Luftforurening, energiforbrug, barriere og utryghed

Emner i luftforurening og barriereeffekt Luftforurening af trafik Trafikkens energiforbrug Omfang og målsætning Virkemidler og sammenhænge Utryghed og sikkerhed Metode til opgørelse af utryghed samt barriereeffekt og – virkning Kortlægning af utryghed og barriereeffekt Vigtige handlingsparametre

Disposition Luftforurening og energiforbrug Barriere Tryghed Opgave Hvad er luftforurening og energiforbrug Stoffer og gener Omfang og udvikling Grænseværdier og målsætning Virkemidler Barriere Hvad er en barriere Beregning af barrierevirkning Omfang og målsætning Gener Tryghed Hvad er utryghed Beregning af utryghed Opgave

Luftforurening fra trafikken Ved forbrænding Benzin/diesel består af kulbrintemolekyler (HxCy) Ideel forbrænding: HxCy + O2 → CO2 + H2O Ideel forbrænding forekommer ikke. Der udsendes: Kulbrinter (HxCy) Kulilte (CO) Kvælstofilter (NOx) Partikler (diesel) Svovldioxid (SO2) Bly 1 % af udstødningen består af sundhedsskadelige stoffer 18 % af udstødningen består af CO2

Stoffer og gener - sundhed Kulilte (CO): Ekstra belastning af hjerte- og karsystemet Hæmmer blodets ilttransporterende egenskaber Kvælstofilter (NO2 NOx): Øger risikoen for åndedrætssygdomme Børn og astmatikere er særligt udsatte Bly (Pb): Påvirker centralnervesystemet OZON (O3): Lungefunktion hæmmes Flygtige organiske forbindelser (NMVOC): Påvirker lungefunktionen Kan være kræftfremkaldende Partikler (fra diesel): Kan irritere åndedrætssystemet Giftige (kræftfremkaldende) Være bærende af kræftfremkaldende stoffer Kulbrinter (HC) / Polyaromatiske hydrocarboner (PAH’er): Kræftfremkaldende Kuldioxid (CO2): Ingen sundhedsmæssig virkning på mennesker

Stoffer og gener - Klima

Udvikling og omfang - CO2 CO2-emissioner fordelt på sektorer

Udvikling og omfang - Luftforurening Udledning i vejtrafikkens udledninger Afkobling mellem trafikvækst og luftforurening Ændring af brændstoffernes svovlindhold Skærpede normer til udledning Katalysatorer

Målsætning – CO2 I henhold til Kyoto (1997)

Målsætning – CO2

Hvad er en barriere Generelt I trafikal sammenhæng En barriere er en hindring som er vanskelig eller umulig at passere I trafikal sammenhæng En trafikbarriere er fysiske elementer i trafikmiljøet, som hindre eller vanskeliggøre trafikanternes færdsel

Hvad er en barriere En barriere kan være psykisk eller fysisk En barriere kan virke på dyr eller mennesker (bløde trafikanter) En fysisk barriere kan være stationær eller variabel Stationær barriere: Fysisk udformning af vejanlæg Midterrabat med hegn Afspærring af fortov Afspærret jernbanelegeme Variabel barriere: Trafikafhængig En vej er ikke en barriere, hvis der ikke krydsningsbehov

Hvad afhænger en fysisk barriere af? Vejudformning Kørebanebredde Antal kørespor Krydsningsmuligheder Fodgængerfelter Tunnel og bro Signalregulering Helleanlæg / midterrabat Cykelsti og fortov Hegn og autoværn Oversigtsforhold Planlægning Krydsningsbehov Trafikken Årsdøgntrafik Hastighed Lastbilandel Andel af langsomtkørende køretøjer Trafikantadfærd Bilister Fodgængere

Beregning af barriereeffekt Kvantificering af barriereeffekt Ikke en fysisk størrelse som støj og luftforurening Ikke en ”matematisk” størrelse som ulykkesrisiko → Kan ikke direkte kvantificeres ved fysiske målinger ”Beregningsmuligheder” Brug af indikatorer som f.eks. ventetid Brug af sammenhænge mellem vej- og trafikparametre og fodgængers angivne/oplevede barrierevirkning

Beregning af barriereeffekt Barriereeffekt = barrierevirkning ∙ krydsningsbehov Barrierevirkning: Afhænger af vejudformning og trafik Krydsningsbehov: Udtrykker hvor mange og hvem der har behov for at krydse Afhænger af funktioner langs vejen

Beregning af barriereeffekt Barrierevirkning ∙ Kørebanebredde / 8 (Kørebanebredde / 8)

Beregning af barriereeffekt Barrierevirkning

Beregning af barriereeffekt Barriereeffekt = barrierevirkning ∙ krydsningsbehov Krydsningsbehov

Barriereeffekt må kortlægges lokalt

Målsætning Der er ingen nationale mål m.h.t. trafikkens barriereeffekt Århus Kommune Kalundborg Kommune

Undertrygt krydsningsbehov Gener Forsinkelser Utryghed Utålmodighed Anstrengelse Undertrygt krydsningsbehov Færre sociale kontakter Svigtende kundegrundlag Øget bilbenyttelse Manglende sammenhænge i byen Begrænsning i lokal udeaktivitet Reduceret fysiks og psykisk helse (isolation)

Gener – særlig udsatte Befolkningsgrupper Rejsemål Byområder Bløde trafikanter Børn Ældre Gangbesværede Rejsemål Skoler, institutioner Lejepladser, grønne arealer Trafikterminaler Byområder Sammenhængende byområder Områder med mange butikker Områder med rekreativ værdig (grøn eller blå)

Betydning for beregning Virkemidler Betydning for beregning Reducere trafikmængde Reducere hastighed Reducere lastbilandelen Øg antallet af krydsningsmuligheder Reducere bebyggelsesvægten

Hvad er utryghed / tryghed Nudansk ordbog Sikker Uden bekymring Trafikplanlægning Sikker >< tryg Faktisk risiko >< oplevet risiko Objektiv >< subjektiv (føles) Summen af subjektiv vurdering af Muligheden for det går galt Konsekvenserne, hvis det går galt

Hvem er (især) utrygge Børn (skolebørn) Ældre Kvinder Bløde trafikanter (Forældre)

Sammenhæng mellem sikkerhed og tryghed Farligt Utrygt

Kortlægning af utryghed Beregning af oplevet risiko Gennemgå de senere års borgerhenvendelse om trafikforhold Skolevejsundersøgelser Husstandsomdelt spørgeskema Interview eller rundbordssamtale med nøglepersoner Skolebestyrelser Beboer- og handelsforeninger Handicaporganisationer Institutioner og virksomheder

Beregning af utryghed (oplevet risiko) Oplevet risiko: Utryghed på langs af vejen Risikoeffekt = risikovirkning ∙ færdselsbehov (Maks. 15)

Omfang - eksempel

Omfang - eksempel Michaels Skole Michael

Barriere- og risikoberegningstallet, BRBT

Anvendelse af BRBT