Dias 1 CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM EU’s grænsekontrol. Dublinforordningen, eksternalisering og outsourcing Dr.Martin Lemberg-Pedersen, MA, BA Adjunkt, Centre for Advanced Migration Studies (AMIS) Københavns Universitet Gæsteforelæsning DEO, Niels Broch Handelsgymnaisum 3.Marts 2015

Dias 2 Overblik Flygtningekonventionen, postkolonial migration, og ”flygtninge i kredsløb” Dublinforordningen og kritik EU eksternalisering med Libyen som eksempel Frontex og våbenindustriens rolle i EU’s grænsekontrol

Dias 3 Geneve Flygtningekonventionen (1951) Også i 1951: Den Europæiske Flygtningekonvention Byggesten for fremtidig europæiske migrationspolitik. Kontekst: Over 11 millioner internt fordrevne flygtninge i Europa, store etniske spændinger. Bygget på Artikel 14 i Menneskerettighedserklæringen fra 1948, der anerkender folks ret til at søge om asyl for at undgå forfølgelse. Artikel 1.A.2: legitime flygtninge fordrevne i Europa før 1951 pga velbegrundet frygt for forfølgelse baseret på race, religion, nationalitet, medlemskab af en bestemt social gruppe eller deres politiske overbevisning (forfølgelses-nexus’en). Artikel 33.1 (non-refoulement): absolut forbud mod at staterpå nogen som helst måde returnerer Flygtninge ”to the frontiers of territories” hvor vedkommendes liv eller frihed er truet pga forfølgelse (siden da et generelt princip inkluderende inhumane og nedværdigende forhold)

Dias 4 Den postkoloniale migration (efter 1973) Oliekrisen i 1973: Massiv økonomisk krise, arbejdsløshed og genkomst af højrefløjs partier og nynationalistiske bevægelser. Mange europæiske immigrationspolitikker blev mere restriktive (eksempel: familiesammenførings-diskussioner) Europæiske lande søgte at indføre visa regimer, der diskriminerede mellem immigranter der passede til industriens præferencer og potientielle flygtninge. I 1980’erne begyndte Danmark og Storbritannien også at håndhæve carrier sanctions, der sanktionerede flyselskaber økonomisk, hvis de havde muliggjort irregulær immigration. Mellem blev disse sanktioner officielt EU politik = Første outsourcing af grænsekontrol til private firmaer.

Dias 5 ”Flygtninge i kredsløb” + Dublinforordningen som løsning 1948 Menneskerettighedserklæringen og Flygtningekonventionen stadfæstede folks ret til at søge asyl, men ingen ansvarstilskrivelse ’erne: Europæiske lande afviste overhovedet at modtage asylansøgninger. Mange flygtninge måtte søge i flere lande (”flygtninge i kredsløb”). Humanitære organisationer = brud på ånden i 1948 Erklæringen og Flygtningekonventionen Nynationalistiske partier = flygtninges ”asylshopping” eller ”misbrug af asylsystemer.” Dublin Konventionen ( Regulationerne 2003, 2013) præsenteret som løsning 1.ankomstland. Sikre tredjelande. Carrier sanctions = Syd + østeuropæiske lande er endt som ”frontier states” = de primære ankomstlande for asylansøgere.

Dias 6 Dublinsystemet som solidarisk? ”1.ankomstland” og ”sikre tredjelande” fremstilles som garanti for stabilitet og solidaritet i håndtering af migrations-strømme. Frontex’s HERA-operationer ses som “preventing them to risk their lives on the dangerous journey” (Frontex website) x: Europæiske lande støtter Grækenland med at genopbygge asylsystemet. Kritik af: a)”1.ankomstland” b)”Sikre tredjelande.” c)Deflektion d)Retslige tilstande

Dias 7 ”1.ankomstland” Oprindelse: Dansk-tyske spændinger i sen-80’erne Integreret i Dublin Konventionen (1990) som ”løsning” på ”flygtninge-i-kredsløb”-problemet. = Èn og kun én stat får ansvaret for at behandle asylansøgninger. Problemer: a)Arbitrære geografiske faktorer påvirker fordelingen of ansvaret (2008: Denmark 1725 beslutninger, Greece beslutninger) b) Nordlige stater hjælper ikke i nødsituationer (Italien-Frankrig i 2011) c)Dublin-deportationer forvandler sydlige og østlige europæiske stater til dumping zoner. d)1.ankomstland-regel leder til systematisk deflektion.

