Sygepleje til patienter med maligne sår og andre gener fra mund og hals. Specialesygeplejerske i kræftsygepleje Mette Nielsen, Plastikkirurgisk afd. Z1, OUH Region Syddanmark modtager vi alle pt med mistanke om cco. Forudsætninger: arb med at forbedre og optimere vores patientforløb. Især arb projekt omkring rehabilitering. Sygdommen og ikke mindst behandlingen de gennemgår medfører særdeles mange problemstillinger og gener af fysisk, psykisk og social karakter, det gælder både under og efter behandlingen, men i særdeleshed i det palliative forløb.

Gener fra mund, svælg og hud Sår/tumor Mundtørhed Styre mundvand Sejt slim Lugt Smerter Trismus Lymfødem Blødning Ændrede forhold i munden Synkeproblemer Spiseproblemer Taleproblemer Respiratoriske problemer Manglende tænder Individuelt hvilke gener og problemer pt oplever og i hvilken grad det påvirker dem. I den internationale litteratur om emnet beskrives patienternes mange komplikationer efter endt behandling, samt det forhold at deres livskvalitet forringes som følge af behandlingen. Til trods for at litteraturen indeholder mange videnskabelige undersøgelser, som beskriver problemstillingerne, er det ikke muligt at finde litteratur, som beskriver forslag/løsninger/tiltag til at afhjælpe og støtte op omkring patienternes problemer.

Tværfagligt team Læger Diætist Fysioterapeut Ergoterapeut Talepædagog Socialrådgiver Psykolog Alkoholkonsulent Sygeplejerske (rygestoprådgiver) Vi oplevede i vores afd at vi havde brug for tværfaglige samarbejdspartnere. Så ifm vores projekt fik vi etableret et tværfagligt tema således pt kan tilbydes den bedst mulige hjælp og støtte ifm de problemstillinger de måtte opleve. Jeg fungerer som koordinator. Jeg ser pt både før under og efter indlæggelsen. Oprette et sygeplejeambulatorium kun for pt med cco Store udfordringer ifm terminale forløb. Sidder i en netværksgruppe i det palliative tema på Fyn. De har fornyelig afholdt en temadag omkring hoved-hals.

Sår/tumor Munden/svælg Halsen Fistel Tumor gennemvækst En af de største problemer er tumoren eller det så som måtte være opstået. Sår på halsen - metastaser Svært at få overblik over i mund og svælg pga. trismus Optimalt med foto men ikke været muligt

Kræftsår Opstår ved at tumor infiltrerer hud, blodkar, lymfebaner og væv. Typisk kroniske, idet tumor forhindrer opheling Såret forbliver i inflammationsfasen Forekommer hyppigst hos brystcancer og hoved-halscancer Blomkålslignende, krater Tumor vokser indtil blodkarrene beskadiges og blodgennemstrømningen ophører og derved opstår der vævsnekrose. Inflammationsfasen med blødning, koageldannelse, ødem, varme, rødme, meget sårsekret og gule og sorte nekroser.

Kræftpatienter med sår er en overset gruppe Området sparsomt beskrevet. ”Der mangler kvalificeret forskning både om forekomsten af cancersår og om de bedste behandlinger” Professor Finn Gottrup, Videnscenter for Sårheling Bispebjerg Hospital. Nuværende behandling er ikke optimal.

Sygepleje til patienter med kræftsår Ofte komplicerede Såret Væsker Klør Lugter Bløder Smertefuldt Kosmetisk skræmmende Heler sjældent Stor sygeplejemæssig udfordring

Mange patienter føler sig ulækre, forpinte, trætte, isolerede og afhængige af hyppige forbindingsskift, hvilket kan påvirke og nedsætte deres livskvalitet. Mange patienter bliver begrænset i deres hverdagsliv og sociale relationer. Betina Lund-Nielsen, 2007 Patienter med hoved hals cancer særlig udsatte, idet det ikke kan skjules.

Ikke realistisk at opnå heling af såret Formålet med vores sygepleje er at minimere patienternes gener og forsøge at kontrollere sårets vækst.

Finde en forbinding som passer! Udfordring

Sårpleje Få og hurtige forbindingsskift Valg af forbinding Blød og behagelig Beskytte imod traumer Beskytte imod bakterier Opsuge eksudat Minimere lugtgener

Såranamnese Hvilken behandling er anvendt og med hvilken effekt? Hvem varetager behandlingen? Hvordan påvirker det patienten hverdag? (tøjvalg, sociale aktiviteter, kropsopfattelse og seksualitet mm) Hvordan ser såret ud?

