- Et par tommelfingerregler

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Fokusgruppe Hvad er en fokusgruppe?
Advertisements

DIN STIFINDER SYGEMELDT? LAD OS HJÆLPE…
Journalisering- dokumentation af fysioterapi
Informationsteknologi B-A, HHX, 2005,
Søren Sandfeld Jakobsen ”Cookies” – hvad siger loven?
Forældreindflydelse ift. børn med psykiatriske vanskeligheder
Datatilsynets hjemmeside:
Forudgående underretning om tvangsindgreb
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Hvad må jeg juridisk Skoleintra efter lovens bogstav
Sikkerhed og persondata mv
Psykoedukation for unge i OPUS-behandling
E-dag 2 Netikette Persondatalov
Loyalitet – hvad siger juraen?
PROGRAM Præsentation. Sager. Sagsbehandlingen. Retsgrundlaget.
Læringspraktik på SSA Skoleperiode 1 Indhold og opgave
Hvilke regler skal iagttages, når man behandler personoplysninger i whistleblower-systemer Professor, dr.jur. Henrik Udsen
ODAs Årsmøde 14. november 2014 Hvad efterspørger kommunen? - fremfinding af digitale sager i arkiveringsversioner og søgning i MiNEA Mie Andersen Emilie.
Notatpligt, vejledningspligt & Partsrepræsentation
Hospitalsenheden VEST
Personligt samtykke DK-AAI, David Simonsen 6. februar 2008, PiP-møde i Finansministeriet.
Program Velkommen AKT i Herning Kommune
20. maj Datatilsynet og forskningsregistrering – Forskernetværk SHS.
Kapitel 15 IT jura og e-handel Kapitel 15 handler om: Markedsføring på internettet Aftaler og køb på internettet Ophavsret på internettet.
Kontaktlærersamtale på fredag. Digital dannelse  Digital dannelse handler i høj grad om etik, når man er på internettet og de sociale medier.
Privates efterforskning Persondatalovens regler V/Jakob Lundsager.
7. Oktober 2015 Datatilsynet og forskningsregistrering.
Barnets Reform Ledernetværk Juridisk konsulent Annette Baun Knudsen KL November 2011.
It og lovgivning Jan Christiansen Nyborg Gymnasium It B.
Anden lovgivning afsætning.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Rusmiddeltest
Persondata – kortlægning af skolens behandling
Uddannelsessøgendes indhentning anvendelse og videregivelse af patientoplysninger i forbindelse med praktik i grunduddannelsesforløb på OUH. Hvorfor denne.
Persondata – kortlægning af skolens behandling
Videregivelse af oplysninger om medarbejdere
Lokationsbaseret markedsføring - hvad siger reglerne?
MorgenBriefing 19. maj 2017: EU-Persondataforordningen – hvad betyder de nye regler for danske virksomheder.
Googles privatlivspolitik
Baggrund for DM Media Opbygning af permission base
Betænkning nr Offentliggjort den 24. maj 2017
Indhentning af CPR-nummer og samtykke
Retsregler og vira.
Persondata v/kontorchef Peter Fogh Knudsen
Persondata – kortlægning af skolens behandling
Persondata-forordningen
Persondata – kortlægning af skolens behandling
Hvad I må, og hvad I ikke må som klub/forening
Tema: Personaleafdelingens opgaver Ansættelse af medarbejdere
Persondataforordning Mette Grovermann sekretariatschef, ISOBRO
Persondataforordning
Persondata Kursus for administrationsfolk 16/5
Persondataforordningen Hvad betyder den i praksis for foreningerne?
Medlemsmøde om GDPR Bestyrelsesreferater mv. og fotos
Kontakt til deltagerne
Foreningsliv & Persondataforordning
Ansættelse Overskrifterne: Før ansættelsen Ansættelsesform
Dansk Boldspil-Union – IT leveregler
Persondataforordning
Professionel elev ?.
Persondataforordningen
SOCIALE MEDIER OG REKRUTTERING - SET FRA EN JURIDISK VINKEL
Tak for invitationen Bambora online betaling Persondataforordningen.
Personoplysninger i årsrapporter, bestyrelsesreferater og medlemsblade
Sikker adfærd er vigtig I det offentlige arbejder vi ofte med personoplysninger, som er følsomme eller skal behandles fortroligt Sikkerhedspakken.
Sikker adfærd er vigtig Som lærere arbejder vi med væsentlige og ofte fortrolige eller følsomme informationer, og dem skal vi passe godt på Sikkerhedspakken.
Persondatalovgivningen
Dansk Boldspil-Union – IT leveregler
Hvem er jeg Hvad er Persondata Hvad er Persondataforordningen
Persondata og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering
Persondata-forordningen en introduktion
Præsentationens transcript:

- Et par tommelfingerregler Persondataloven - Et par tommelfingerregler v/ Casper Graff-Pereira cg@ffd.dk

