v. Karen Bjerg Petersen, Lektor AU/DPU

Præsentationer af emnet: "v. Karen Bjerg Petersen, Lektor AU/DPU"— Præsentationens transcript:

1 v. Karen Bjerg Petersen, Lektor AU/DPU
Med-borgerskab: Nationalt, europæisk, globalt – som afsæt for pædagogiske og dannelsesmæssige Figurer Globalisering – europæisk medborgerskab – reaktiv populisme - Nogle refleksioner v. Karen Bjerg Petersen, Lektor AU/DPU

2 Jeg vil tale om: Begreberne
Borger, medborger, statsborger, unionsborger, verdensborger (Ud)Dannelse - Citizenship education Sammenhænge mellem global citizenship education og europæisk, hhv.national medborgerskabsdannelse Historiske tråde 1-4 – som afsæt for medborgerskabsdannelse Den antropocæne tidsalder og udfordringerne… Betydningen af global, europæisk, national medborgerskabsdannelse Kilder bl.a.: Banks, James (2008). Diversity, Group Identity, and Citizenship Education in a Global Age Ifversen, Jan (1998). Menneskerettigheder og Demokrati Korsgaard, Ove (2017). Kort indføring i den terminologiske jungle vedrørende begreberne borger, statsborger, medborger, unionsborger og verdensborger FN, Unesco, EU – internet websites

3 Medborger - begrebet Medborger
”Der eksisterer ikke en entydig definition af begrebet medborger, men det er et begreb, der forsøger at indfange den enkelte borgers identitetsmæssige forbindelse til det politisk-juridiske fællesskab, man indgår i.” Borger- medborger – statsborger Unionsborger - verdensborger Ove Korsgaard: Kort indføring i den terminologiske jungle vedrørende begreberne borger,statsborger, medborger, unionsborger og verdensborger

4 Historisk – om ”borger”
… i Danmark ”På dansk er borger afledt af borg. Byer opstod typisk ved at folk bosatte sig omkring en borg, der kunne yde dem beskyttelse, f.eks. Nyborg, Sønderborg, Kalundborg og Vordingborg… Først i slutningen af 1700’tallet blev ordet borger knyttet sammen med staten. Det skete med lov om indfødsret fra 1776, hvori der for første gang tales om statens borgere. På samme tidspunkt begyndte man at bruge ordet medborger”. (O. Korsgaard). ”Ordet borger (citizen) har rødder tilbage i den græsk-romerske idé om byen som ramme om et politisk fællesskab. Og borgerskab (citizenship) betød at have borgerrettigheder og borgerpligter i bystaten (polis)”. (O. Korsgaard).

5 Aristoteles’ definition af borger:
”Den som har adgang til at tage del i rådgivende og dømmende myndighed, kalder man altså borger i denne stat, og ved en stat forstår vi simpelthen en så stor mængde af sådanne mennesker, at den er tilstrækkelig til at kunne leve et selvstændigt liv i uafhængighed af andre”. Ove Korsgaard: Kort indføring i den terminologiske jungle vedrørende begreberne borger,statsborger, medborger, unionsborger og verdensborger

6 Statsborger - Medborger
Statsborgerskab Medborgerskab Status Rettigheder og pligter Juridisk Objektiv Identitet og sindelag Følelse af ansvar Psykologisk Subjektiv

7 Unionsborger - verdensborger
Unionsborger / EU Verdensborger/ historisk Unionsborgerskab blev indført med Maastricht-traktaten i 1992, hvor det i artikel 8 hedder:  "Unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat." Med Amsterdam-traktaten kom der følgende tilføjelse: "Unionsborgerskab er et supplement til det nationale statsborgerskab og træder ikke i stedet for dette" (artikel 17 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab Historisk - I Grækenland og Rom var der folk, der ikke kun betragtede sig som borgere i polis, men også i kosmos. En kosmopolit levede således ikke kun som by- og statsborger, men også som verdensborger. Stoikerne betragtede det kosmos, der var gennemstrømmet af logos, som deres hjemland, et land som alle mennesker, frie og slaver, hellenere og orientalere havde del i. Alle kosmopolitter er borgere i to riger, der er både statsborgere og verdensborgere. De hører hjemme i polis såvel som i kosmos, sagt med et ord - i 'kosmopolis'.

