Civilsamfundsstrategien Forudsætninger Idegrundlag & Virkemidler Status Udfordringer Oplæg ved NGO Træf 2006 Vejle 18. marts Lars Udsholt Mellemfolkeligt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Folkelig deltagelse i uddannelse Civilsamfundets inddragelse og fortalervirksomhed i Syd Workshop den 4. februar 2009 Eva Iversen koordinator for Uddannelsesnetværket.
Advertisements

1 Trekant-drama i et UM perspektiv – en sammenligning af ’The Change Triangle’ og formuleringer i UMs ’Generelle principper’
Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta og Dorte Fensteen
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Håb og forandring Johs. Bertelsen Frivilligt Forum.
Frivillige aktiviteter for og sammen med ældre flygtninge og indvandrere den 10. november 2008 Ældre flygtninge og indvandreres medborgerskab Hvordan?
Projektprioritering og -finansieringsstrategi 2012
Fra service til policy innovation: Lokalpolitikernes rolle i innovationsskabelse Eva Sørensen Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland.
Medborgerskab – på sporet
SFU’s Skolestartskampagne i et ideologisk perspektiv
Hvor er KFUM’s Sociale Arbejde på vej hen?. Hvad vil det offentlige? Nye udfordringer? Nye muligheder? Nye vilkår? Tendenser? Det er vi!
Tværprofessionelt samarbejde om børn og forældre
Ledelse – i samspillet mellem kommune og civlsamfund
De frivilliges rolle i udviklingen af fremtidens velfærdssamfund Oplæg ved Mads Roke Clausen Medlem af Frivilligrådet – Direktør i Mødrehjælpen Socialchefernes.
3.Marts Dorthe Wendt Den danske UNESCO-delegation
Mit navn er: Lene Smith Riis
1 At gå fra projekt til program… Fyraftensmøde, København 9. oktober 2008 Medarbejdere fra Sierra Leones lærerforening Prøv lige at se denne sms.
Idrætsorganisationernes ledelse og organisation
Ringkøbing-Skjern Kommune 12. September 2013
Demokratisk underskud i informationssamfundet?
Enhed i arbejderbevægelsen - Det handler om magt.
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
Hvad handler det om og hvordan kan kommunerne samarbejde?
Styring af styregrupper
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
Tematisk NGO evaluering -folkelig deltagelse og demokratisk udvikling Dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslande kanaliseret gennem danske NGOer.
Statens frivillighedspolitik
Hvad gør vi nu? Oplæg til gruppearbejde. Dette er det 5. LAG Stormøde… 2002 (Nyborg Strand): Erfaringer fra LEADER II og LEADER nøglebegreberne 2003 (Pinenhus):
Formulering af strategi ud fra analyse og ”Scenarier”
Hvordan kan social ansvarlighed være en gevinst for virksomheder – og for socialt udsatte Hvilke muligheder ser KFUM’s Sociale Arbejde i samarbejdet med.
Grundlagt af Edmund Burke, 1790
Samspillet mellem frivillige organisationer og offentlig sektor i Danmark Terkel Andersen, sekretariatschef Frivilligrådet.
Kontrakten og partnerskabet som grundlag for samarbejde Anders la Cour og Holger Højlund, Kofoeds Skole, den 30. november 2005.
John Andersen Empowermentbegrebet
Modernisering af den offentlige sektor … og indflydelse på medarbejdernes opgaver og positioner i pædagogisk praksis Lars Christensen / Professionshøjskolen.
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009.
Landsbystrategier Borgerinvolvering i Spøttrup Kommune.
Hvad fuck kan vi bruge det til ?` Af Bo Goed Watson
Uddrag af politiske principprogrammer
En ny strategi for transportforskning Workshop - Trafikdage i Aalborg 28. august 2006.
Professor, dr. jur. Mette Hartlev
Frivillighed på kommando findes ikke
KIRKERNES ROLLE I FRIVILLIGHEDSSAMFUNDET Nyborg Strand den 4. november 2011 Centerleder Laust Kristensen 1.
1 Rights Based Advocacy (Def.) Rights Based Advocacy tager udgangspunkt i civilsamfundets konkrete alternativer til det eksisterende og består af en række.
V O R E S H I S T O R I E H V E M E R M S ? ”Mellemfolkeligt Samvirkes formål er at fremme mellemfolkelig forståelse og solidaritet, for gennem et samarbejde.
Rasmus Nørlem Sørensen Langebjergskolen 17. januar 2013
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
Lauritz B. Holm-Nielsen, Rektor Norden i verden A A R H U S U N I V E R S I T E T Videregående uddannelse i internationalt perspektiv  Det internationale.
FRUGTBART SAMARBEJDE - fra mikro- til meso-destinationer? Professor Henrik Halkier 1. Fælles udfordringer 2. Strategiske udfordringer.
Hvem skal kommunerne samarbejde med i fremtiden på idrætsområdet? Oplæg til Breddeidrætsudvalgets møde tirsdag d. 6. november v/ Børne- og Fritidsdirektør.
Introduktion til KVIK Modellen Tovholderens rolle og opgaver
Stine Skøtt Thomsen - Sex og Samfund - NGO-træf 18. marts 2006 WHRAP Partnerskab for Fortalervirksomhed om Kvinders Sundhed og Rettigheder i Sydasien Et.
Præsentation Annette Langhoff Innovationskonsulent i Velfærdsudvikling
Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Ann-Dorte Christensen & Lars Skov Henriksen.
Fælles fremtid – fælles ansvar Ledelsens strategi Hoved-MED 27. februar 2013.
Specialisering: Det civile samfund og sociale bevægelser Lars Skov Henriksen.
Den selvejende institution – mellem stat, marked og civilsamfund Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet.
Kommunikationsworkshop
Oplæg til Hustræf 2011 Inddragelsens niveauer og perspektiver
2 gode nyheder - og et referat. 2 gode nyheder - og et referat.
På job i samskabelsessamfundet -Udfordringer og muligheder
GTS årsmøde 2016 Lisa Nørrelykke Nissen
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Hverdag med Handicapkonventionen
”Global sundhed, civilsamfundsstøtte og bæredygtig udvikling”
Det gode partnerskab Partnerskabsaftalen som dialog-redskab til afklaring af fremtidig perspektiver for partnerskabet.
GTS årsmøde 2017 Thomas Spanner
MISSION Vores mission er, at:
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Formål: at skabe varige, positive forandringer i levevilkår, deltagelse og inklusion for mennesker med handicap   Organisationerne: Hovedparten af.
Præsentationens transcript:

