Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Samarbejde mellem foreninger og kommuner omkring sundhedsfremmende aktiviteter Bjarne Ibsen Forskningsleder, Ph.d. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Skælskør Landevej 28 4200 Slagelse

’Foreninger og Sundhed’

Den kommercielle sektor ”STAT” Ikke-profit Formel Profit Uformel BEHANDLING Offentlig Privat Den frivillige sektor Den kommercielle sektor Den uformelle sektor ”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

Samfundets organisering i fire samfundssektorer Ikke-profit Formel Profit Uformel Hospitaler Skolesundhedstjeneste Offentlig Privat Sygdomsbekæmpende foreninger Tandlæger Idrætsforeninger Privatpraktiserende læger Private hospitaler mv. Alternative sundhedsmarked

Ændringer i samfundet udfordrer den ’traditionelle’ sundhedsmodel Væksten i ’livsstilssygdomme’, dvs. sygdomme der er en følge af vores adfærd, vaner og kultur Skifte fra Velfærdsstat (’forsikringssamfundet’) til Risikosamfund (’forebyggelsessamfundet’) Kritik af Velfærdsstaten Kritik af Professionerne

Den kommercielle sektor ”STAT” Ikke-profit Formel Profit Uformel FOREBYGGELSE Den offentlige sektor Offentlig Privat Den frivillige sektor Den kommercielle sektor Den uformelle sektor ”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

”Sund hele livet” ”Sundhed skabes i et sammenspil mellem den enkelte, familien, og de små og store netværk og fællesskaber, som den enkelte indgår i (…) Den frivillige verden spiller en stor rolle i Danmark. For sundheden er det derfor vigtigt, at ”foreningsdanmark” sammen med daginstitutioner, skoler, arbejdspladser m.v. påtager sig et medansvar for sundheden. Ved at tænke sundheden ind i deres aktiviteter og opgaver (…). Regeringen opfordrer alle – og især den organiserede del af de lokale fællesskaber – til at tage de fælles udfordringer op” (Regeringen: Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10. Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 2002).

Kvalitetsreform I Regeringens debatoplæg til en kvalitetsreform foreslås det bl.a., at ’flere frivillige skal inddrages bedre (…). Det frivillige arbejde er en vigtig del af den samlede indsats og er med til at skabe mangfoldighed og kvalitet. Men der er gode muligheder for at udvide omfanget af det frivillige arbejde – specielt på det sociale’.

Kommunalreformen I kommunerne er der en stærk tro på, at foreningerne kan hjælpe med at løse den nye kommunale forpligtelse vedr. forebyggelse og sundhedsfremme, bl.a. i form af partnerskaber mellem idrætsforeninger og kommunale institutioner. aktiviteter for de fysisk inaktive.

Grunde til at inddrage foreningerne i sundhedsfremme ’Billig’ ressource Har erfaringen med – og organisationerne til - fysisk aktivitet og andre forebyggende aktiviteter Byder på alternative og forskellige løsninger Engagerer og involverer befolkningen i ’sagen’ En ændring af livsstilen sker bedst i det civile samfund

Foreningernes sundhedspotentialer

Livsstilsændringer forudsætter social støtte: Familien eller nære venner Ofte har de samme livsstil Mange får ikke støtte derfra Skæbnefællesskaber (livsstilsklubber, ’Nordic walking grupper, selv hjælps grupper ol.) Bliver let et ’offer-fællesskab’ ’Almindelige’ aktivitetsfællesskaber Sundhed og forebyggelse er ikke fællesskabets primære formål

Foreningerne i Fyns Amt Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Kampen for og om værdierne N = 5765 Lokalsamfund Fagligt arbejde, branche. og profession Pct. Kilde: Ibsen, Bjarne (2006): Foreningerne og de frivillige organisationer. I Boje, T.; Fridberg, T. og Ibsen, B. (2006): Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning. Socialforskningsinstituttet. 06:19. Side 71 – 117.

Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år Pct.

