Idrettsaktivitet som døråpner for samfunnsdeltakelse ‘Ulikhet gir mulighet – sammen for beste praksis’ Bodø 2014

De, der kan, skal træde i karakter i forhold til samfundet. Det er ikke alle, der kan, og det er ikke kun et individuelt problem. Sociale fællesskaber gør handling mulig. Svend Brinkmann, professor i psykologi, Ålborg Universitet

Deltakelse er ikke en selvfølge Mennesker med nedsatt funksjonsevne deltaker i markant mindre grad i alle samfunnets fællesskaber end almindeligt i vores del af verden (Bengtsson) Uddannelse og formelle kvalifikationer (Barnes) Arbejdsmarkedet (Bengtsson, Barnes) Foreninger og fritidstilbud (Sandø mfl) Fysiske og kommunikative barrierer og negative holdninger

Helse er ikke en selvfølge En stor del af samfunnets samlede helseproblemer findes blandt mennesker med nedsatt funksjonsevne Selvopplevet dårlig sundhed er mere end ti gange så hyppig her som blandt den øvrige befolkning Har sammenhæng med faktorer som manglende indflydelse, økonomiske utryghed, diskriminering og manglende tilgængelighed, dvs funktionshindrende faktorer, der nedsætter livskvaliteten. Fleste sundhedsproblemer blandt mennesker med nedsat bevægelsesevne Arnhof, Y. (2008). Onödig ohälse. Hälsoläget för personer med funktionsnedsättning. Östersund: Statens Hälsoinstitut, 2013:13.

Deltakelse og helse Indskrænket deltakelse – at føle sig isolert – ensomhet Mange mennesker med funksjonhemming føler sig ensomme (Bengtsson) Ensomhet er like så helsetruende som fetme og røyking (Cacioppo) Helsefremme: Fremme av deltakelse i sociale fællesskaber – social praksis

Egen forskning Hvad betyder idretssdeltakelse for deltakelse i andre social fellesskaper i hverdagslivet til mennesker med nedsat funksjonsevne?

Deltagelse Menneskelig handling, der finder sted under bestemte betingelser sammen med andre i en social praksis i forhold til en fælles sag (Kritisk Psykology) Angår forholdet mellem individ og samfund Vi deltager altid, men det kan være mere eller mindre fuldgyldigt. Vi udvikler deltagelse ved at bevæge os mellem forskellige sociale kontekster.

headline deltakelse i et idrettsfællesskab øker sannsynligheten for, at personer med funksjonsnedsættelse deltaker i flere /andre sociale fællesskaber ….eller omvendt. Deltakelse fasiliterer til deltakelse

Statistisk sammenhæng Regelmæssigt idrætsaktive mennesker med handicap er med signifikant større sandsynlighed end ikke-idrætsaktive beskæftiget på arbejdsmarkedet, udfører frivilligt arbejde, er aktive i handicaporganisationer, deltager i fritidsundervisning har et højere uddannelsesniveau

Hvordan kan det se ud for den enkelte? Hvordan kan et voksenliv se ud, når personen har haft mulighed for at deltage i udviklende (idræts)fællesskaber fra han var barn?

Brian, 44 år, født spastiker Gangbesværet, men går uden hjælp over kortere afstande Bruger el-scooter over længere afstande Har personlig hjælper til de fleste daglige gøremål og til at køre hans bil Er aktiv i spejderbevægelsen, dyrker svømning og sejlsport Er aktiv i flere handicaporganisationer og bestyrelser Arbejder 3 dage om ugen som kranfører på kommunal forbrændingsanstalt Barn dansk-færøske forældre

begyndelsen Det begyndte, da jeg gik i børnehave. Allerede dér lærte jeg at være i vand, og der har jeg også lært at gå. Jeg har lært at svømme efter noget der hedder Halliwick-metoden. Jeg tror på, at det er derfor, jeg kan gå i dag. Det er jeg ret sikker på. At det var det, at de allerede i børnehaven sørgede for, at jeg ku holde balancen. Så blev der oprettet en svømmeklub, der hed ’Sælungerne’. Den eksisterer stadigvæk. Der var 6 spastikere. Og så har jeg svømmet i skolen. Jeg svømmer stadig, når jeg har tid til det.

At blive sat på sporet af noget Opmuntring til at komme på banen og bruge sit liv Støtte fra omgivelserne og forhold, der passer til personens færdigheder Det ene tager det andet med sig

Tiden som spejder Dengang var vi ulveunger. Og jeg kunne rigtig godt lide at spille ‘død-bold’. Men de andre spejdere kunne ikke li at ramme mig med bolden. Så jeg måtte fortælle dem, at det var helt ok at kaste efter mig. Jeg har lært mange børn, hvad handicap er, bare ved at være til stede….

