Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Arbejdsmiljø i uddannelserne Seminardag for ambassadører for arbejdsmiljø og sundhed Middelfart, den 9. Februar 2006.
Advertisements

Regler ved job i Sverige
1 3. liberaliseringspakke - Baggrund, indhold og ENTSO 3. liberaliseringspakke Baggrund, indhold og ENTSO Lene Egeberg-Gjelstrup International rådgiver,
Sikkerhed og sundhed er godt for alle – både dig selv og din arbejdsplads. Samarbejde om forebyggelse Kampagnen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø
Jens Peter Bostrup Hvilke krav har fagbevægelsen Faglig konference om social dumping 2. december 2010.
Demokraticafé om lobbyisme Handelsskolen København Nord 24. marts 2010
EU og det danske sundhedsvæsen
1MIO / feb. 06 Hvorfor MIO? Mange institutioner står over for nye udfordringer:  Ændrede betingelser i styring og markedsvilkår  Øgede krav til ledelse.
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
EU-indsaten for administrative lettelser1 Indsatsen for at lette byrderne i EU Anders Bering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering.
SAMARBEJDE OG MEDINDFLYDELSE. Overordnede bestemmelser Ledelse og medarbejdere skal i samarbejde føre de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål ud i livet.
Den Europæiske Union Indhold Historisk udvikling
1 Peter Nedergaard: Erhvervsinteressernes adgang til EU-institutionerne 1)Tidligere undersøgelser af EU-lobbyisme 2)Konceptet for Eisings undersøgelse.
Velkommen Hvorfor er vi her i dag. Hvad skal vi lave i dag? Hvad er EU?
Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)
6 fortællinger om Europa
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
EU Institutioner.
EU direktivet om Europæiske Samarbejdsudvalg (ESU) Vedtaget i 1994 ( ) Revideret i 2008 ( ) Hvad er nyt?
Førtidspension og fleksjob Udfordringerne
Handicap og beskæftigelse
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
Generelt Hvor i processen er vi med EU Kemikaliepolitikken?
Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”.
Velkommen til LO.
Patientrettighedsdirektivet – baggrund, forhandlingsforløb, resultat og udfordringer Oplæg ved Asger Andreasen, Danske Regioner Konference.
Vi har haft demokrati i Danmark siden?
EU: mere magt, mindre deltagelse Demokraticafé, Niels Brock, København, 2. december 2010.
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
”Social dumping” indenfor luftfart Keld Ludvigsen Vicedirektør SOLA Konferencen 2014.
Peter Nedergaard: Domstolens politiske rolle
Hvad er EU egentlig? Mads Torp Skafte Jespersen
”Mediemakt og kvinnemakt i Danmark” Pernille Tranberg, chefredaktør
EU i undervisningen – hvordan?
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION DANMARK I EU Morten E. G. Jørgensen.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
Reformulering og implementering af den Europæiske beskæftigelsesstrategi Mikkel Mailand FAOS-eftermiddagsseminar 13. juni, 2006 FAOS, Sociologisk Institut,
TR - Basiskursus Forhandler Foregangs m/k Konfliktløser Bindeled (medlemmer – IMAK) Bindeled (ledelse - medlemmer) Kontrollør Lovfortolker Formidler.
Velkommen til medlemsdebat Overenskomst 2011
Servicedirektivet Henrik Schramm Rasmussen, chefkonsulent 18.mar. 09 Servicedirektivet Det indre marked for tjenesteydelser.
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Her finder du EØSU.
REACH-Implementeringsprojektet Status for implementeringen af REACH i Danmark Torben Nørlem, Miljøstyrelsen Kemikalier.
Danmark i EU og EU’s fremtid
Historik: Grundlagt 1948 Produceret tomater siden 1976 Leverer til GASA indtil 1980 Starter levering til Nordgrønt, men fra 1985 leverer vi direkte.
Tekst med Punktopstilling PUNKTOPSTILLING For at skifte til Underoverskrift i Fed tekst tryk fire gange på denne knap i topmenuen For at komme tilbage.
De Europæiske Parters Frivillige Aftaler Disposition De europæiske parters frivillige aftaler Anvendte implementeringsformer Forhandlings- og konsultationsprocedurer.
EU, globaliseringen og den danske velfærdsstat
Jobsøgning i Europa ”Alle EU-borgere har ret til at søge arbejde i et andet EU-land” Behøver ikke arbejdstilladelse With financial support from the European.
Integration og international rekruttering Regeringens fokus på indsatsen og samspillet med jobcentre Direktør Kasper Højvang Kyed Kontorchef Karin Ingemann.
Hvad virker i beskæftigelsesindsatsen? - med fokus på den lavtuddannede del af arbejdsmarkedet Torben Tranæs SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Minimum clear margin for text Fixed margin Keep heading in CAPITALS DANMARKS FASTE REPRÆSENTATION VED DEN EUROPÆISKE UNION Den danske EU-repræsentation.
Fremtidens Arbejdsmarked Regeringens arbejdsmarkedskommission. Hvor skal fokus være set fra de private ansattes side? LO’s konference ”Fremtidens Arbejdsmarked”
Lederkursus December REGELHIERARKIET I Grundloven Folketingslov Landstingslov, landstingsforordning og Inatsisartutlov Bekendtgørelser Cirkulærer.
Kap. 14 Julie Falk Spenster. SSeptemberforliget i 1899: DA og LO anerkender hinanden og indgår forlig = hovedaftalen (arbejdsmarkedets grundlov): Vigtigste.
Landsorganisationen i Danmark Velkommen til LO. Landsorganisationen i Danmark FAKTA LO’s medlemsforbund har ca. 1,1 millioner medlemmer Ca offentligt.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Rammeaftale om samarbejde og medindflydelse. Formål: …at styrke medarbejdernes interesse for effektivitet i kommunens forvaltning og i dennes institutioner.
Ansættelse med løntilskud En gennemgang af reglerne.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Ligeløn - Med juraen som værktøj
Oplæg om PLO-K Om PLO-K’s organisering, økonomi, opgaver og roller, kontaktperson i PLO-R, samt om PLO’s kommuneudvalg.
Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
DEO rejse til Bruxelles Sarah Dieckmann 2. November 2016
Overordnede bestemmelser
Your First EURES Job / SIDE 1.
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
SAMMENHOLD STYRKER.
Reformer af EU-samarbejdet Jens Blom-Hansen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet 22. august 2017.
VELKOMMEN til nye lærere på stx/hf
Præsentationens transcript:

Europæiske samarbejdsudvalg EU og arbejdsmarkedet F 8. Skandinaviske Transportarbejderkonference 8. oktober 2004 i Helsingør - Danmark F Europæiske samarbejdsudvalg - hvad sker der i praksis F EU og arbejdsmarkedet - direktiver, åben koordination, de nye lande

Europæiske samarbejdsudvalg F Direktivet blev vedtaget i 1994 F Trådte i kraft i 1996 F Nationale gennemførelseslove F Mindst 1000 ansatte F Mindst tilstede i to lande med hver mindst 150 ansatte F Aftale eller minimumskrav

Europæiske samarbejdsudvalg F Skal forhandles hvis mindst 100 lønmodtagere eller deres repræsentanter i mindst to bedrifter/eller to lande kræver det F Særligt forhandlingsudvalg F Senest efter 3 år skal udvalget nedsættes F Virksomheden skal betale udgifterne

Europæiske samarbejdsudvalg F Mindstekrav: F Et årligt møde F Den centrale ledelse skal deltage F Struktur F Økonomi F Udvikling F Beskæftigelse

Europæiske samarbejdsudvalg F Aftaler i Transportsektoren: F DPWN F Falck F Arla F Coop - særlig nordisk aftale F Renoflex F Marius Pedersen F Brdr. Dahl

Europæiske samarbejdsudvalg F Hvad får vi ud af det ? F Ikke medbestemmelse ! F Information F Netværk over grænserne F Fortrin for nationale ledelser F Interesserer det vores kolleger??

Europæiske samarbejdsudvalg F Nogle gode eksempler: F LSG-SkyChefs - konflikt i Sverige - hurtig information over hele Europa F Kraft General Foods - Etik - Børnearbejde F Nationale netværk

Europæiske samarbejdsudvalg F Revision af direktivet F EFS stiller krav om lavere tærskel i alt og 100 i to lande F Europæiske fagsekretariater med F Kortere forhandlingsperiode - 1 år F Mindst to årlige møder F Klager og straf

Europæiske samarbejdsudvalg F Har I krav på et europæisk samarbejdsudvalg ? F Kontakt forbundet F NTF eller ETF koordinerer henvendelse F Brug eksperter F Selvstændige lønmodtagermøder F Uddannelse

EU og arbejdsmarkedet F Stadig mere EU på arbejdsmarkedet F Ligeløn F Arbejdsmiljø F Arbejdstid F Deltid F Det indre marked = liberalisme F Beskæftigelse

EU og arbejdsmarkedet F Direkte og indirekte påvirkning. F Direkte gennem direktiver F Konflikt med overenskomster F Kræver lovgivning - Erga omnes F Undtagelser: Strejker, lockout, løn og organisationsret

EU og arbejdsmarkedet F Initiativet til direktiver kommer fra kommissionen F Ret til forhandling mellem parter F Ministerråd og EU-parlament beslutter F EF-Domstolen fortolker

EU og arbejdsmarkedet F Europæiske aftaler F Forhandles af EFS eller branchesekretariater F Mandater fra de enkelte landes fagbevægelser F Ingen medlemsafstemning F Fortolkning ? F EU-arbejdsret ?

EU og arbejdsmarkedet F Holland som formandsland og den nye kommisær signalerer mindre lovgivning og mere “åben koordination” F Lissabon-processen - Beskæftigelse F Forpligtende direktiver eller “åben koordination” - Hvad er bedst for fagbevægelsen ?

EU og arbejdsmarkedet F Indirekte påvirkning F Indre marked og liberalisering F Teletjenester F Havnedirektiv F Tjenesteydelser F Økonomiske og monetære union F Sociale nedskæringer

EU og Arbejdsmarkedet F De nye medlemslande F Frygten for at de tager vores job F Kortsigtede svar - overgangsregler F Langsigtede svar - mere velstand i de nye lande

EU og arbejdsmarkedet F Afslutning F EU er kommet for at blive vores tid ud F Vi skal blande os F Vigtigt at fagbevægelsen i andre lande styrkes F Arbejdsgivernes offensiv F Vores svar