8 Om begrebet ”Medborgerskab”
bruges altså såvel som et overordnet begreb, der inkluderer juridiske forhold (stat- eller unionsborgerskab), OG som en identitetsmæssig dimension ved både statsborgerskab, unionsborgerskab og verdensborgerskab. Ove Korsgaard: Kort indføring i den terminologiske jungle vedrørende begreberne borger,statsborger, medborger, unionsborger og verdensborger

9 Om medborgerskabsdannelsen: global europæisk national/dansk

10 Begreberne og dannelsesdimensionen
Dannelsen/education* Mennesket Borger Medborger Statsborger Unionsborger Verdensborger Citizenship education European citizenship education Global citizenship education * Som ‘med’borger i forskellige fællesskaber

11 Verdensborgerdannelse: Global Citizenship Education
Diversity, Group Identity, and Citizenship Education in a Global Age James A. Banks First Published April 1, 2008 In the present era of globalization, the recognition of global interdependence on the part of the general public has led to a higher degree of interest in global citizenship in education. Though modern schooling may have been oriented to education suitable for the nation- state throughout the 19th and 20th centuries, in the 21st century, citizenship is understood in global terms Wikopedia,

12 FN Global Citizenship Education
Behavioral domain Cognitive domain Socio-emotional domain 2015: FN lancerer bogen “Global Citizenship Education: Topics and Learning Objectives”

13 FN og UNESCO

14 Global citizenship education ifølge FN:
provides the understanding, skills, and values students need to cooperate in resolving the interconnected challenges of the 21st century, including climate change, conflict, poverty, hunger, and issues of equity and sustainability.

15 UNESCO om formålet med global citizenship education:
“The world faces global challenges, which require global solutions. These interconnected global challenges call for far-reaching changes in how we think and act for the dignity of fellow human beings. It is not enough for education to produce individuals who can read, write and count. Education must be transformative and bring shared values to life. It must cultivate an active care for the world and for those with whom we share it. Education must also be relevant in answering the big questions of the day. Technological solutions, political regulation or financial instruments alone cannot achieve sustainable development. It requires transforming the way people think and act. Education must fully assume its central role in helping people to forge more just, peaceful, tolerant and inclusive societies. It must give people the understanding, skills and values they need to cooperate in resolving the interconnected challenges of the 21st century. It is not enough for education to produce individuals who can read, write and count. Education must fully assume its central role in helping people to forge more just, peaceful, tolerant and inclusive societies”

16 Den europæiske medborgerskabsdannelse

17 Den nationale medborgerskabsdannelse

18 Historiske tråde og afsæt for med-borger-skabs-dannelse

19 Historiske Tråde 1 England: Bill of Rights, 1689
Uddrag: “That election of members of Parliament ought to be free; That the freedom of speech and debates or proceedings in Parliament ought not to be impeached or questioned in any court or place out of Parliament” The Bill of Rights is an Act of the Parliament of England that deals with constitutional matters and sets out certain basic civil rights. Passed on 16 December 1689, it is a restatement in statutory form of the Declaration of Right, 1689 presented by the Convention Parliament to William and Mary in February 1689, inviting them to become joint sovereigns of England. The Bill of Rights lays down limits on the powers of the monarch and sets out the rights of Parliament, including the requirement for regular parliaments, free elections, and freedom of speech in Parliament. It sets out certain rights of individuals including the prohibition of cruel and unusual punishment and reestablished the liberty of Protestants to have arms for their defence within the rule of law. Furthermore, the Bill of Rights described and condemned several misdeeds of James II of England.[1] These ideas reflected those of the political thinker John Locke and they quickly became popular in England.[2] It also sets out—or, in the view of its drafters, restates—certain constitutional requirements of the Crown to seek the consent of the people, as represented in Parliament. Wikipedia,

20 Historiske tråde 2 Den amerikanske uafhængighedserklæring, 1776
Declaration of Independence, 4th July, 1776: “We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the pursuit of Happiness.” ( , ) ”Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.” ( )

