Møde med Nykredit Emne: Den globale udvikling med særligt henblik på Kina og Indien Onsdag den 7. december 2005 Af:J. Ørstrøm Møller  Visiting Senior Research Fellow ved Institute of Southeast Asian Studies, Singapore  Adjungeret Professor ved Handelshøjskolen i København Web:

Præludium Det potentielle over for hvad der kommer ud af det. Det potentielle er et hidtil uset skift i globale magstrukturer. Realiteten er, om det får lov at ske, og hvis ja så under hvilke omstændigheder.

Præludium De dårlige nyheder: Alle elementer kendt fra den store depression i 1929 smiler til os – som Cheshire katten i Alice i Vidunderland. For megen likviditet jager aktiver i stedet for at kanaliseres ind i produktive investeringer. (Sæbe)Boblerne vil briste. Det japanske aktiemarked. Så det japanske ejendomsmarked. Så Nasdaq/IT boblen. Nu den fjerde og det er ejendomsboble i USA/UK/Kina.

Præludium Tre tommelfingerregler om en nedsmeltning  Likviditet jagter hurtige gevinster  Enhver kan lave penge i markedet  Exponentiel stigning i priser på formuegoder. Alle tre er her – lige nu. De gode nyheder: Kina og Indien hvis USA lader dem få lov at træde til.

1. Aktuelle trends Konjunkturen. Den globale vækst nåede toppen i sommeren Er faldet siden. Den elektroniske cyklus ser ikke så lovende ud som håbet. Den økonomiske politik i de toneangivende lande (først og fremmest USA) er ikke længere ekspansiv. Profitten i det amerikanske erhvervsliv stiger ikke længere – den ser ud til at falde. Oliepriserne påvirker den økonomiske situation og negativt.

1. Aktuelle trends Nøgleord:  Konjunkturen ser ikke lovende ud. Hovedskyldig er USA med store og vedvarende skævheder. Underskuddet på betalingsbalancen er omkring ↑ 6% og stiger på et punkt af konjunkturen, hvor det burde falde. Hvad fortæller det om konkurrenceevne og vækstforskelle. Underskuddet på de offentlige finanser er omkring 4% og stigende.

1. Aktuelle trends For morskabs skyld. Website US National Debt Clock. Gælden opgøres løbende fx: den 31 oktober 2005 kl AM GMT: USdollar 8,022,865,293, Ikke så morsomt: Den stiger med 1,63 mia Usdollar ……hver dag. 8.78% af USA's BNP pr år; 239% af Danmarks BNP. Endnu værre. Krav på det amerikanske sociale velfærdssystem er steget fra 20 billioner USdollar i 2000 til 43 billioner i Og det med høj økonomisk vækst. Skævheder i Japan. Næsten det modsatte af USA. Et japansk opsving? Pengepolitikken? Europa. Der sker ikke ret meget. Kina og Indien. Kommer tilbage.

2. Den globale økonomi Den globale økonomi er en rutschebane, hvor vognen er afsporet i en kurve og fortsætter ud i fri luft – næsten som Tom og Jerry! Nøgleord for en global økonomi: USA forbruger. Kina (og Indien) producerer. Lave lønninger i Asien holder den globale inflation nede. FED poster likviditet ud i omløb. De globale finansielle markeder overfører kapital fra de relativt fattige lande (Kina) til de relativt rige lande (USA) uanset, at de er indrettet til det modsatte. Hele komedien finansieres af Kina/Storkina og Japan med akkumulation (over 2000 milliarder USdollar) af USdollar som en erstatning for køb af varer og tjenester; men hvor længe kan man spise greenbacks, og hvor godt smager de? Kernen af det hele: Underforbrug i Asien, overforbrug i USA. Overprodution i Asien, underprodution i USA.

2. Den globale økonomi Tilpasning vil ske. Overførsel af købekraft og økonomisk styrke fra USA til Asien. Det kan ske på en af følgende måder:  Økonomisk politik primært i USA. Finanspolitik. Pengepolitik.  Ændring af valutakurser.  Protektionisme.  Lad markedet gøre det uden, at vi ved, hvad der vil ske. Hvor er vi lige nu? Spænd sikkerhedsbæltet.