Sårprodukter Hudreaktioner efter strålebehandling. – tynd skum Mepilex lite Blød og behageligt Lindre og mindske kløe på strålebehandlet hud Sidde i flere dage

Væskende sår Alginat eller hydrofiber (seasorb, aquacel) Skum som sekundær bandage. Bedst med klæbekant mest sikkert overfor gennemsivning og lugt Mepilex Transfer. Gennemtrængelig, tynd og formbar skum. Sidde i flere dage og nøjes med at skifte sekundærforbinding. DryMax. Superabsorberende, tynd.

Sårprodukter Nekroser: Anvend hydrogel til opløsning. Skønsomt frem for pincet og saks. Minimerer blødningsrisiko. Hindrer sårheling Lugt skyldes bakteriel nedbrydning af dødt væv. Derfor en fordel at de så vidt muligt fjernes. Nedbrydning af dødt væv vil endvidere ofte føre øget mængde eksudat.

Ildelugtende/infektiøst sår Sølv-bandage Kul-bandage Kombination af Ag og kul Sekundærbandage med klæb Mepilex Ag Dræber bakterier Effekt af Ag optil 7 dage

Fiksering Silikonebelagt plaster Uden stripping Vandtæt Elastisk tubebandage Couded med silikone Strække sig i begge retninger Mange af patienterne sår sidder i munden hvor det ikke er muligt at anvende sårprodukter.

Mundpleje Hyppig Stor indflydelse på patientens velvære Toilettaske med mundplejeartikler Swaps, dansk vand, tandbørste, citronolie, klorhexadin, vaseline Sondeflaske med sugekateter Svamp Sugning Trismus vanskeliggør at få overblik Swaps kan klippes til. Tandbørste i forskellige størrelser Mange ligger med åbent mund, det bevirker munden bliver tør og skorpet. Svamp kan være smertefuld og forholdsvis enkelt at behandle. Sugning kan være lidt mere skånsomt især hvis patienterne har meget ondt i munden. Muligt at få installeret i hjemmet.

Lugt Mundpleje Klorhexadin Medicin Invaliderende for patient og familie Lavasten

Smerter Lidocain gel forud for ernæring eller mundpleje Strepfen

Blødning Isterninger, is Kompression Spongostan Adrenalin Mørke håndklæder Midazolam

Synkeproblemer Vigtigt hvis det er muligt at bevare lidt synkefunktion. Vand, is, desserter

Psykiske/sociale aspekter Sygdommen er relateret til ansigtet. Ændret udseende spiller en stor og betydningsfuld rolle for patienter. Store psykiske og sociale konsekvenser for patienterne. Resulterer ofte i social isolation. Patienterne oplever at sundhedspersonalet ikke hjælper og støtter tilstrækkeligt. Plads til forbedringer! (Jensen, 2009 & Konradsen, 2009) Meget fokus på fysiske gener. Om end lige så vigtige. Ved at sygdommen relateret til ansigtet giver større problemer for pt. Sygepl tier prob ihjel Luksus probl glade for at være i live, min der er nok andre der har det værre. Vil ikke forstyrre sygepl har nok andet at tage sig til. Snakke med pt omkring problemerne.

Center for kliniske retningslinjer Mundpleje http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/KRmundpleje-slutversion280910.pdf Hudreaktioner i forbindelse med strålebehandling http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/file/Microsoft%20Word%20-%20hudreaktioner_straaleskader_endelig.pdf Retningslinjen henvender sig ikke til umiddelbart til patienter med hoved hals kræft men der kan med fordel tages afsæt i denne

Litteratur ”Kræftpatienter med sår er en overset gruppe” Dagens Medicin. 2010 ”Pleje og behandling af mennesker med kræftsår” Betina Lund-Nielsen. SÅR. 1/2007 ”Sygepleje til patienter med kræftsår” Susan Rydahl Hansen. Sygeplejersken. 26/2004 ”Maligna tumörsår – Sårsmärta” Ingrid Roström-Björn. SÅR. 2/2006 Konradsen, Hanne et al. Surgical facial cancer treatment: the silencing of disfigurement in nurse-patient interactions. Journal of Advanced Nursing. 2009, nr. 65(11), side 2409-2418. Jensen, Annesofie Lunde et al. Body Image – et flerdimensionelt begreb i den sundhedsfaglige praksis. Tidsskrift for sygeplejeforskning 2009, nr. 3, side 30-33. (4 sider)

Tak for opmærksomheden