af, om virksomhederne er i stand til at koordinere effektivt med andre aktører.

28 Peter Hall – Harvard - VoC 28

29 VoC 29 Fem vigtige koordinationsproblemer, som virksomhederne står overfor: 1.Industrial relations – arbejdsmarkedsrelationer vedr. løn og produktivitet 2.Erhvervsuddannelse og oplæring – arbejdskraftens færdigheder 3.Corporate governance – adgang til kapital – afkast af investeringer 4.Inter-firm relationships – relationer til andre virksomheder, leverandører, klienter – hvad er graden af samarbejde? 5.Ansatte – sikre deres kompetencer, sikre at de arbejder for virksomhedens bedste – udnyttes de ansattes viden?

30 VoC 30 Alt efter, hvordan virksomhederne løser koordinationsproblemerne på de fem områder, kan der skelnes mellem i hvert fald to typer af politiske økonomier: LME – liberale markedsøkonomier = koordination på baggrund af markedet, udbud-efterspørgsel, konkurrencebaseret, kontrakter styrer relationerne, stor prisbevidsthed CME – koordinerede markedsøkonomier = koordination hviler i høj grad på ikke- markedsrelationer – netværk – samarbejde – strategisk interaktion – langt fra alt er kontraktreguleret

31 VoC 31 Virksomhederne bevæger sig i den retning, hvor de kan finde institutionel støtte. Både i LME og i CME. Institutionerne er rammen om virksomhedernes koordinationsforsøg i f. t. deres relationer: Institutioner = formelle og uformelle regler Formelle regler er ofte nødvendige for at sikre koordinationen. Det kan de uformelle regler ikke alene, men samtidig ER uformelle regler vigtige. Institutioner er vigtige, fordi de reducerer usikkerheden

32 Konkrete kapitalismeformer i EU’s medlemslande 32 National kapitalismeform Liberal markedsøkonomi - LME Koordineret markedsøkonomi - CME Middelhavs markedsøkonomi - MME PluralismeUK KorporatismeTyskland StatismeFrankrig

33 VoC – og EU 33 -Hvilken retning dominerer – CME? - - Hvad betyder det for LME og MME?

34 I morgen 34 Aktørerne i EU EU's landbrugspolitik