Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Til gavn for bundlinien? Forbedrer kvinder i topledelse og bestyrelse danske virksomheders.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Arbejdspladstyverier
Advertisements

”Risk management for notebooks!” This presentation is protected by copyright - Umates A/S, Denmark Risk management for notebooks? Analysebureauet.
Mette Verner, Kønsfordelingen i dansk erhvervsliv. Mette Verner Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Højtuddannedes værdi for virksomheder
Evaluering af Projekt Unge
Langvarigt sygefravær
Investeringsstrategi under svingende prisforhold
Hvad virker for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige?
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
12. marts 2010 AARHUS UNIVERSITET Kvinderne på vej mod toppen af dansk erhvervsliv? Professor Nina Smith, School of Economics and Management, Aarhus University.
Risici for fremtidens velfærdssamfund
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 4 - 7
Koncernchef i Tryg Vesta Group
Hvem er vi? •Vi er organiseret i KBH Amts behandlingscenter for stofbrugere. •Vi er 3 år gamle. •Hjulpet i gang af fokus på Ecstasy. •Hjulpet i gang af.
Bekæmpelse af vold mod kvinder – Den nationale indsats
Data i sammenlægningen
Den glade CEO og iværksætter!
DanmarkC Ikke bare grunde – vi sælger beliggenhed, synlighed, tilgængelighed - og FREDERICIA.
Fortrængningseffekter af løntilskud Svend Torp Jespersen CEBR.
Hører byplanlægning og eksport sammen?
Spørgsmål og holdninger som ambassadørerne kan blive mødt med 1. Fra medarbejderne 2. Fra ledelse og personale- ansvarlige.
Danmarks relative produktivitetsudvikling
Midtjyske virksomheder om Udviklingsaktiviteter Resultater fra Det midtjyske Vækstlag August 2009.
Foreløbige resultater fra AMO-projektet
Midtjyske virksomheder om efteruddannesle Resultater fra Det midtjyske Vækstlag August 2009.
Mandag 3. marts januar Borgmester Jannich Petersen, V Udbud og partnerskaber i Gribskov Kommune.
Resultatopgørelse Balance Finanskrise Almen viden Sport
Virksomhedsnetværket: Kvinder i ledelse, Jyske Bank
Fokus på E-læring den 19.april Den netbaserede arbejdsmiljøuddannelse Fokus på e-læring Brian Knudsen Arbejdsmiljørådets Service.
Jobrådgivernes Brancheforening Brugertilfredshed hos ”anden aktør” København 30. november 2011.
Østjysk rapport om udligning og tilskud Seminar om udligning den 26. April 2010 Job og Økonomidirektør Asbjørn Friis Jensen, Favrskov.
Flere kvinder i Ledelse - for resultaternes skyld Adm. direktør og koncernchef Henning Dyremose.
Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011.
1 Middelfart Kommune Synsvinkler i forhold til den sociale udligning.
Succesrige virksomeder
Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009.
Athena IT-Group Stiftet i 1995 Optaget til Handel på Nasdaq OMX First North siden medarbejdere i Danmark og Tyskland Forretningsområder:  IT-Outsourcing.
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen
”Mediemakt og kvinnemakt i Danmark” Pernille Tranberg, chefredaktør
Et af verdens bedste pensionssystemer
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
BALANCEN PASSIVER AKTIVER Egenkapital Anlægsaktiver - Selskabskapital
Kick-off for Kvinder i IT den 2. juni "Erhvervslivet mister innovation og vækst ved at lade en stor talentmasse vente i kulissen" Hvordan får vi flere.
Lauritz B. Holm-Nielsen, Rektor Årsmødet for Studieadministratorer, 25 november 2005 A A R H U S U N I V E R S I T E T Videregående uddannelse i internationalt.
Informationssamfundet Dansk Statistisk Forening 30. maj 2005.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 5 - 7
Senior Festival Hvor ord svigter, ”taler musikken” Udarbejdet af: Peter, Younas, Katarina og Nina.
Husstandsmøller / solceller
Økonometri 1: Dummy variable1 Økonometri 1 Dummy variable 24. marts 2003.
”Tilpas markplanen” (efter EU-reformen) v/ Ole Schou Planteavlskonsulent LandboCentrum.
Årsrapport 2005/06, 30. november 2006 Ved CEO, K. E. Birk og CFO, Anders Arvai.
Statistik II 4. Lektion Logistisk regression.
Køn, arbejde og økonomiske muligheder Landstingssalen 8. marts, 2010 Bent Greve Roskilde Universitet.
af 15 Region Hovedstadens Vækstbarometer Konjunkturer Udsigt 2015 ”Region Hovedstadens Vækstbarometer” er et repræsentativt.
af 12 Region Hovedstadens Vækstbarometer Internationalisering ”Region Hovedstadens Vækstbarometer” er et repræsentativt panel.
Biløkonomerne Aarhus den 20. juni 2012 Værkstedsøkonomi Økonomisk vægtning Når virksomheder vurderes kan det give mening at vurdere ud fra 3 overordnede.
AARHUS UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING 4. DECEMBER 2013 FØLGEFORSKNING Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning.
Blandt virksomheder, som overlever en krise og kommer godt videre, vurderer 81 procent at de har reageret i tide.
CEPOS Håndtering af udfordringer på arbejdsmarkedet ? Af cheføkonom Mads Lundby Hansen.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
AKTIV HELE LIVET HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015.
Langtidsledighed i Midtjylland. Langtidsledighedsanalysen Langtidsledigheden har vist en svagt faldende tendens de seneste måneder – men: Der er fortsat.
Selvevaluering af bestyrelsen 2012 Inspiration til kvalitetsforbedring i bestyrelse og direktion Resultat af svarene på spørgeskemaerne Diskussionsoplæg.
Ungdomsliv.
Danmarks Biblioteksforening Opinionsmåling, juni 2014
Positive sider som far 1:____________________________ 2:____________________________ 3:____________________________ 4:____________________________ 5:____________________________.
Præsentationens transcript:

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Til gavn for bundlinien? Forbedrer kvinder i topledelse og bestyrelse danske virksomheders bundlinie? TDC 25. maj 2005

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Hvorfor skulle kvinder gavne bundlinien? ’DIVERSITY MANAGEMENT’: De positive effekter Bedre brug af talentmassen for ledere og bestyrelsesmedlemmer Bedre forståelse for markeder, forbrugere Højere kvalitet i beslutningsprocesser og løsninger

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Hvorfor skulle kvinder gavne bundlinien? ’DIVERSITY MANAGEMENT’: Der er også negative effekter Flere konflikter i beslutningstagning, langsommere beslutningsproces Større fravær og højere personalomsætning

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Udenlandske undersøgelser om kvinder i ledelse og virksomheders økonomiske resultater Hurtigt voksende forskningsområde Danmark ligger internationalt i den lave ende, når det gælder kvinder i topledelse Ældre studier: Tendens til at virksomheder med kvinder i ledelsen ’underperformede’! Skyldtes i høj grad brancheforskelle Nye studier, mest fra USA (Fortune 500 virksomheder): Kvinder i ledelsen har enten ingen betydning eller en positiv effekt på virksomhedernes økonomiske resultater

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Denne analyse: Hvad er den samlede effekt på bundlinien for danske virksomheder? De ca største danske virksomheder Periode 1992 – 2001 Flere mål for ’bundlinien’ ·Bruttoavance/nettoomsætning ·Primær drift/nettoomsætning ·Ordinært resultat/egenkapital ·Resultat efter skat/egenkapital

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Kvindeandel (%) i ledelsen af private virksomheder i 2001

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Kvindeandel (%) i ledelsen af private virksomheder i 2001 opgjort på brancher.

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Kvindeandel (%) i topledelse i de største danske virksomheder 1993 – 2001

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Kvindeandel (%) i topledelse i de største danske virksomheder 1996 – 2001

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Konsekvenser for bundlinien - mht. kvinder i top-ledelse (adm. direktører, niv. I, 1997 – 2001, alle brancher)

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Konsekvenser for bundlinien mht. kvinder i top-ledelse (1997 – 2001, alle brancher) Virksomheder med flest kvinder i topledelsen (4. kvartil) klarer sig statistisk signifikant bedre med hensyn til bruttoavance, men der er ikke statistisk signifikans for andre indtjeningsmål Det gælder også hvis ledelsesbegrebet udstrækkes til at inkludere tværgående direktører På brancheniveau: Variationer mellem brancher: Både statistisk positive og negative resultater Men: Mange andre faktorer påvirker virksomheders indtjening – derfor multivariate analyser, hvor der kontrolleres for andre faktorer

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Performancemål Resultat / egenkap Ordinærr esultat/ egenkap Brutto- avance / nettoom. Prim. resultat / nettoom. Kvindeandel, Niveau I 1992 – Kvindeandel, Niveau I+II 1992 – Kvindeandel i bestyrelse, inkl. Medarb , Fortegn på estimerede effekter på virksom- hedens performance mht. kvinder i ledelsen

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Hønen eller ægget? Kan kausaliteten løbe modsat? Skyldes den positive sammenhæng i nogle analyser, at virksomheder der klarer sig godt, ansætter flere kvinder i ledelsen? Statistiske tests og analyser på datamaterialet: Svar: Nej!

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Konklusion I Andelen af kvinder i ledelsen er langsomt voksende inden for de fleste brancher Men ikke andelen af kvinder i bestyrelser Virksomheder med kvinder i direktionen (eller bestyrelsen) har enten klaret sig signifikant bedre end virksomheder uden kvinder, eller der er ikke nogen forskel Kausaliteten løber ikke ’modsat’

Anna Maria Kossowska, Nina Smith, Valdemar Smith, Mette Verner Konklusion II Selvfølgelig ikke en ’lineær kausal sammenhæng’ mellem kvinder i ledelse og f.x. bruttoavance Mange flere analyser nødvendige for bedre at forstå og måle hvad der påvirker beslutningsprocesser og bundlinie......samt analyser af hvorfor det går så langsomt med at få flere kvinder ind i topledelse Barrierer i virksomheder/brancher Barrierer hos kvinderne/’baglandet’