Civilsamfundsstrategien Forudsætninger Idegrundlag & Virkemidler Status Udfordringer Oplæg ved NGO Træf 2006 Vejle 18. marts Lars Udsholt Mellemfolkeligt Samvirke

Civilsamfundsstrategien Forudsætninger – : Retningslinier – Adgangsregulering –Hvorfor: ? –Hvem: Danske organisationer –Hvad: Ej Postkassefunktion –Hvordan: Formalisering af regler og procedurer –Samt: Egenfinansieringskrav for tre største organisationer

Civilsamfundsstrategien Forudsætninger – : NGO strategi – Kanalregulering –Hvorfor: NGOer noget særligt: nytænkende, fleksible, fattigdomsfokus, demokrati & menneskerettigheder –Hvem:Danske NGOer – Folkelig forankring –Hvad:Ej entreprenørprojekter –Hvordan: Rammeaftaler + miniprogrammer –SamtOphør af egenfinansiering

Civilsamfundsstrategien 2000 Idegrundlag STATMARKED CIVILSAMFUND

Civilsamfund “Betegnelsen for de organisationer, hvorigennem borgerne organiserer sig, der ligger mellem staten og den enkelte familie, og som ikke er en del af markedet. Det omfatter en meget bred og yderst heterogen vifte af organisationer og foreninger.” Samfund Stat Marked

Civilsamfundsstrategien 2000: Målstyring – Hvilke forandringer tilsigtes –Hvorfor: Stærkt civilsamfund sikrer demokrati og fattiges rettigheder –Hvem: Civilsamfundsorganisationer i Syd (og Nord) –Hvad: Kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed (Kritisk syn på NGO rolle ift. offentlige ydelser) –Hvordan: Rammeaftaler + Projektrådgivningen –Samt Kompetencer og specialisering; N/S koblinger; folkelig forankring

Civilsamfundsstrategien Status Omfang: Uændret andel af samlet bistand Store og små –Rammeaftaler: Besparelser + Ulandssekretariatet –Mindre organisationer – Projektrådgivningen Oplysningsarbejdet –Oplysningsbevillingen & PRO-midlerne Folkelig forankring –medlemstal & egenfinansiering Rekvireret bistand (eks. DAI) samt Humanitær bistand fortsat ikke omfattet

Civilsamfundsstrategien Verden udenfor Den politiserede bistand –Pariastater; humanitær intervention Den resultatorienterede bistand –2015 målene; resultatkontrakter Den folkelige bistand –N/S partnerskaber, engagement, værdier, mobilisering Den globaliserede bistand –CSR, N/S koblinger, kampagner, alliancer Den strømlinede bistand –Paris-deklarationen (harmonisering, tilpasning, ejerskab)

Civilsamfundsstrategien Vejen frem Strategien har vist sin relevans –De næste par år: Erfaringer, Kvalitetssikring, Metodeudvikling Folkelig forankring –Ro og rapportering –Egenfinansiering: Indfasning 5% - 7,5% - 10% NGOernes rolle i u-landsoplysningen Danske NGOer i internationalt perspektiv –Hvad gør ’de andre’ –Hvordan styrker vi samarbejdet