2. Den globale økonomi Hvilke faktorer vil stoppe dette hurlumhej. Enten asiatisk uvilje mod fortsat produktion uden betaling – en ændring af politiske og økonomiske præferencer i Kina. Eller realrenten i USA når et niveau svarene til trendvækst (ca 3-3,5%). Nominel korte rente er nu 4% efter tolv uafbrudte forhøjelser. Prognose → 5 måske 5,5% sommer Virkning? Langfristet rente!

3. Skiftet fra USA til Kina og Indien a) Målt i officielle valutakurser er Kinas andel af det globale BNP omkring 3%. Indiens omkring 1,4%. MEN PPP giver omkring 13% hhv omkring 7%. Kina og Indien 80% af USA's BNP, tilføj Japan, Korea og Sydøstasien og vi får 125%. Kina er verdens værksted, prisfastsætter for industrivarer og tilbyder teknologi. PPP næststørste økonomi. Indien er verdens servicecenter, prisfastsætter for tjenesteydelser og tilbyder løsninger. PPP fjerdestørste økonomi.

3. Skiftet fra USA til Kina og Indien b) Total kommunikation. Nomader. Kina 402 mio med mobiltelefoner ultimo Indien 60 mio og 2,5 mio flere hver måned. Mobiltelefon begynder at kunne bruges til at betale, nøgle til vores hus etc etc. Omkring 103 mio kinesere på internettet. Bredbånd 2005: USA 39 mio, Kina 34 mio. Prognose for Kina 57 mio – USA 54 mio. SMS i Kina: 6 mia en dag. Nyt SMS sprog er ved at opstå.. Prognose: 2010 Kina global nummer et med 178 mio PC’ere. Indien 80 mio. Cernet 2, Ipv6, 3G teknologi. Europakommissionen: Omkring 2010 overhaler Kina EU med R & D i procent af BNP.

4. Hvad får den asiatiske økonomi til at svinge? Den asiatiske økonomi er ændret afgørende. Ikke mere et appendix til USAs økonomi eller den globale økonomi. Selvstændig og selvbærende. To svinghjul. Produktion – outsourcing – forsyningskæde. Forbrug – middelklassen – urbanisering – branding – unge UNGE forbrugere. Outsourcing – computerstyret container transport – frihandelsaftaler (FTAs) – 90% af al intra-Asien handel under 5% told – luftfragt 1% af mængden, men 35% af værdien. VOUW! Kina sidder i centrum

4. Hvad får den asiatiske økonomi til at svinge? MEN mønten har to sider. Aftagende stingning i Kinas import (fra et månedligt gennemsnit i 2004 på ca 35% til ca 15% i 2005) trykker den økonomiske vækst i resten af Østasien – fra 5,5% i 2004 til 4,4% i 2005.

5. Kina og Indien – en sammenligning a) Demografi. Andele af befolkningen:  0 – 14 år:Kina23,1%.Indien32,2%.  15 – 64 år:Kina69,5%.Indien63%.  65 år - :Kina7,4%.Indien4,8%.

5. Kina og Indien – en sammenligning b)

5. Kina og Indien – en sammenligning c) Kina:30% af BNP til eksport. Indien:15%. Kina:opsparingsrate 40% af BNP. Indien:25%. Kina:FDI 60 mia Usdollar. Indien:6 mia Usdollar. Hvad fortæller det os om effektiv brug af kapital?

5. Kina og Indien – en sammenligning d) Kina:Dårlige lån (uerholdelige fordringer) som andel af total udlån: 40%. Indien:Stort set nul. Hvad fortæller det os om det finansielle system? Det finansielle systems rolle: Investeringer eller overskud på betalingsbalancerne?

5. Kina og Indien – en sammenligning e) Kina:Statsejede virksomheder som vugge. Indien:Markedet. Kina:Stærk regering. Autokrati. Indien:Svag regering. Demokrati. Kina:God infrastruktur. Indien:Elendig, men Kina:Corporate governance??? Indien:Ikke så dårlig. Kina:Det juridiske system ikke dårligt. Indien:I det lange løb er vi alle døde.

5. Kina og Indien – en sammenligning f) Slangen i paradiset, hvis der er en! Kina:Energi, miljø, vand, dårlige lån. Indien:Underskud på offentlige finanser. Infrastruktur. Forsigtigt finansielt system. Politik.

