PSYKIATRISKE PROBLEMER I BEHANDLINGEN JOHN SCHMIDT, SPECIALLÆGE I PSYKIATRI, KABS

Der er desværre masser af psykiatriske problemer !! Der er en stigning i antallet af personer med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse + misbrug) WHO: ”samtidig forekomst hos den samme person af forstyrrelser forsaget af brug af et psykoaktivt stof og andre psykiske lidelser” 2/3 af mennesker med et misbrug har tillige en psykisk lidelse Mindst hver anden patient på en psykiatrisk afdeling har et misbrug

DIAGNOSER

INDLEDNING Kastebolde i behandlingssystemet (jfr. Politiken) Den mest belastede gruppe – den mest mangelfulde behandling Stofferne bruges ofte som selvmedicinering Det er vanskeligt at gennemskue om det ”blot” er et misbrug eller om der også er en psykisk komponent Der skal tages udgangspunkt i diagnosticering af den psykiske sygdom og samtidig udredning af misbruget Ved psykisk lidelse debuterer misbruget og den psykiske lidelse tidligt i livet

ANAMNESE En aktuel journal (epikrise) Misbrug: Tager lidt centralstimulantia i ny og næ; supplerer med hash.

ANAMNESE Nøglen til den psykiske lidelse ligger ofte i misbrugsprofilen GOD ANAMNESE = GOD BEHANDLING

ANAMNESE Hvilke stoffer ? Stimulerende ”upper” Sløvende ”downer” Hallucinogener (Steroider og tobak)

MISBRUGSPROFILEN Hvornår startede du, hvorlænge har du taget stofferne ? Lige siden 2. klasse ? Længste pause (under graviditet, job, fængsel) ? – ændrede du dig i den forbindelse ? Vred, rastløs, irriteret, trist ? Så længe du kan huske ? Siden du flyttede hjemmefra (som 13 årig) ?

MISBRUGSPROFILEN Hvornår (på dagen) ? Morgen, formiddag, eftermiddag, aften, nat eller hele tiden ? Ligger din chillum klar på sengebordet ? Er der pauser under ferier, arbejde, når du har børnene eller ved besøg hos svigermor ?

MISBRUGSPROFILEN Hvor meget samt hvilken type (indtager du) ? Genstande (alkohol) ? Antal piller (ecstacy) ? Gram (hash)? Milligram (benzodiazepiner) ? Mikrogram (LSD) ?

MISBRUGSPROFILEN Hvordan indtager du stoffet ? Intravenøst (i blodårene) Snifning Rygning (kold røg) Spiser det (Indsprøjtet under huden/i musklen eller i endetarmen) Stoffet skal hurtigst muligt til hjernen !!

MISBRUGSPROFILEN Hvorfor (indtager du stoffet) ? Dette er meget VIGTIGT ! For at dæmpe stemmerne ? (hvilke stemmer; hvad siger den/de ?; taler de om dig eller til dig ?) – hvornår kom de (før efter….) er det stoffernes skyld ? For at tage de grimme syner væk (hvilke billeder ?) For at dæmpe vrede, uro eller irritabilitet For at blive mere rolig, koncentreret og fokuseret ? For at dæmpe angsten (hvilken form for angst ?)

MISBRUGSPROFILEN Nøglen til den psykiske lidelse ligger tit i misbrugsprofilen. Alt for mange gode oplysninger går tabt såfremt man ikke har kendskab til en fyldestgørende misbrugsprofil GOD ANAMNESE = GOD BEHANDLING

SOCIAL FOBI 30-årig mand med stort hash forbrug (10 gram dagligt/bong/90´er). Røget så meget hver eneste dag igennem 14 år. Fra morgenstunden. Startede som 14 årig og røg dagligt 4 gram efter en måned ! Mor tog livet af sig da han var 16 år, hun var depressiv, far lever i Jylland og er alkoholiker Trak sig i sociale situationer helt fra 10 års alderen Rødmede og svedte i håndfladerne, skulle tisse og fik tillige hjertebanken i mødet med andre mennesker – alene af den grund har han ikke påbegyndt nogen uddannelse Hash virkede øjeblikkeligt og han kunne konfrontere andre mennesker. Drikker 30 – 40 genstande om ugen aktuelt og dette gennem de sidste 8 måneder efter en nær vens død

SOCIAL FOBI Op mod 5 - 7 % af befolkningen lider af social fobi Starter i tidlig ungdom – ligesom misbruget ? Anderledes end generthed idet man forsøger at skjule angsten Undgåelsesadfærd Dårligere uddannelse og jobs Isolation; ofte ikke i parforhold Lavt selvværd, depression

SOCIAL FOBI – og stoffer Ofte alkohol (og benzodiazepiner) – virker samme sted i hjernen Hash Får aldrig udsat sig for det angstvoldende Meget mindre tilgængelig for KAT (kognitiv adfærds terapi) Mange bliver alkoholikere

SOCIAL FOBI - behandling Hvordan gik det så ? Opstartede i antidepressiv behandling (Sertralin) og kognitiv behandling via psykolog (+ eksponering) Lyrica (600 mg) med god effekt Har nu i næsten 3 måneder ”kun” røget 2 joints dagligt (bemærk ”måden”) Sover langt bedre – men der er stadig angstsymptomer Campral + Antabus

