Er der behov for undervisning i demokrati og medborgerskab? Ove Korsgaard Professor på DPU Aarhus Universitet

Statsborgerskab versus medborgerskab Status Rettigheder og pligter Juridisk Objektiv Et dansk pas Medborgerskab Identitet og sindelag Følelse af tilhørsforhold Psykologisk Subjektiv Et dansk hjerte

Medborger på flere måder Status Identitet Byborger medborger Statsborger medborger Unionsborger medborger Verdensborger medborger

Historiske og aktuelle eksempler på spænding mellem status og identitet Kristen og romersk statsborger Dansksindet og tysk statsborger Jøde og dansk statsborger Muslim og dansk statsborger Dansker og europæer

Unionsborger Unionsborgerskabet blev indført med Maastricht-traktaten i 1992, hvor det i artikel 8 hedder: "Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat." Med Amsterdam-traktaten kom der følgende tilføjelse: "Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette" (artikel 17 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).

Unionsborgerskab versus europæisk medborgerskab Status Rettigheder og pligter Juridisk Objektiv Europæisk medborgerskab Identitet og sindelag Følelse af tilhørsforhold Psykologisk Subjektiv

Juridisk set er vi borgere i tre ’riger’ Status som retssubjekt Følelsen af tilhørsforhold Statsborgerskab Rettigheder og pligter Højesteret Unionsborgerskab EU’s charter om grundlæggende rettigheder Den europæiske menneskerettighedsdomstol Verdensborgerskab FN’s verdenserklæring Den internationale straffedomstol National bevidsthed Følelsen af tilhørsforhold Samvittigheden dømmer Europæisk bevidsthed Global bevidsthed

A new narrative for Europe ”The truth is that if we are to unite we need common rules and institutions, but we won’t have real unity until we acknowledge a sense of belonging to a community which is bigger than the nation or the region, a sense of a shared European destiny which we are ready to work together to achieve”. Manuel Barrosso

Social poesi Den amerikanske filosof Martha Nussbaum fremhæver begrebet social poesi som en helt afgørende faktor for udvikling af demokratisk medborgerskab. Ifølge Nussbaum er en kognitiv indføring i statsborgerens rettigheder og pligter ikke tilstrækkeligt i et demokrati. Det er også nødvendigt ”at opbygge følelser, der støtter de politiske normer hos folk, som endnu ikke har tilsluttet sig disse eller ikke tilslutter sig fuldt ud (specielt børn og unge)”. Den opvoksende generation skal med andre ord udvikle en følelsesmæssig fornemmelse for vigtigheden af demokratiets politiske normer.

Fra stand til folk fra enevælde til demokrati Gud indstiftede standssamfundet ved at give sværdet til adelsmanden, scepteret til kongen, Bibelen til den gejstlige og plejlen til bonden. Forestillingen om at samfundsordenen var skabt af Gud var almindeligt udbredt i perioden. Enhver må kende sin plads og leve i overensstemmelse med den.

"Stændertiden er forbi, nu skal folketiden komme.” (1849) Adelsstanden Gejstligheden Borgerskabet Bønderne/almuen Det danske folk

Mythen der Nationen

Dronning Thyra Den lille Jellingesten Thyra ved Dannevirke

Dannebrog falder ned fra himlen 15. juni 1219

Niels Ebbesen ridder mod Randers 1. april 1340

Stavnsbåndets ophævelse 1788

Tilbagetrækningen fra Dannevirke Fremstødet ved Dybbøl

Folketiden er – muligvis – forbi! Ifølge professor Thomas Højrup lever mange danskere med den illusion, "at vi stadig lever i en "folketid", at det internationale system primært består af folk". Thomas Højrup: Dannelsens dialektik, 2002:584. Folketiden er forbi, nu skal der udvikles “a sense of belonging to a community which is bigger than the nation” – ifølge Barosso

The old narrative for Europe ”Peace and the promotion of democracy, freedom and respect for human dignity, collective solidarity and individual responsibility lie at the heart of European integration. Europe had to go through years of war and division before it was able to bring these values together”.

Aldrig mere Auschwitz

Denkmal Berlin

Det jødiske museum i Berlin

Holocaustmindesmærker i Wien og Budapest

Uden lærerne vil det aldrig lykkes Skolelæreren må betragtes som den demokratiske nationalstats faglærde folkeoplyser. Uden ham var det folkelige-nationale dannelsesprojektet aldrig lykkedes. I dag må gymnasielæreren betragtes som den centrale person i udvikling af ”a sense of belonging” til Europa. Uden ham/hende vil det europæiske dannelsesprojekt aldrig lykkes.

Er der behov for undervisning i europæisk medborgerskab? Ja! Ikke som et selvstændigt fag, men som et perspektiv i: sprogundervisning historieundervisning religionsundervisning litteraturundervisning m.v.