Tryghed blandt unge nydanskere Tryghed med brune øjne – indblik i unge nydanskeres håb og ønsker. Resultater fra en undersøgelse gennemført af CeFU og Trygfonden Forskningsassistent Tallat Shakoor Center for Ungdomsforskning

Esam Mine forældre vil hele tiden vide, hvad der sker i mit liv. Problemet er, at de ikke altid kan forstå min realitet. Jeg må tage en beslutning ud fra mine egne kriterier (Esam, ingeniørstuderende).

Om Tryghedsundersøgelsen Fokus på de ressourcefyldte, velfungerende unge nydanskere. Vanskeligheder med at få unge nydanskere til at deltage i undersøgelser. Tre former for dataindsamling.

Centrale temaer Er unge nydanskere mere bekymrede i deres liv? Unge nydanskeres forhold til det samfund de lever i? Hvad drømmer de om?

Bekymrede nydanskere? Unge nydanskere er generelt set mere bekymrede end deres danske jævnaldrende i hverdagen. Bekymringer drejer sig om uddannelse, arbejde og familie.

Årsager og sammenhænge bag nydanskeres tryghed Balance mellem familien og det danske samfund er central for unge nydanskeres tryghed. Familien: loyalitet og konflikt. Samfund: mulighed og eksklusion.

Forebyggelse af nydanske unges utryghed Gøre det muligt at bevare loyalitet, identitet og kontinuitet i forhold til familie og det ”gamle” og ”nye” hjemland. Gøre det muligt at forfølge drømmene om arbejde og liv i Danmark.

Fareeza og Shahid Jeg føler lige meget for dansk og arabisk. Jeg tænker på arabisk og dansk, og vi taler blandet hjemme hos os. Jeg bor ikke i Danmark om 10 år, på grund af den politiske udvikling i Danmark (Fareeza, sygeplejerske). Udviklingen går i en meget negativ retning […] Jeg ville måske gerne bo midlertidigt i Pakistan, men ellers i Egypten eller Saudi-Arabien. Jeg vil gerne bo et sted, hvor jeg ikke skal bekymre mig om at være muslim (Shahid, programmør).

Ønske om at forlade Danmark? Køn Religiøst engagement Etnicitet

Er der forskel på mænd og kvinder? Mænd: 48 pct. Kvinder: 46 pct.

Udlængsel blandt de unge fordelt på religiøst engagement Større religiøst engagement –Andet vestligt land: 18 pct. –Forældrenes hjemland: 17 pct. –Andet muslimsk land: 13 pct. Mindre religiøst engagement –Andet vestligt land: 33 pct. –Forældrenes hjemland 9 pct.. –Andet muslimsk land: 0 pct.

Udlængsel som protest Diaspora som social strategi –De unge melder sig verbalt ud af det danske samfund –Identifikation med andre samfund (oprindelseslande eller transnationale religiøse/nationale fællesskaber)

Hvem ønsker sig hvorhen? Fordelt på etnisk tilhørsforhold. Vestlige lande: –Somaliere: 33 pct. –Irakere 28 pct. Forældrenes hjemlande –Somaliere 27 pct. –Tyrkere 18 pct. Muslimske lande –Palæstinensere 25 pct. –Somaliere 18 pct.

Migrationsrelaterede faktorer Etniske indvandrergrupper reagerer ikke ens på de samfundsmæssige vilkår, som de møder i Danmark. –Flygtninge eller efterkommere af flygtninge. –Arbejdsmigranter eller efterkommere af arbejdsmigranter.

Afsluttende bemærkninger Tryghedsundersøgelsens fokus er primært på de unges placering som etnisk minoritet i Danmark. De unge reaktioner er både betinget af deres placering som minoritet, men også af deres etniske gruppes socioøkonomiske status (bl.a. deres tryghed). Mønsterbrydere blandt unge nydanskere.

Tak for opmærksomheden Forskningsassistent Tallat Shakoor Center for Ungdomsforskning