Videnskabelig argumentation Vi er ikke i tvivl om at argumentation er et kernepunkt i al videnskabelig skrivning … Opgaven … ses som et udsagn i en løbende faglig debat inden for sit felt. (Rienecker, Jørgensen 1999, 162) …en selvstændig opgave ses som en undersøgelse af ét fagligt problem, og argumentationen i en opgave går ud på at dokumentere at når man undersøger dette faglige problem på denne måde (analyse, JZ), og med netop denne dokumentation (belæg: det analyserede datamateriale), så kommer man frem til denne konklusion. (l.c.)

Argumentationens mening Meningen med at opbygge et projekt som et argument for konklusionen er at overbevise læseren af projektrapporten at man kan begrunde projektets konklusion gennem sin analyse af datamaterialet (begrebsdannelse) og dets argumentative rekonstruktion (syntese: hypotesedannelse + afledning af konsekvenser)

Argumentation Toulmin-model Påstand Konklusion derfor, altså Belæg: Hvordan vil du bevise påstanden? Datamaterialet fordi Styrkemarkør Hvor sikker er du på påstanden sandsynligvis Hjemmel Generel sandhed, lov, hypotese som accepteres af sender og modtager eftersom Gendrivelse Mulige indvendinger mod hjemlen medmindre rygdækning

Argumentation forklaring (Rienecker/Jørgensen 1999, 164-165) påstand (hypotese) = det der skal begrundes vha. argument(er) belæg: ”konkrete oplysninger eller udsagn som støtter påstanden” hjemmel: ”det generelle synspunkt der kan få modtageren til at acceptere at de konkrete oplysninger (belæg) sandsynliggør eller beviser gyldigheden af udsagnet (påstanden)”

påstand Påstand er alt det man mener er sandt mhp. problemstillingen og kan begrundes vha. datamaterialet og de konsekvenser man kan aflede deraf. Det kan være beskrivelser af empiriske fakta, afledte delkonklusioner eller selve konklusionen. Karakteristiske ord som markerer en påstand/konklusion: derfor, altså

belæg Belæg for den påstand man fremsætter som konklusion er projektets data, dvs. de kendsgerninger eller fakta man har indsamlet omkring problemstillingen; altså det som man har fundet ud af (gennem empiriske eller teoretiske studier), at det er (eller gælder for) sandt mhp. problemstillingen. Karakteristisk ord: fordi empiriske studier kan være: fx interview, observation, spørgeskema teoretiske studier kan være: fx læsning af teorier der opfattes som relevante og holdbare mhp. problemstillingen

hjemmel Hjemmel er generelle sandheder udtrykt i generelle påstande der gælder som holdbare (empirisk konfirmerede og logisk gyldige/argumentativ accepterede). Det kan være empiriske eller logiske love eller hele teorier (logisk/argumentativ sammenhæng af forskellige love). Det kan også være generelle eller af afsender og modtager accepterede (handlings-) regler/normer. Karakteristisk ord: eftersom

gendrivelse ”Gendrivelsen indeholder de forbehold der er for hjemlens gyldighed, og som man derfor bør tage for gyldigheden af påstanden. Her ekspliciteres den usikkerhed der er for hjemlens gyldighed …” (Rienecker/Jørgensen 1999, 165) Karakteristisk ord: medmindre, hvis ikke Det er en god idé selv at formulere de mulige indvendinger/modargumenter mod ens hjemmel (= generelle sandheder/accepterede hypoteser eller regler).

rygdækning Modsat gendrivelsen understøtter rygdækningen hjemlen. ”Rygdækningen bruges for at dokumentere hvilket grundlag der er for at stole på den generelle regel som udtrykkes i hjemlen.” (Rienecker/Jørgensen 1999, 166)

Styrkemarkør ”Styrkemarkøren er knyttet til påstanden og angiver med hvor stor sikkerhed påstanden er gyldig, dvs. hvor sikker afsenderen er på påstanden.” (Rienecker/Jørgensen 1999, 166) Karakteristisk ord: sandsynligvis, formodentlig, måske, tilsyneladende

Fortolkning som argument model2 Påstand Fortolkning: Materialets mening er … Belæg: Datamaterialet og dets analyse der støtter fortolkningen Styrkemarkør Hvor sikker er du på fortolkningen? Hjemmel Metode: hvilken analyseme- tone bruger du? Gendrivelse Hvilke problemer kan være forbundet med analysemetoden? Rygdækning Hvorfor er metoden brugbar?

Eksempel Datamateriale: dialogfragment mellem A og B fra sidste møde. Problemstilling: i hvilken type kommunikationssituation kunne dialogen mellem A og B finde sted? Påstand: dialogen kan fx (styrkemarkør) finde sted i en situation hvor A vil leje og B vil udleje en lejlighed. Belæg: det er en lejer-udlejer dialog fordi hvad A og B siger, giver mening/bliver forståeligt i sådan en situation. Hjemmel: Nogle udlejere accepterer ikke lejere med husdyr. Gendrivelse: Der findes dog også andre situationer hvor den undersøgte dialog giver mening (fx restaurantpersonale – restaurantbesøger). Rygdækning: Det må i hvert fald være en situation hvor B har mulighed/magt overfor A til at forhindre ham/hende i at tage sin hund med til et sted hvor A ønsker at begive sig hen til.

