Socialfobi - den skjulte angstlidelse Hallur Gilstón Thorsteinsson, cand.mag. PsykiatriFondens Børne- og UngeProjekt

Fakta om socialfobi Epidemiologi: Mellem 5 og 10% af befolkningen har socialfobi Hver 7 person udvikler socialfobi i løbet af livet (USA) Sygdommen udvikles altid før 30-årsalderen, oftest i 15-20-årsalderen Kønsfordelingen er 50/50 Kun de færreste (4%) søger behandling Mænd søger oftere behandling for socialfobi end kvinder Socialfobi går som regel ikke over af sig selv, men kan helbredes Socialfobi kan ikke sidestilles med ’almindelig’ generthed Socialfobi er stærkt hæmmende for livskvaliteten

Hvad er socialfobi? Socialfobi er angst over for samvær med andre mennesker, og opleves som en følelse af anspændthed eller uro i kroppen Angsten er mindre stærk end ved fx et panikfald. Til gengæld står uroen på i time- eller dagevis op til de situationer, der udløser angsten Kernen i socialfobi er frygten for andres kritiske øjne, for at optræde pinligt eller at blive ydmyget i sociale situationer Konkret er man bange for at blive betragtet og vurderet, mens man gør et eller andet, fx holder oplæg, taler eller drikker et glas vand

Angstens onde cirkel Angst består af fire komponenter: Selve angstfølelsen Kropslige ledsagesymptomer Tanker relateret til angsten (fx tanker om, at man er ved at blive sindssyg) Undvigelsesadfærd (for at undgå angstvoldende situationer)

Generaliseret vs. specifik socialfobi Når der kun er én eller få typer situationer, man frygter, fx angst for at tale i en stor forsamling eller for at spise sammen med andre Generaliseret socialfobi: Man føler angst ved enhver form for socialt samvær – også når man går ned ad en myldret butiksgade i en fremmed by. Man føler sig konstant som centrum for andres opmærksomhed Det mest almindelig er at lide af begge former samtidigt.

Sårbarhedsmodel for socialfobi Biologi, genetiske faktorer Meget tyder på en vis arvelighed Letpåvirkeligt og skrøbeligt nervesystem går i arv Psykologisk sårbarhed Generthed Lav selvtillid og negativt selvbillede Negativ kognition Opvækst og sociale faktorer Indlæring: Lærer at reagere med angst i forbindelse med specifikke stimuli Koldt, overbeskyttende eller dominerende opvækstmiljø Manglende støtte i puberteten – hvor de fleste i forvejen er selvkritiske Traumatiske oplevelser Mobning Ubehagelige oplevelser i forbindelse med fx fremlæggelse

Udløsende situationer Deltage i gruppearbejde Spise eller drikke i andres selskab Tale med autoriteter Gå til fest Optræde eller holde oplæg Arbejde, mens andre ser på Ringe til eller tale med ukendte personer Benytte skolens toiletter Gå ind i et rum, hvor andre allerede er samlet Være centrum for opmærksomhed Gå til eksamen Udtrykke uenighed (med andre end de nære) Gå på gaden, stå i kø mm.

Signalerne – undvigelsesadfærd Forbruge beroligende medicin, hash eller alkohol Undgå at se andre i øjnene Ryge, tale i mobil, læse i en bog, have ipod på etc. Tale mindre. Sætte sig et ubemærket sted. Sidde stille Prøve at skjule ansigtet Prøve at skjule sved via tøjet Prøve at skjule rødmen Prøve at ”virke normal” eller ”kontrollere sin adfærd” Nervøs adfærd, fx holde hårdt på glas og bestik Prøve at undgå, at svare på spørgsmål Prøve at forberede, hvad man skal sige, mens den anden taler Undgå at holde pauser, mens man taler Undgå de mennesker, man synes virker interessante Vær opmærksom på, at børn og unge ikke har lige så let ved at se, at deres frygt for andre er overdreven og urealistisk, som voksne har

Konsekvenserne af socialfobi Socialfobi nedsætter livskvaliteten betydeligt, i form af: Fravalg af uddannelsesinstitutioner Fravalg af arbejde – eller den ønskede karriere Fravalg af oplevelser; såsom kulturelle arrangementer eller rejser Dermed medfører socialfobi ofte: Social isolation Ensomhed Selvforagt og dårlig selvtillid Depression Stort forbrug eller misbrug af alkohol og/eller medicin Socialfobi kan bidrage til udviklingen af andre psykiske sygdomme, men kan også være affødt af andre psykiske sygdomme

Behandling af socialfobi Psykoedukation: Information og undervisning Kognitiv adfærdsterapi Eksponering under kontrollerede forhold Socialfærdighedstræning Kognitive teknikker Medicinsk behandling (i visse tilfælde) SSRI-præperater, antidepressiva Betablokkere (ringe effekt på generaliseret socialfobi) Benzodiazepiner, beroligende medicin I fleste tilfælde varetages behandlingen af en psykolog

Handlemuligheder I tilfælde af svær angst vil den praktiserende læge som regel henvise til en psykiater eller psykolog. Det er gratis at gå til psykiater, mens det koster penge at gå til psykolog, dog kan man få tilskud, hvis der forelægger en krisesituation. Valget af psykiater vs. psykolog (eller en kombination) kan man foretage i samråd med lægen. Kontakt Angstforeningen på www.angstforeningen.dk eller telefon 70 27 92 94 Kontakt PsykiatriFonden på www.psykiatrifonden.dk eller telefon 39 20 39 09 Ring til PsykiatriFondens TelefonRådgivning på telefon 39 25 25 25