... til dig med rygsmerter 1) ANATOMI (tryk pil t.h. ) Tom Bendix, professor, dr. med. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme (10.12.2014) Glostrup Hospital (tryk pil t.h. )

Rygsøjlen har disse hvirvler ryggens opbygning Rygsøjlen har disse hvirvler 7 hals- hvirvler 12 bryst- 5 lænde- korsben haleben

ryggens opbygning På hver ”etage” mødes to ryg-hvirvler. En discus virker som en slags mørtel mellem hvirvellegemerne torntap hvirvel- legeme discus

Lægges et snit gennem en hvirvel ser den ovenfra sådan ud: ryggens opbygning Lægges et snit gennem en hvirvel ser den ovenfra sådan ud: tværtap Hvirvelbue torntap hvirvelkanal hvirvellegeme

En ledtap danner led med nabohvirvlens ryggens opbygning En ledtap danner led med nabohvirvlens ledtap og danner det såkaldte ’facetled’ facetled ledtap

Ryggens opbygning Discus består af en blød geléagtige kerne, der er pakket stramt ind i en ydre ring. Den ‘ydre ring’ består af flere lag med fibre på kryds og tværs – ligesom et radialdæk. Herved bliver hele discus et spændstigt "kugleleje" - lidt fladtrykt, ganske vist. ydre ring blød kerne

ryggens opbygning Disc'erne sørger for, at du kan bevæge ryggen, og har desuden en støddæmpende effekt. Facetleddene sidder bagtil og styrer bevægelsen, - forhindrer at ryggen kan bevæges helt ukontrolleret.

ryggens opbygning Nervesystemet I hvirvelkanalen løber rygmarven. Den er en slags forlængelse af hjernen og strækker sig ned til øverst i lænden. Fra den udgår et bundt af nerverødder, som stræk-ker sig videre ned i kanalen, og fortsætter ned i benene.

Derfra udgår nerve- rødderne, der fortsæt- ter ned i hvirvelkanalen. Lænde- hvirvel nr: 1 2 3 4 5 ryggens nerver (ryggen set bagfra) Fjernes den bageste del af lændens hvirvel- buer, [tryk ] ses rygmarven øverst i lænden. Derfra udgår nerve- rødderne, der fortsæt- ter ned i hvirvelkanalen. Nerverne fortsætter ned i benene.

(Der er et separat afsnit om discusprolaps) ryggens nerver Er en nerve beskadiget f.eks. ved discus-prolaps, føler man smerte ned i benet - såkaldte "iskias- smerter.” (Der er et separat afsnit om discusprolaps)

Ryggens nerver En langt hyppigere grund til iskias-smerter er ”signal-forvirring”: Ryggen gør ondt, - uden at nerveroden er involveret – men hjernen tolker smerte-signalet forkert, og "tror" den kommer fra benet. Dette fænomen kendes bedst ved hjertesmerter: Hjernen tror, at smerten også kommer fra venstre arm. Uden at arm eller nerve fejler noget som helst.

Ryggens muskler Ryggens muskler Et omfattende system af små og store muskler har afgørende betydning for at styre ryggen gennem dagens bevægelser.

tovværket på de gamle sejlskibe. Ryggens muskler ... ligesom tovværket på de gamle sejlskibe.

Ryggens muskler Dette sindrige system består af korte og lange muskler langs hvirvelsøjlen. De arbejder sammen, dels for at bevæge ryggen, og dels for at stabilisere den. Dette for at vi kan holde os oprejst. Opbygningen illustreres her skematisk, idet hvirvel-søjlen ses bagfra ….

torntap tværtap facetled ryggens muskler tværtap facetled Disse skråt forløbende muskler kan udspændes med øvelsen på næste billede. hoftekam korsben

Sæt den ene albue på det modsatte knæ. Skub albuen ud over låret Sæt den ene albue på det modsatte knæ. Skub albuen ud over låret. Sæt dig oprettet igen og slap ryggen af ved at ryste kroppen lidt. Samme til den modsatte side. Slap igen ryggen af. Brug 5 sek. på hver fase. Gentag det hele x 5. Det tager i alt godt 1½ min.

Det er ofte kramper i disse små, skrå muskler der giver akutte rygsmerter, og spændinger i det hele taget, der holder længerevarende smerter ved lige. Det er også sådanne heftige muskelkramper, der får ryggen til at låse sig. Det kaldes undertiden ”hold i ryggen,” - ”hekseskud,” - ”facetlåsning.” ”Kært” barn har mange navne. I de tilfælde hvor manipulation – oftest ved en kiropraktor – hjælper momentant skyldes det at bevægelsen, der ledsages af en ’knæk-lyd,’ blokerer for krampen i musklerne dér.

ryggens muskler Rygmusklerne skifter normalt mellem at spænde og at slappe af. Det er dét, de er bygget til. Og det klarer de fint. De styres både af viljen, og af mange følere rundt omkring – bl.a. på disc'erns overflade [tryk ]. Muskler skal bruges og krop-pens naturlige bevægemønstre skal så vidt muligt opretholdes. Forsøg at undgå hæmmede og stive bevægelser.

Anatomi Hermed slut for ANATOMI-delen. Tryk Esc for at vende tilbage til forsiden