Mange foreninger tilbyder sundhedsfremmende aktiviteter! Patientforeninger Livsstilsklubber, helse-foreninger mv. Foreninger som tilbyder alment forebyggende trim, motion, fitness, mv. (aerobic, spinning, styrketræning, mv.) Foreninger der tilbyder aktiviteter for grupper med særlige sundhedsproblemer (tykke børn, svag ryg, fysisk inaktive voksne, dårligt hjerte, mv.) Foreninger som samarbejder med det offentlige om sundhedsfremme (partnerskab), bl.a. Motion og kost på recept Fysisk aktivitet for inaktive børn

Stærkt voksende antal foreninger på sundhedsområdet, fx Angelmanforeningen i Danmark Danmarks Lungeforening Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta Dansk Horton Hovedpineforening Dansk Spielmeyer-Vogt Foreningen Foreningen for Fodsundhed Gigtforeningen Landsforeningen af Natursundhedsråd

Stor tilslutning til foreningsbaseret idræt og motion Voksende andel af den voksne befolkning dyrker idræt og motion i en forening Tre ud af fire børn går til idræt i en forening Mange foreninger har stor tilslutning til fitnesstræning (motionscenter)

Randers Gymnastiske Forening 3.500 medlemmer Ca. 60 hold i gymnastik, spinning, pilates, step, børnegymnastik mv. Driver motionscenter Samarbejde med børnehaver, SFO, folkeskole Aktiviteter i ferierne (Store Hoppeland)

Stort potentiale men vi ved ikke .. hvor meget foreningsidrætten bidrager til den samlede fysiske aktivitet Hollandsk undersøgelse finder at ’idræt og motion’ bidrager med 15 pct. om foreningsidræt bidrager til mere eller mindre fysisk aktivitet / sundhed end andre organiserings- og deltagelsesformer

Foreningernes interesse for sundhed

Forskellige former for civilsamfund Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET - Socialt mødested (Social kapital) (LOKAL)SAMFUND Selvhjulpne fællesskaber Helhed og social forpligtelse (Kommunitarisme)

Forandring af det civile samfund Medlems-orienteret Samfunds-orienteret Konflikt-orienteret INTERESSER (Interesse-organisation) SAG / IDÉ (Folke-bevægelse) Konsensus- orienteret AKTIVITET (Social kapital) (LOKAL) SAMFUND (kommunitarisme)

Konflikt versus konsensusorienteret ’INTERESSEFORENING’ ’IDÉBESTEMTE FORENING’ ’Politik mv.’ Konflikt versus konsensusorienteret ’Religion’ ’Miljø’ ALLE LANDSORGANISATIONER ’Sundhed’ ’Internationale aktiviteter’ ’Arbejde’ ALLE FORENINGER ’Fritid’ ’Sociale’ ’Skole og undervisning’ ’Idræt’ ’Kultur’ ’Bolig og lokalsamfund’ ’AKTIVITETSFORENING’ ’LOKALFORENING’ Medlems- versus samfundsorienteret

Konflikt versus konsensusorienteret ’INTERESSEFORENING’ ’IDÉBESTEMTE FORENING’ Konflikt versus konsensusorienteret ’ Flerstrenget idrætsforening Motion mv. Gymnastik mv. Anden idræt Badminton Boldspil ’AKTIVITETSFORENING’ ’LOKALFORENING’ Medlems- versus samfundsorienteret

Foreningen skal medvirke til at løse de sociale problemer Det er ikke foreningens opgave at løse sociale problemer Foreninger på Fyn N = 1609 P < .001

”Sundhed og sygdom 1)” Spørgsmål: Hvad beskæftiger foreningen sig med? Handicap Forebyggelse og sygdomsbekæmpelse Misbrug af forskellig slags N = 1877 P < .001

Hvor motionerer MKpR-deltagere et år efter påbegyndt deltagelse? Kilde: Roessler, Ibsen, Saltin og Sørensen: Fysisk aktivitet som behandling. Syddansk Universitetsforlag. Side 55

Idrætsforeningernes ansvar for at hjælpe inaktive voksne til at dyrke motion (pct.) Kilde: Pernille Andreassen. Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin – Organisering og motionsformidling. Region Syddanmark. Side 62 – 64.

Problemerne ved at arbejde for sundhed i foreninger

Sundhedens ”udgrænsning” ?? Den samfundsmæssige differentiering giver næring til foreningsdannelsen - på bekostning af helheden Sundheden adskilles fra ”ideerne” og ”aktiviteterne” - hver ting til sin tid ”Sundhedsfremme” vil mange steder splitte fællesskaberne om en aktivitet - og derfor tager man det ikke op

Frivillig sektor / civilsamfund Offentlig sektor Frivillig sektor / civilsamfund Universalisme / ens løsninger Pluralisme / forskellighed Hierarki / autoritet Ligeværdighed / selvbestemmelse Regel- og kontraktbestemte sociale relationer Personlige, emotionelle og interessebestemte relationer Klienter / patienter Medlemmer / venner Autoriserede professioner Frivillige Uddannelse Dannelse Formel / autoriseret viden (evidens) Erfaringsbaseret viden (erfaring) Det ’opdelte’ mennesker ’Det hele menneske’

