Når fitness bliver et åndehul

Præsentationer af emnet: "Når fitness bliver et åndehul"— Præsentationens transcript:

1 Når fitness bliver et åndehul
KL´s Ungespot 22. september 2010

2 Hvad er foreningsfitness?
Projekt mellem DGI og DIF Rådgivningsforløb Netværksdannelse Kursusforløb Kvalitetssikring Videreudvikling af projektet; Børnefitness, Teenfitness, Seniorfitness mv.

3 Hvorfor fitness til unge?
Fald i årige der dyrker regelmæssig idræt og motion fra 1998 til 2007. Kraftigt frafald efter 16 år ”Unge stopper i foreningerne” ! Unge dyrker idræt på egen hånd Efter 16 år – efterskole /job /skole

4 Stor forskel på at være ’barn’ og ’ung’
Svømning Fodbold Jogging Gymnastik Styrketræning Aerobic Håndbold Badminton Kvinder og ældre fylder mere i det samlede billede. Bruger ikke så meget tid. Kilde: IDAN 4

5 Hvorfor frafald? Bruger tid på venner
Barrierer for idrætsdeltagelse: Bruger tid på venner Bruger tid på andre fritidsinteresser/arbejde Gider ikke Manglende talent For meget konkurrencemæssigt pres

6 Hvorfor fitness i forening?
Samme facilitet, som kammerater som dyrker holdsport Fleksibilitet i forhold til lektier/fritidsarbejde/efterskoleophold Aktiv del af foreningslivet Stor efterspørgsel fra foreninger Henvendelser fra forældre, læger og sundhedspersonale Stort udviklingspotentiale

7 Uddrag af endnu ikke offentliggjort tilfredshedsundersøge foretaget af IDAN i foreningsbaserede fitnesscentre;

8 Var du generelt fysisk aktiv eller inaktiv før du meldte dig ind i dit fitnesscenter? (0-19 år)

9 Dyrker du i dag normalt andre former for idræt/motion end fitness
Dyrker du i dag normalt andre former for idræt/motion end fitness? (0-19 år) Fitness er et attraktivt tilbud til unge, som ikke dyrker andre former for idræt. 47% dyrker ikke andre former for idræt end fitness.

10 Træningsmotiver og -begrundelser
Næsten 50% af de unge dyrker fitness først og fremmest for udseendets skyld. Generelt er der næsten dobbelt så mange, der træner fitness i den kommercielle fitnessbranche for udseendets skyld end i de foreningsbaserede fitnesscentre. Dette er med til at give de unge i foreningsbaserede fitnesscentre et mere nuanceret billede af træningsmotiver og træningsidealer.

11 Træningsmotiver og -begrundelser
Næsten 60% af de unge føler sig som medlemmer – og ikke kunder - i de foreningsbaserede fitnesscentre. Det giver en unik mulighed for at medinddrage og medansvarliggøre de unge i fitnesscentrene. Samtidigt føler en stor del af de unge, at de har let ved selv at motivere sig til at træne og træningen er præget at lyst. Der er således en positiv grundstemning hos de unge og deres træning, som præger de unges tilgang til og brug af fitnesscentrene.

12 Udfordringer: Doping Mange unge dyrker fitness for udseendets skyld - medfører potentiel mulighed for forfængelighedsdoping Forsøges imødekommet på forskellige måder; Lokaler og udstyr som ikke animerer til dopingmisbrug Fitnesskultur, hvor sund og funktionel træning prioriteres Instruktører, som er kulturbærere og rollemodeller for fitnesscentrets medlemmer Håndvægte på max. 26 kg. og ikke ”body-builder-udstyr” (f.eks. Preatchers curl – en bænk, hvor man alene træner biceps). Foreningerne har åbne og lyse lokaler – med 1 stort rum til al fitnesstræning. Der sælges ikke protein-pulver eller energibarer, men medlemmerne opfordres til ændring af kostvaner for at få dækket energibehovet.

13 Ungekultur vs. fitnesskultur
Unge med adfærdsproblemer kan være en udfordring af integrere i fitnesscentrene – men det lykkes i vid udstrækning Flere eksempler på, at foreningsbaserede fitnesscentre samarbejder med institutioner for adfærdsvanskelige unge i fitnesscentre De unge ledsages af personale til træningen, og indsluses langsomt til selvstændig træning Udadreagerende unge kan være svære at rumme i fitnesscentrene, da der ikke er fast personale tilstede Eksempler på samarbejde mellem institutioner for adfærdsvanskelige unge og fitnesscentre findes f.eks. I Ans/Grønbæk og Borup.

14 Konklusion; Fitness er et tilbud, der tiltrækker fysisk inaktive
Prismæssigt og indholdsmæssigt en attraktiv idrætsgren. Pris i foreninger = 50% hvad det koster at træne i kommercielle fitnesscentre (85 – 165/mdr.) Fitness opleves som sjovt og motiverende Unge føler sig som medlemmer og ikke kunder i foreningsbaserede fitnesscentre Fitness er et åndehul for rigtig mange unge Prisen for træning i foreningsbaserede fitnesscentre er halvdelen af, hvad det koster at træne i kommercielle fitnesscentre. Dette skyldes primært, at man i foreningsbaserede fitnesscentre ikke har lønudgifter til instruktører – hvilket i kommercielle fitnesscentre kan udgøre op til 80% af de samlede driftsomkostninger. De kommunale tilskud til fitnesstræning er minimale indtægter. Der er eksempler for foreninger, som vælger ikke at søge tilskud for ikke at komme i konflikt med kommercielle fitnesscentre i området.