Dias 8 ”Sikre tredjelande” Påstand: Sikre tredjelands-listen sikrer at migranter kan deporteres under ordentlige forhold til lande hvor deres basale rettigheder ikke krænkes. Men: a)Massiv kritik af lande på listen (Marokko, Egypten, Tunesien) b) Deflektion: ”Sikre” lande typisk involveret i kædedeportationer til andre lande for at undgå at ende med ansvaret selv (eks.Marokko fra Ceuta, Melilla)

Dias 9 EMR Dommen, (M.S.S. vs Belgium and Greece), , Grækenland: Brud på Artikel 3 (forbud mod inhuman eller nedværdigende behandling eller straf) pga de dårlige detentions og leveforhold. Brud på Artikel 13 (right to effective remedy) pga manglende accept og behandling af asylansøgninger. Belgien: Brud på Artikel 3 fordi man ved at deportere ansøgeren udsatte ham for de inhumane og nedværdigende forhold I Grækenland. Brud på Artikel 13 pga manglende appel-instans for den deporterede ansøger. Senere domme: Hirsi and others v Italy (2012), MA and others v UK (2013).

Dias 10 EU eksternalisering CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Grænserum (”Borderscapes”) Perspektivet åbner EU’s grænserne op som sociologiske, geografiske og økonomiske rum (cf. Rajaram &Grundy-Warr 2007, Lemberg-Pedersen 2012) EU’s grænse som dynamiske, relationelle rum, ikke uforgængelige streger i sandet. Konstrueres via interventioner fra mange aktører (Kommissionen, Frontex, medlemslande, sikkerhedsfirmaer, IOM, UNHCR) Externalisering er et kontinuum (cf. Balzacq 2009): Ekstern styring: Europæiske stater styrer tredjelandes grænsekontrol Ekstra-territorialisering: EU migrationskontrol finder sted udenfor europæisk territorium. Internationalisering EU og medlemslande forhandler grænsekontrol med tredjelande

Dias 11 EU eksternalisering: Inddæmning i Libyen CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Det Danske Forslag 1986 Eksportering af asyls-sagsbehandling til nærområder Migration-udviklings nexus 2002 Betinger udviklingsmidler af samarbejde om bekæmpelse af “illegal migration” (Council of the European Union 2002: 11). Dansk EU formandskab 2002: Samarbejde med Libyen ”urgent” og”essential” (Council Conclusions 2002: 5-6 ) UK New Vision 2003 ”Idéen om en asylansøger i Storbrittanien skal dø.” Schily Proposal 2005 Deportationer i internationalt farvand, den Libyske løsning, afvisning af asylbehandling Det arabiske forår 2011: Gaddafi væltes, radar-system bombes EUBAM Libya, 2013: Ingen at samarbejde med, ingen steder at tage hen.

Dias 12 Frontex oprettes 2004: Frontex oprettes, mandat til at beskytte EU’s eksterne grænser : Operation Hera, senere Operation Nautilus, Poseidon og RABIT : Operation Triton afløser Mare Nostrum Selvom kontroversielt, er Frontex blevet ganske populært for de nordvest-Europæiske stater: €6.2 millioner (2005) €42 millioner (2007) €88 millioner (2009) €118 millioner (2011)

Dias 13 Kritik af Frontex dødsfald mellem (IOM) Gnmsnitlig årligt dødsrate: mellem : 833 Gnmsnitlig årligt dødsrate mellem : 1769 Ude af stand til at løse den største rute for illegal immigration, nemlig ”visa-overstayers,” Lidt under Nord-Syd samarbejdsvanskeligheder, Beskyldt for at krænke menneskerettigheder under samarbejdet med regeringer. Paradoksalt: Sideløbende med Frontex’s institutionalisering er smuglerindustrien boomet

Dias 14 Fatale konsekvenser

Dias 15 Grænsens infrastruktur + støtte til våbenindustrien ” TALOS: droner (€12 ud af 19,9 millioner; Aselsan, Hellenic Aerospace Industry, Israeli Aerospace Industries) PERSEUS: (”intelligent surveillance of sea and borders” €28 ud af 43,3 millioner; Indra, Boeing, EADS, SAAB, Forca Aerea), seaBILLA (”sea-border surveillance” €9,8 ud af 15,5 millioner; Eurocopter, EADS,Thales, BAE Systems, Aleania Aeronautica). I2C ”abnormal vessel behaviour” €9,9 ud af 15,9 millioner; Sofresud, Airshipvision, SES Astra) EUSOSUR og Schengen Information System (SIS)

Dias 16 Politiske økonomi bag eksternalisering til Libyen 2004: EU løfter våbenembargo mod Libyen 2004: Europa Kommissionen’s Tekniske Mission til Libyen 2007: Frontex’s Tekniske Mission til Libyen 2008: Italien-Libyen’s Venskabstraktat = $5 millarder over 20 år 2010: JHA Kommisær Malmström lover €60 millioner til Gaddafi efter besøg i Tripoli Post 2011: Franske, tyske, amerikanske våbenindustrier flokkes om Libyen. CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM

Dias 17 CENTRE FOR THE STUDY OF EQUALITY AND MULTICULTURALISM Tak for opmærksomheden!