Hvad er et argument? I den mere gængse betydning er et a. en samling påstande hvoraf en, konklusionen, fremsættes som begrundet af de øvrige, præmisserne. Et a. er ikke en påstand og er derfor ikke sandt eller falsk. Det vurderes som gyldigt, hvis præmisserne faktisk begrunder konklusionen ellers som ugyldigt. Et gyldigt a. er holdbart hvis alle dets præmisser er sande. Et ugyldigt a. kaldes en fejlslutning (ugyldig slutning).

gyldig, holdbar 1.Et begreb er g. i en bestemt sammenhæng, hvis det er anvendeligt på et givet emne. 2. En dom, et udsagn, en slutning el. en teori siges at være g., hvis den er sand. 3. Et argument el. en slutning er g., hvis konklusionen følger af argumentets (el. slutningens) præmisser. Er præmisserne yderligere sande, siges argumentet (slutningen) at være holdbart.

Argumentationsformer deduktivt argument Hvor konklusionen præsenteres som en logisk følge af præmisserne, er der tale om et deduktivt argument. Et sådant er gyldigt, netop hvis præmisserne logisk medfører konklusionen. I så fald må konklusionen være sand, såfremt præmisserne er sande.

deduktion 1. I formel logik er dette at deducere identisk med dette at foretage en deduktion, dvs. udlede et udsagn (en dom) fra andre udsagn (domme) i overensstemmelse med logiske slutningsregler. 'deducere' og 'deduktion' er syntaktiske begreber, eftersom det er muligt at følge slutningsreglerne og at kontrollere følgerigtigheden af deduktionen, uden at man behøver at kende den mening, vi forbinder med de ord, som optræder i præmisser og konklusion.

Argumentation induktivt argument Et induktivt a. foreligger, hvor præmisserne anføres til støtte for konklusionen, uden at et logisk følgeforhold antages. Det er gyldigt, hvis antagelsen af præmisserne er en god grund til at hævde konklusionen.

induktion I logik og metodelære betegner 'i' (også kaldet induktiv slutning eI. erfaringsslutning) enhver form for slutning, hvor præmisserne underbygger konklusionen uden dog at medføre denne logisk. I forb. med sådanne slutninger vil det altid være muligt uden selvmodsigelse at hævde præmisserne og benægte konklusionen. Den grundlæggende form for i. er i. ved simpel opregning …, hvor der sluttes fra dette, at samtlige undersøgte fænomener af en given type A har egenskaben B, til det, at alle A-fænomener overhovedet har B. Med andre ord sluttes der fra en endelig række af singulære udsagn, 'A1 har B', 'A2 har B', 'An har B', til det tilsvarende (ubegrænsede) universelle udsagn, 'Alle A har B'.

abduktion 1. I traditionel logik betegnelse for en syllogisme, hvori oversætningen er sand, men undersætningen og dermed konklusionen kun sandsynlig. 2. Hos Peirce er a. en slutningsform ved siden af deduktion og induktion. Støder vi på en eller anden mærkværdig kendsgerning, så benytter vi os af a., hvis vi opstiller en hypotese, der forklarer den mærkværdige kendsgerning derved, at den følger deduktivt af hypotesen. (Lübcke 1996, 7)

syllogisme (af gr. syllogismos, sammenregning), et argument med to præmisser og en konklusion, som alle er kategoriske. udsagn, f.eks.   Alle mennesker er fejlbarlige Alle filosoffer er mennesker Alle filosoffer er fejlbarlige Ordet anvendes ofte i en videre betydning om alle argumenter med to præmisser og én konklusion. (Lübcke 1996)

hypotese (af gr. hypothesis, antagelse), foreløbig antagelse, formodning. … I moderne videnskabsfil. er en h. en påstand, der antages uden at være verificeret. Påstanden ophører med at være en h., hvis den enten bliver verificeret, dvs. bekræftet, (evt. sandsynliggjort) eller falsificeret, dvs. forkastet, af erfaringen. If. nogle fil., bl.a., Popper, er alle videnskabelige love og teorier, der handler om virkeligheden, h. og kan ikke være andet. (Lübcke 1996, 200)

Eksempler Deduktivt argument: Præmis 1: Alle danskere har blå øjne. Saddam Hussein er dansker. Konklusion: Saddam Hussein har blå øjne. Slutningsregel: x (D(x)  B(x)) og D(a), derfor: B(a) Læs: hvis alt hvad der er D også er B og hvis a er D, så er a B.

Eksempler forts. Induktivt argument: Præmis1: Anders Fogh Rasmussen er dansk statsminister og har blå øjne. Præmis2: Poul Nyrup Rasmussen har været dansk statsminister og har blå øjne. Præmis3: Poul Schlüter har været dansk statsminister og har blå øjne. Konklusion: Alle danske statsministre har blå øjne.

Eksempel forts. Abduktivt argument: Præmis1: Alle franskmænd er europæere. Præmis2: De fleste personer der bor i Frankrig, er franskmænd. Præmis3: Anna Karina bor i Frankrig. Konklusion: Anna Karina er europæer. Bemærk: Her er konklusionen en hypotese (en muligvis sand påstand) som begrundes ved de sande påstande at alle franskmænd er europæere og at de fleste af dem der bor i Frankrig, er franskmænd. Kendsgerningen at Anna Karina bor i Frankrig medfører derfor en vis sandsynlighed at hun er franskmand og derfor europæer.

Argumentation og projektarbejde Projektfaser Problemstilling (meningsdannelse, abduktion) Indsamling af data (empiri, litteratur) Analyse af data, litteraturlæsning Hypotesedannelse (induktion) Afledning af konsekvenser (deduktion) Afprøvning af hypoteserne mhp. data Konklusion Perspektivering