6. Styrken af de asiatiske økonomier To scenarier. Positivt scenarium: Kina og Indien fortsætter med at have vækst. Det økonomiske tyngdepunkt flytter hen over Stillehavet. Det internationale system tilpasser sig til denne nye situation. Verden ser en fredelig og styret overgang fra en amerikansk domineret økonomi til en global økonomi med Kina og Indien i førersædet. Ny teknologi starter en ny investeringsbølge. Demografi og miljø er under kontrol. Terrorisme, international kriminalitet, smitsomme sygdomme får ikke lov at afspore den globale økonomi.

6. Styrken af de asiatiske økonomier Negativt scenarium: Islagkagen smelter for hurtigt. Kina og Indien kan ikke kompensere for vacuum skabt af den svagere amerikanske økonomi. Den globale økonomi kommer under pres. USA er ikke længere stærk nok til at udøve kontrol og ingen andre træder til. Stigende egoisme og protektionisme kommer på dagsordenen. NOIC. Gradvis bevæger vi os fra en global model hen i mod en mere national model. En mere destruktiv verden opstår som et brud med, hvad vi har set siden 1945.

7. Det private forbrug Det private forbrug er vitalt for bærbar vækst i Asien og derfor også vitalt for global økonomisk vækst. Middelklassen bliver afgørende.

7. Det private forbrug a) Få mennesker erkender hvad globale byer betyder. Trendsetters lever i globale byer og finder sig til rette indenfor denne kulturelle ramme. Nav. Branding. Forbrugrenes præferencer. L’Oreal, Avon, Christian Dior, LVMH. Shanghai, Beijing, Guangzhou-Hong Kong-Macau, Mumbai, Kolkatta, måske Tokyo. Subnav. Bangkok, Saigon, Singapore-Johore, Sydney og sikkert også andre. Centre, periferi, opland. Alle de nye nav findes i Asien. Ikke en eneste uden for Asien.

7. Det private forbrug b) Ikke blot det. Masseforbrug. Husk W. W Rostows teori om økonomisk udvikling med masseforbruget som det afgørende trin? Spørg Walmart, Carrefour, Metro. De er her og ekspanderer som en stjernekaster. Eller Wumart etableret i 1995, 453 indkøbscentre, omsætning på mere end 300 mio USdollars, overskud (25 mio USdollar) og kinesisk.

7. Det private forbrug

c) Hver gang forbruget tager et procentpoint mere af BNP, går det op med 70 mia USdollars (ca 40% af Danmarks BNP). 17,4% af de kinesiske byhusholdninger har indkomst > USdollars. I 2014 vil det være 90% med en årlig stigning på 24%. I det næste tiår eller to vil mellem 100 og 200 mio mennesker emigrere fra landdistrikterne i Kina til byerne. Virkning på investering og forbrug.

8. En ny verdensorden Det er baggrunden for at den gældende verdensorden ikke slår til længere. Den hviler i sin grundlæggende filosofi på en mere end 200 år gammel tankegang. a) Von Clausewitz verden og filosofi.  Nationalisme  Varetagelse af nationale interesser  Suverænitet. Krise – Konflikt – Konfrontation  Krig.

8. En ny verdensorden b) En ny verdensorden må være baseret på Transnationale kræfter, supranationale virksomheder, internationale organisationer, cross birder pressionsgrupper, multinationalt civilsamfund. Ny strategisk tænkning må afspejle: Samarbejde – kompromis – konsensus  gensidig global afhængighed.

8. En ny verdensorden c) Det springende punkt er, om vi kan, tør, vil tænke utraditionelt og erkende, at modellen fra 1945 – 1949 har tjent os utroligt godt, men ikke længere leverer svar på de udfordringer, som vi står over for. Globaliseringens krav: Konfrontation → Samarbejde.

8. En ny verdensorden Det er USA og Kina, der vil afgøre hvilken vej verden går. Lad os all tænke på Rummy. There are known knowns, known unknowns, unknown unknowns. I am going to China to ask it to join the civilised world. Kina: USA er den eneste supermagt – ubestrideligt. Problemet er, hvorledes andre kan sameksistere med US.

J. Ø rstr ø m M ø ller