Kort - hvad er persondataloven? Loven om hvordan personoplysninger må behandles Højskoler skal følge de gældende regler for private virksomheder Loven gælder indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, brug, videregivelse, samkøring og sletning af personoplysninger Loven skal sikre dels personens rettigheder men også forhindre unødvendig ophobning af info

Al lovtekst er svær så husk dine tommelfingre

Hvad er en personoplysning? Alt som kan bruges til at identificere en person! De almindelige personoplysninger må som udgangspunkt godt behandles De private personoplysninger kræver udtrykkeligt samtykke for at behandles De følsomme personoplysninger må som udgangspunkt ikke behandles SPØRGSMÅL TIL KLASSEN Hvor er højskolen placeret i uddannelsesbilledet? Svar: - Mellem ungdoms- og voksenliv - Mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse - Folkeskolen breder fagene ud – Ungdomsuddannelserne snævrer dem ind igen – højskolen breder ud igen og Kostskole - spørg evt. om nogen har været på efterskole.. Hvordan kan man lære noget uden eksamen? Hvad menes der med frit fagvalg? Lidt historie Højskolens idé var at udligne skel ml. almue og borgerstand Verdens første højskole i Rødding i 1844 Samtidig var Højskolen et nationalt fæstningsværk til forsvar for dansk sprog, moral og dyder. Sådan er det IKKE i dag! Hvad tænker I om højskolen i dag? Næste slide – er en oversigt over de 78 højskoler, spørg evt. ud – hvilke højskoler kender I?

Almindelige oplysninger kan fx være navn - men også indkomstoplysninger til SKAT. SPØRGSMÅL TIL KLASSEN Hvor er højskolen placeret i uddannelsesbilledet? Svar: - Mellem ungdoms- og voksenliv - Mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse - Folkeskolen breder fagene ud – Ungdomsuddannelserne snævrer dem ind igen – højskolen breder ud igen og Kostskole - spørg evt. om nogen har været på efterskole.. Hvordan kan man lære noget uden eksamen? Hvad menes der med frit fagvalg? Lidt historie Højskolens idé var at udligne skel ml. almue og borgerstand Verdens første højskole i Rødding i 1844 Samtidig var Højskolen et nationalt fæstningsværk til forsvar for dansk sprog, moral og dyder. Sådan er det IKKE i dag! Hvad tænker I om højskolen i dag? Næste slide – er en oversigt over de 78 højskoler, spørg evt. ud – hvilke højskoler kender I?

Hvad er ”udtrykkeligt samtykke”? Et udtrykkeligt samtykke til fx behandling af en personoplysning skal være: Frivillig Specifik Informeret En viljestilkendegivelse, som ikke må gives stiltiende eller indirekte Og beviset for det udtrykkelige samtykke påhviler skolen – derfor er skriftlighed til skolens fordel!

Private oplysninger kan fx være et privat telefonnummer - men også oplysninger om straffeattest. SPØRGSMÅL TIL KLASSEN Hvor er højskolen placeret i uddannelsesbilledet? Svar: - Mellem ungdoms- og voksenliv - Mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse - Folkeskolen breder fagene ud – Ungdomsuddannelserne snævrer dem ind igen – højskolen breder ud igen og Kostskole - spørg evt. om nogen har været på efterskole.. Hvordan kan man lære noget uden eksamen? Hvad menes der med frit fagvalg? Lidt historie Højskolens idé var at udligne skel ml. almue og borgerstand Verdens første højskole i Rødding i 1844 Samtidig var Højskolen et nationalt fæstningsværk til forsvar for dansk sprog, moral og dyder. Sådan er det IKKE i dag! Hvad tænker I om højskolen i dag? Næste slide – er en oversigt over de 78 højskoler, spørg evt. ud – hvilke højskoler kender I?

God databehandlingsskik Der skal være et sagligt formål med at indsamle oplysningen (- er det naturligt for skolen at bruge oplysningen?). Det skal også være nødvendigt at indsamle oplysningen (- er det nødvendigt for skolen at opbevare oplysningen?). Den samme oplysning må ikke senere bruges til et andet formål, som uforeneligt med det tidligere saglige og nødvendige formål. Der er 76 højskoler i DK pt. Her er det særligt vigtigt at få udbredt, at højskolen altså ikke bare er en konkret størrelse, men at der faktisk er noget for enhver smag. Start evt. med følgende spørgsmål: Hvilke typer af højskoler kender I? (forvent ikke de kan svare på det, men præsentér dem så for oversigten) Kan I sætte navn på nogle højskoler eller kender I nogle højskoler? Hvilken type højskole er det? Forklaring på typer: Almene/grundtvigske højskoler Traditionelle folkehøjskoler med flere faglinjer, hvor man enten kan fordybe sig inden for et enkelt fagområde eller vælge flere forskellige linjer. Side 11 til 46. Ungdomshøjskoler (16 - 19 år) Tre almene folkehøjskoler, som har en alders-mæssig særstatus i højskoleloven. Man skal nemlig være fyldt 16 ½ år (eller 16 år, hvis man har gået 10 år i skole inkl. børnehaveklasse), når højskoleopholdet starter - og man må ikke være fyldt 19 år. Side 47 til 49. Fagspecialiserede højskoler Folkehøjskoler som har valgt at fokusere specielt på et enkelt fagområde. Dog skal halvdelen af undervisningen jf. højskoleloven være af almendannende karakter, hvilket betyder, at man ikke kan fx spille musik eller male hele dagen. Side 50 til 62. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Folkehøjskoler med speciel fokus på kroplige fag. Der undervises dog ikke i idræt hele dagen, da halvdelen af undervisningen ifølge højskoleloven skal være af almendannende karakter. Side 63 til 73. Livsstilshøjskoler Folkehøjskoler som har speciel fokus på kost, motion og personlig udvikling - kombineret med almendannende og kreative fag. Side 74 til 76 Kristne eller spirituelle højskoler Bibelskoler eller skoler med en spirituel tilgang til menneskelivet. Side 77 til 82. Pensionisthøjskoler Fire folkehøjskoler, som har særstatus i højskoleloven: De er målrettet et ældre publikum og har lov til udelukkende at arrangere korte kurser hele året. Læs om disse skoler i ”HØJSKOLERNE 2010 - korte kurser”, som kan fås på fx biblioteket eller ved at ringe til Højsko-lernes Hus på 33 36 40 40.