Vanskelighederne ved at inddrage den frivillige sektor i sundhedsarbejde Består af en stor mangfoldighed af meget forskellige foreninger og organisationer med vidt forskellige mål, aktiviteter og ressourcer. I foreningen er det ’aktiviteten’ og de værdier og normer, den bygger på, det centrale, mens det den offentlige sektors institutioner er ’individet’ og dets udvikling og velfærd, der er i fokus. De fleste foreninger er forholdsvis små med få og ustabile ressourcer.

Flere vanskeligheder …. Foreningerne er primært styret af det civile samfunds ’rationaler’: fællesskab, gensidighed og demokrati, mens den offentlige sektors institutioner i højere grad er styret af rationalerne i ’staten’: regler / bureaukrati samt politisk flertal og legitimitet. Tids- og arbejdsstrukturen er anderledes i de fleste foreninger, end den er i offentlige institutioner. Foreninger bygger primært på erfaringsbaseret viden til forskel fra offentlige institutioner, der overvejende bygger på formel viden

Hvordan fremme sundheden på foreningslivets betingelser

To perspektiver på foreninger og sundhed Foreninger byder sig til og indgår aftaler med kommunen om aktiviteter for grupper, som det offentlige etablerer særlige programmer for. Det kan fx være aktiviteter for overvægtige børn, samarbejde med skolefritidsordninger om gymnastik efter skoletid, særlige tilbud for ældre eller motion for borgere, der er blevet ordineret ’motion som medicin’. For at påtage sig disse aktiviteter vil kommunen stille krav til at aktiviteterne skal være evidens-baseret, og instruktørerne skal være uddannet i motion og sundhed. En konsekvens af dette er større professionalisering – såvel i faglig som økonomisk forstand – i foreningen. Til gengæld vil foreningen også tage sig betalt for denne opgave. Noget for noget.

To perspektiver på foreninger og sundhed Der sker en større bevidsthed om og ansvar for individets og fællesskabets sundhed, vi tager ansvar for hinandens sundhed, den enkelte og fællesskaberne opnår erfaring og viden om sund livsstil, forebyggelse mv. Her er sundheden hverken et formynderisk, statsligt eller et personligt, individuelt anliggende. Her har fællesskabet om fx idræt en anden og videre rolle end at være et lystbetonet og uforpligtende samvær om motion – ved at man blander sig, ikke formynderisk foroven, men involverende og gensidigt forpligtende. Det centrale i denne gensidighed er fælles kropslig erfaring, sunde gode bevægelsesvaner samt kropslig sanselighed og lyst. Altså en stræben efter det fælles bedste, men med forskellige veje.

Hvordan kommer vi videre? Det civile samfunds involvering i sundhedsfremme er en ’NØDVENDIGHED’. Men det er er vanskeligt at etablere et velfungerende partnerskab med kommunen, og det tager tid. Samarbejdet skal baseres på ’frivillighed’, dvs. med foreninger er reelt er interesseret og engageret deri. Samarbejdet skal baseres på reel gensidighed og ligeværdighed.

Hvordan kommer vi videre? Tage udgangspunkt i eksisterende ressourcer og engagementer i foreningen. Alle niveauer i foreningen skal være med (ikke nok med en aftale med formanden) Betragt forskellighederne som en styrke i stedet for at tilpasse aktiviteter, mål og arbejdsformer efter kommunale ’standarder’ Formaliser aftalerne. Differentierede støtteformer

Differentierede støtteformer Medlems/demokrati baseret virke = Grundstøtte Værdi- og målbaseret virke = Aktivitetsstøtte Fortjenestefri velfærdsproduktion = Driftsstøtte

Grundstøtte X Aktivitetsstøtte Driftsstøtte Velfærd Demo-krati Folke-oplysning Grundstøtte Ret til gratis benyttelse af ledige offentlige lokaler og anlæg, skattefordele og anden indirekte støtte Krav om demokratisk organisering, men ingen krav til mål og aktiviteter x X Aktivitetsstøtte Den offentlige støtte går til politisk prioriterede mål, aktiviteter og grupper Driftsstøtte Økonomisk støtte til fortjenestefri velfærdsproduktion (non-profit) ?