At insistere på at deltage fuldt ud Udfordre usynlighed og berøringsangst Retten til risiko At bliver betragtet som en del af holdet og legen

Sejlsporten Jeg lærte at sejle på højskolen, da jeg var i tyverne. Det var vidunderligt at jeg kunne være alene i en båd og styre den selv. Man kunne jo godt se lidt på riggen og pille lidt ved roret. Men læreren han sagde: ‘Du er søn af en skipper, du må sgu lære at sejle’. Så skubbede han til båden, og jeg røg derudad! Og så måtte jeg jo prøve mig frem og hive lidt i snorene. Der gik ikke så lang tid, så havde jeg faktisk fundet ud af, hvordan man skulle sejle en mini-12er. Der var jo en motorbåd, ved siden af, der kiggede lidt efter mig. Jeg har sejlet lige siden.

At bruge sine færdigheder i et fælleskab Omgivelserne forventer deltagelse Fællesskabet støtter op om deltagelse Oplevelse af ‘jeg kan’ Fuldgyldig deltagelse i et fællesskab om den fælles sag Mulighed for at udvikle sine færdigheder i social praksis

Eksempel: Scenisk beskrivelse Brian er alene i båden. Det er dejligt, siger han, og smiler. Han har vinden i ryggen og farten er ret høj. Han sejler i zigzag og viser, at han har kontrol over vind og sejl. I båden har han ikke brug for hjælper. Jeg skal ud i fjorden, siger han. Jeg har lang vej igen. Sejl nu ikke for langt ud, siger coachen. Hvorfor ikke? Det er jo derfor jeg er her, siger Brian kækt og sætter sejlet op mod vinden.

På job

Scenisk beskrivelse fra jobbet Brian sidder og styrer en af de store kraner, der skal flytte affald fra store bunker og ind i ovnen, hvor det brændes. Kranerne kan løfte 5 tons ad gangen. Han sidder ved en styrepult foran et stort vindue. Herfra ser man ned i den kæmpe hal, hvor lastbiler i en stadig strøm kører til og fra. De læsser affald fra husholdninger og industri gennem store luger. Der er fem luger, men kun fire er åbne. En stor, automatisk styret kran kører i jævnt tempo frem og tilbage og løfter affald fra bunkerne ned i ovnen. Brian styrer den kran, som skal holde lugerne fri for affald. Han flytter det over i bunker, som den automatiske kran derefter løfter ind i ovnen. Lydene fra kranernes arbejde høres kun svagt i kontrolrummet. På væggen til venstre for Brian hænger 5 skærme, der viser forskellige udsnit af området foran lugerne. Her kan han følge med i, hvornår der kommer biler, hvor store de er, og hvor mange der venter i kø.

Deltagelse ansporer til deltagelse …hvis de optimale forhold er til stede: At kunne se sig selv som handlende menneske inden for de konkrete betingelser At fællesskabet får øje på og kan drage nytte af personens kunnen / færdigheder At der er en fælles sag At det sociale fællesskab er parat til at gøre en indsats for at personens kan bruge og udvikle sine aktuelle færdigheder i den konkrete kontekst i forhold til den fælles sag.

Udfordring af lighedstanken? Er individuel kompensation nok, hvis man skal sikre deltagelse i sociale fællesskaber? Er ‘lige muligheder’ noget, der er knyttet til den enkelte? Er udvikling mod fuldgyldig deltagelse individets egen sag? Hvordan gøres forskelle synlige, så omgivelserne / vi alle kan skabe gode rammer for forskelligartede deltagere? Hvad skal der til, for at sociale fællesskaber bliver steder, hvor mennesker med forskellige forudsætninger kan udvikle deltagelse sammen?

Resiliens / robusthed Individuelt perspektiv: Den enkeltes psykologiske ressourcer og mental modstandskraft til at tolerere livets belastninger. ‘Livsduelighed’ i konkurrencestaten? Relationelt perspektiv: Hvilke ressourcer er der i netværket? Hvad kendetegner den feedback man får fra de sociale relationer?

Robuste fællesskaber Robuste fællesskaber er kan rumme ulikhet /forskellighed og særligt utsatte barn og unge Hvordan skape robuste aktivitetsfællesskaper? Robuste idrettsfællesskaper?

Tak Anne-Merete Kissow AKTIV UNG, Valnesfjord. Handicapidrætten Videnscenter, Roskilde, Danmark forskning/forskningsprojekter/resume-af-phd- afhandling/ forskning/forskningsprojekter/resume-af-phd- afhandling/