Hvorfor skal medicinforsøg udføres? Ulemper:Fordele: Ressourcer? Risici?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dorte Færgemann Master i sundhedspædagogik
Advertisements

Charlotte Brauer, overlæge
Natarbejde og helbred Thora Brendstrup oktober 2010.
Begreberne risiko og effekt
Depressioner: Er de sekundære eller primære
Dagens program Teori Øvelser Eksperimentelle design Kausalitet
Valg af studie-type for projektet
Type 2 diabetes Diabetestyper Diabetesundervisning ved sygeplejerske
Studietyper Katharina M.Main
Kan helbredstjek forebygge livsstilssygdomme, og hvad koster det?
 Birthe henvender sig til læge, da hun igennem det sidste år har haft tiltagende hede-svedeture, hun må op om natten for at skifte natkjole.  Er hun.
Introduktionskursus for frivillige
Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Fælles Akut Modtagelse
Session 8: Medicinsk behandling - hvad skal jeg selv gøre Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv lidelse.
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Kohorte og interventionsstudier
Type 2 diabetes Senfølger
Helle Ulrichsen Screening i et organisatorisk perspektiv Hvad er konsekvenserne af indførelse af screeningsprogrammer?
Hånd i hånd. Forskning i rådgivning og støtte til par hvor kvinden har brystkræft 18. Maj 2011 Ph.d.-studerende Anne Nicolaisen 1.
Mobility management og sundhed Mobility og Sundhed.
DCS/DTS fællesmøde januar 2010 Denne præsentation har været fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 2010 og Poul Erik Mortensen har alle rettighederne til gengivelse.
Biostatistics mm5 SPSS crash course II. But why? Hvorfor læser vi videnskabelig litteratur? Hvordan læser vi?
Forskellige studietyper
Behandling af nedsat hjertefunktion med T3 – LIHFA studiet
Risikofaktorer som effektmål
Tilstødende sygdomme og stress
Hormonbehandling af postmenopausale kvinder
Hjerte-kar sygdomme Rygning.
Stofrelateret død og Metadondødsfald
Hormonbehandling i klimakteriet
Træningsformer, Borg-skala og intensitet
Peter Lange Hjerte-Lungemedicinsk Afdeling Hvidovre Hospital
1 Hvordan er forsøgspersonen i et lægemiddelforsøg forsikret?
Seksualitet og hjertesygdom
Risikofaktorer
Behandling i hjemmet København den
Sundhedsprofiler – et redskab i forebyggelsen Åbningskonference, Region Hovedstaden Falconer Centret 18. januar 2007 Allan Linneberg Torben Jørgensen Forskningscenter.
8. april 2017 Funktionel træning
NYHEDER FRA DET DANSKE BLODDONORSTUDIE Det Danske Bloddonorstudie
Forældredialog om alkohol
Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en lang række gavnlige virkninger på helbredet Musklerne og skelettet bliver styrkede Motorikken forbedres Immunforsvaret.
Khaldoon A Al-Roomi et al, International Journal of Epidemiology, 1994
Rationel klinik Wulff & Gøtzsche, Munksgaard Medical Informatics
Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Lunger.
Hvad kan jeg opnå ved træning?
Alderdommen Den normale aldring.
Zoneterapi Hvad er der af evidens?.
Palliation til ældre med kræft
Biostatistik ST8 Carsten Dahl Mørch Fredrik Bajers Vej 7 D2-109
Blodets sammensætning Lymfesystem Blodsygdomme
Torben Munk overlæge, Afd. D OUH. Definitioner: Menopausen: Tidspunktet for den sidste menstruation. Fastslås definitorisk retrospektivt efter 12 måneders.
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farve- designet og vælg.
HPV infektion og HPV relateret sygdom
Hvordan skal man se ud? Hvem kan træne? Alle kan træne Alle kan træne MEN –Cleares af lægen –Forskel på behandling og forebyggelse –Målsætning –Vælge.
Kredsløbet Hjertet Hjertets egen blodforsyning Arme og ben
Svend Andersen, professor dr.theol. A A R H U S U N I V E R S I T E T CENTER FOR BIOETIK OG NANOETIK MTV: Vaccination mod HPV Etiske aspekter.
Svendborgprojektet – idrætsskoler og forskning. Idrætsskoler i Svendborg Kommune Team Danmark Elitekommune 2007 Konceptudvikling Samarbejde på tværs af.
Kompetencemål 5  Borgerens ønsker og livskvalitet skal holdes ved lige, imens man motivere dem til en sundere livsstil – og få en bedre livskvalitet.
Torben Munk overlæge, Afd. D OUH
Naturfag Bjergsnæs Efterskole
Udvalgte forskningsresultater
Nedslidning – hvad er det?
Fibromer / muskelknuder
Rehabilitering og hjemmehjælp
Epi˚brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen.
Enheden for Klinisk Alkoholforskning
Præsentationens transcript:

Hvorfor skal medicinforsøg udføres? Ulemper:Fordele: Ressourcer? Risici?

Årsager til variation i vurdering af behandlingsrespons - Individ- Måleudstyr - Observatør- ’Bias’ - Behandling

Aspekter af forsøgsdesign Kontrol Randomisering Blinding

Blodprøve tid X fre lør søn man Population: 1000 elever på Svendborg Gymnasium. Heraf indgik en klasse på 28 elever, hvoraf 20 fik målt levertal Metode: Resultat: 2 ud af 20 elever lå over referenceområder i Svendborg Sgh. Betydning: ? Begrænsninger: Biologisk/analytisk variation Levertal ikke søgt relateret til adfærd Kun en opsamling Kontrolgruppe … Druk i Svendborg ?

Hormonbehandling

Hormonbehandling af kvinder efter overgangsalderen; Åreforkalkning Risikoen for hjertekarsygdom stiger med alderen. Stigningen starter tidligere for mænd end for kvinder. Stigningen er sammenfaldende med overgangsalderen. Kolesteroltallet stiger med alderen og en del af stigningen er sammenfaldende med overgangsalderen.

Overensstemmelse mellem medicinforsøg og observation af befolkningsgrupper ? Overensstemmelse Uoverensstemmelse Organsystem HjerteX HjerneX BrystX KnogleX

Forklaring Kontrolgruppen var ikke sammen- lignelig med hormon-gruppen, hvad angår forhold omkring hjerte og hjerne. Med andre ord - der var andre forskelle mellem grupperne end hormonbehandling. ’Healthy user effect ?’

Hvorfor skal medicinforsøg udføres? Ulemper:Fordele: RessourcerGaranti for effekt RisiciSikkerhed belyst

Hormonbehandling af kvinder efter overgangsalderen; Åreforkalkning Observation af befolkningsgrupper har vist, at kvinder som behandles med hormoner har en lavere risiko for hjertekarsygdom end kvinder, som ikke behandles med hormoner. Hormonbehandling sænker kolesteroltallet. Dyreforsøg har samstemmende vist en forebyggende effekt af hormonbehandling mod udvikling af åreforkalkning.

Men … medicinforsøg planlagt med lodtrækning, kontrolgruppe og blinding har ikke kunne demonstrere den fordelagtige virkning på åreforkalkning, som efterhånden er grundigt jagtet; kvinder med manifest hjertekarsygdom raske ældre kvinder “europæiske østrogener” valg af gestagen

Man fandt: øget risiko for brystkræft øget risiko for blodprop i ben eller lunge øget risiko for blodprop i hjertet øget risiko for slagtilfælde øget risiko for udvikling af demens ingen fordel i livskvalitet hos kvinder uden klimakterielle gener forebyggende effekt på knoglebrud forebyggende effekt på kræft i mavetarmkanalen