21 Historiske Tråde 3 Frankrig, Declaration de Droits de L’homme et du citoyen menneskerettighedserklæringen: Liberté, Egalité, Fraternité Declaration of the Rights of Man Approved by the National Assembly of France, August 26, 1789 Selected Articles: 1. Men are born and remain free and equal in rights. Social distinctions may be founded only upon the general good. 2. The aim of all political association is the preservation of the natural and imprescriptible rights of man. These rights are liberty, property, security, and resistance to oppression. 3. The principle of all sovereignty resides essentially in the nation. No body nor individual may exercise any authority which does not proceed directly from the nation. 4. Liberty consists in the freedom to do everything which injures no one else; hence the exercise of the natural rights of each man has no limits except those which assure to the other members of the society the enjoyment of the same rights. These limits can only be determined by law. ( ) Da de franske trediestandsdelegerede den 17. juni 1789 var blevet revolutionære ved at udråbe sig selv til nationalforsamling, var den første opgave de påtog sig at udforme en erklæring om menneskerettigheder, der skulle indlede forfatningen. Det blev dermed også den første store parlamentariske debat i den nye, revolutionære nationalforsamling. Debatten strakte sig fra den 6. juli til den 27. august, hvor de deputerede vedtog midlertidigt at afslutte den. Man var dagen før nået til den 17. artikel i en Erklæring om menneskets og borgerens rettigheder. Længere nåede nationalforsamlingen aldrig. De 17 artikler samt en fortale indtog et år senere deres plads som indledning til forfatningen. Det er et af historiens paradokser, at den tekst, der mere end nogen anden skulle udtrykke det universelle, blev præget af idelige kompromisser og nationalforsamlingens behov for at at afslutte debatten af hensyn til mere presserende, forfatningsmæssige spørgsmål så som kongens vetoret. Imidlertid siger historien meget om menneskerettighedernes politiske status. Først og fremmest spillede de en afgørende rolle for   -3 - legitimeringen af det revolutionært-demokratiske projekt, som nationalforsamlingen havde taget på sig at udforme. Men hvorfor var det nødvendigt for de revolutionære at legitimere deres forehavende med henvisning til menneskerettigheder? Hertil kan man mindst svare to ting. Det måske mest indlysende er, at menneskerettigheder hørte til tidens moderne, politiske sprogbrug. Naturretstænkningen indeholdt således et veritabelt vokabularium for samfunds-grundlæggere.[3] Men man kunne også vælge et mindre historisk svar og i stedet se nærmere på, om behovet for en universalisme er knyttet til selve det demokratiske projekt. Det naturretslige vokabularium skal da ikke kun anskues i sin historiske begrænsethed, men som én formulering af et væsenstræk ved demokratiet. Denne problematik er afgørende for at bestemme menneskerettighedernes politiske status.

22 Historiske Tråde 4: FN 1948: Verdenserklæring om Menneskerettigheder
The Universal declaration of Human Rights Article 1. All human beings are born free and equal in dignity and rights. They are endowed with reason and conscience and should act towards one another in a spirit of brotherhood. Article 2. Everyone is entitled to all the rights and freedoms set forth in this Declaration, without distinction of any kind, such as race, colour, sex, language, religion, political or other opinion, national or social origin, property, birth or other status. Furthermore, no distinction shall be made on the basis of the political, jurisdictional or international status of the country or territory to which a person belongs, whether it be independent, trust, non-self-governing or under any other limitation of sovereignty. Article 3.  Everyone has the right to life, liberty and security of person. Article 4. No one shall be held in slavery or servitude; ..shall be prohibited in all their forms.

23 1948: menneskerettigheder udvides til fra et nationalstats- til et verdenfænomen
Retter vi blikket mod tiden efter 1945, har diskussionen omkring menneskerettighederne fået en anden karakter. Hvor de før den tid først og fremmest optrådte som referenceramme for demokratiske omformninger i enkeltstater, har de i efterkrigstiden spillet en afgørende rolle i formuleringen af en praktisk universalisme. Det organisatoriske forum for denne universalisme udgøres primært af De forende Nationer, der da også på sin generalforsamling den 10. december 1948 kunne vedtage en ”Verdenserklæring om menneskerettigheder”. Med verdenserklæringen optrådte menneskerettighederne i en ny kontekst: verden. De tidligere erklæringer havde indgået i en nationalstatslig kontekst, hvis politiske og juridiske systemer skulle orientere menneskerettighederne. Verdenserklæringen gjorde nærmest menneskerettighederne statsløse. Ifversen, 1998, Menneskerettigheder og Demokrati

24 Om udfordringerne for dannelsen: angsten for globaliseringen og implikationerne
Den “antropocæne” og globale tidsalder får konsekvenser som fx: Klimaforandring og klima”flygtninge” Migration af flygtning fra verdens politiske krisecentre Nationalistiske og populistiske bevægelser Isolationisme i Europe, USA og øvrige lande - som modbevægelse til globalisering

25 Medborgerskabsdannelsens potentialer

26 Dannelse: ”individualitetsoverskridende individualitetsforsikring”
”Dannelse i dag er den proces, hvor man overskrider sin egen verden og involverer sig med en større verden. Dannelse er en ”individualitetsoverskridende individualitetsforsikring”. Grundsubstansen er, at man skal blive sig selv og dermed blive mere end sig selv.  ”Man dannes ved at blive en del af noget større. Man bliver til ved at blive til for andre. Den udvidelse er ikke et tab af identitet, men derimod en forsikring af identitet. Samtidig med at du bliver mere end dig selv, bliver du også mere dig selv. Det er denne balance mellem respekt og overskridelse, der er en utraditionel – ikke antitraditionel – dannelsesdefinition.”  Lars Henrik Schmidt, DPU, Aarhus Universitet: Du skal blive mere end dig selv

27 Medborgerskabsdannelsens potentialer
Medborgerskabs-dannelse som mulighed for forholden sig til den ”antropocæne” tidsalder, globalisering, globaliseringens implikationer på godt og ondt på globalt, europæisk, nationalt og individuelt plan

28 Tak for opmærksomheden