Følsomme oplysninger kan fx være religiøs overbevisning – men også helbredsmæssige forhold. SPØRGSMÅL TIL KLASSEN Hvor er højskolen placeret i uddannelsesbilledet? Svar: - Mellem ungdoms- og voksenliv - Mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse - Folkeskolen breder fagene ud – Ungdomsuddannelserne snævrer dem ind igen – højskolen breder ud igen og Kostskole - spørg evt. om nogen har været på efterskole.. Hvordan kan man lære noget uden eksamen? Hvad menes der med frit fagvalg? Lidt historie Højskolens idé var at udligne skel ml. almue og borgerstand Verdens første højskole i Rødding i 1844 Samtidig var Højskolen et nationalt fæstningsværk til forsvar for dansk sprog, moral og dyder. Sådan er det IKKE i dag! Hvad tænker I om højskolen i dag? Næste slide – er en oversigt over de 78 højskoler, spørg evt. ud – hvilke højskoler kender I?

Tommelfingerregler Spørg: Skal skolen bruge oplysningen til noget og er det nødvendigt at opbevare den? Husk: Kun en almindelig, arbejds-/undervisnings-relateret oplysning kræver ikke samtykke. Sikre: Udtrykkeligt samtykke er bedst skriftligt. Og til sidst se efter mht. multimedier: Et situationsbillede er af mere end én person, hvoraf ingen bliver udstillet. Alt andet kræver samtykke. Der er 76 højskoler i DK pt. Her er det særligt vigtigt at få udbredt, at højskolen altså ikke bare er en konkret størrelse, men at der faktisk er noget for enhver smag. Start evt. med følgende spørgsmål: Hvilke typer af højskoler kender I? (forvent ikke de kan svare på det, men præsentér dem så for oversigten) Kan I sætte navn på nogle højskoler eller kender I nogle højskoler? Hvilken type højskole er det? Forklaring på typer: Almene/grundtvigske højskoler Traditionelle folkehøjskoler med flere faglinjer, hvor man enten kan fordybe sig inden for et enkelt fagområde eller vælge flere forskellige linjer. Side 11 til 46. Ungdomshøjskoler (16 - 19 år) Tre almene folkehøjskoler, som har en alders-mæssig særstatus i højskoleloven. Man skal nemlig være fyldt 16 ½ år (eller 16 år, hvis man har gået 10 år i skole inkl. børnehaveklasse), når højskoleopholdet starter - og man må ikke være fyldt 19 år. Side 47 til 49. Fagspecialiserede højskoler Folkehøjskoler som har valgt at fokusere specielt på et enkelt fagområde. Dog skal halvdelen af undervisningen jf. højskoleloven være af almendannende karakter, hvilket betyder, at man ikke kan fx spille musik eller male hele dagen. Side 50 til 62. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler Folkehøjskoler med speciel fokus på kroplige fag. Der undervises dog ikke i idræt hele dagen, da halvdelen af undervisningen ifølge højskoleloven skal være af almendannende karakter. Side 63 til 73. Livsstilshøjskoler Folkehøjskoler som har speciel fokus på kost, motion og personlig udvikling - kombineret med almendannende og kreative fag. Side 74 til 76 Kristne eller spirituelle højskoler Bibelskoler eller skoler med en spirituel tilgang til menneskelivet. Side 77 til 82. Pensionisthøjskoler Fire folkehøjskoler, som har særstatus i højskoleloven: De er målrettet et ældre publikum og har lov til udelukkende at arrangere korte kurser hele året. Læs om disse skoler i ”HØJSKOLERNE 2010 - korte kurser”, som kan fås på fx biblioteket eller ved at ringe til Højsko-lernes Hus på 33 36 40 40.

www.ffd.dk/administration/persondataloven www.ffd.dk/faq/personadata