SKIZOFRENI 34-årig mand – oprindeligt fra Pakistan; kom til Danmark som 22-årig Mor var ”mystisk” og væk i lange perioder fra hjemmet Han var skolens dygtigste elev Han fik en svær depression i 20 års alderen som stort set ikke kunne behandles Tiltagende tanker om at han bliver forfulgt og aflyttet Stemmerne kommenterer hans gøren og laden (3. person) Hash og ikke mindst ryge-heroin giver ham ro

SKIZOFRENI Debuterer i 20 – 30 års alderen (tidligst hos mænd) Omkring en procent af befolkningen Positive symptomer: vrangforestillinger, tankeforstyrrelser og hallucinationer Negative symptomer: tilbagetrækning, kontaktforstyrrelser, isolation, passivitet Opioider + hash (”downere”)

SKIZOFRENI – og stoffer Bevirker yderligere psykotisk symptomer (Dopamin); hallucinationerne bliver mere livagtige Nedsætter compliance (tager ikke medicinen som ord.) Flere og mere langvarige indlæggelser Ringere prognose Øget risiko for død – især selvmord Dårligere madvaner, søvnvaner, tandlæge, læge (sår og hygiejne) Øget risiko for kriminalitet og vold – socialkontorer, ved konsultationer hos behandlerne, på behandlingsinstitutionerne m.v.

SKIZOFRENI - behandling Hvordan gik det så ? Substitutionsbehandling med Subutex Depotbehandling med Risperdal (50 mg hver 14. dag) Sidemisbruget er nedsat, men han ryger stadig hash (1 gram dagligt, joint, om aftenen for søvn)

ADHD/ADD 29-årig mand (far var depressiv og alkoholafhængig) Gået i otte forskellige folkeskoler (slagsmål); aktuelt i lære som glarmester men STORE problemer med impulsivitet Altid ”krudt i røven”, svømning, fantastisk til at tegne Har aldrig færdiggjort noget som helst; 9 uddannelser Svingende humør, aggressiv ved alkoholindtag, domme for vold, fartbøder, indbrud i teenagealderen Kan sidde 100 % koncentreret og spille WOW, men kan ikke være sammen med sin 5-årige søn i mere end 20 minutter Militæret var den bedste tid – indtil spyt på sergent ! Falder i søvn af kokain, amfetamin giver ro og overblik

ADHD/ADD En hjernesygdom helt på linie med de andre psykiatriske sygdomme. Kendt i mange år (1902) – medicin i 40 – 50 år Dopamin - primært frontallapper (executiv funktioner) Hyperaktivitet, impulsivitet, uopmærksomhed (7-12 år) Stor grad af arvelighed; stor risiko for misbrugsproblemer Omkring 100.000 voksne i Danmark (ca. 3-5 %) Kvinderne (tit ADD) har andre symptomer end mændene Mindst 70 % har samsygelighed med anden psykiatrisk diagnose

ADHD/ADD – og stoffer Kokain (dopamin) Amfetamin (dopamin) Hash dæmper mental hyperaktivitet Husk efter centralstimulantia (kokain, amfetamin og ecstacy) tit depression (serotonin) Der blandes meget tit med alkohol – farligt !

ADHD/ADD - behandling Hvordan gik det så ? ASRS- skema (scorer maksimalt) + skema til mor (ADHD-RS) Opringning til klasselærer – ”jeg har tit tænkt på….” Samtale med mester (glarmesteren) Stroops-test samt uddybende spørgsmål I behandling med 90 mg Methylphenidat (Kapsler 50 + 40 mg Medikinet CR) – virker således i 12-14 timer Meget mere rolig i trafikken (GPS). Mindre aggressiv. Tilbage på sin læreplads igen – mester glad ! Sønnens tegning !

KONKLUSION God anamnese – god behandling (amfetamin i ny og næ) ”Nøglen” til den psykiske lidelse ligger ikke sjældent gemt i deres misbrugsprofil Der er MASSER af information hos den stofmisbrugende Tværfaglig udredning – herunder en grundig psykiatrisk udredning for bedre behandling Misbruget har stor indvirkning på sygdomsforløbet – dels forværres symptomerne dels ser man tit, at den enkelte ikke taget medicinen mere og dermed forværres de psykiske symptomer

KONKLUSION Det tjener ikke noget formål bare at behandle misbruget hvis man ikke samtidigt behandler den tilgrundliggende psykiske lidelse Det svarer til at lægen gerne hjælper med medicin med sukkersygen, men ikke vil give medicin eller anden hjælp mod det forhøjede blodtryk Det er mere regelen end undtagelsen at der er psykiske problemer i forhold til brugeren der søger hjælp – det er også ofte set, at når misbruget stopper kommer der de underliggende symptomer frem (angst, ADHD, psykose og depression)

HUSK HUSK Nøglen til den psykiske lidelse ligger tit i misbrugsprofilen. Alt for mange gode oplysninger går tabt uden en ordentlig undersøgelse af misbrugsprofilen. Man skal slet ikke nødvendigvis være sundhedsfaglig for at udspørge den enkelte om misbrugsprofilen – på den grundige måde ! GOD ANAMNESE = GOD BEHANDLING