Forsøg med husdyrgødning En gennemgang af de afsluttede og mest markante resultater af forsøg med husdyrgødning fra Oversigten side 206-220. Ikke gennemgang af den alle, men vil uddybe nogle af de væsentligste. I 2005 har vi bl.a. afsluttet en forsøgsrække med fiber og væskefraktion fra gylleseparering, og den forsøg vil jeg gøre særlig meget ud af. Derudover vil jeg gennemgå et par forsøg med nedfældning af svinegylle. Konsulent Torkild Birkmose Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl

Gylleseparering gennemføres bl. a Gylleseparering gennemføres bl.a. for at reducere fosfortilførslen på en bedrift eller i et område, idet gylleseparering er særdeles effektiv til at koncentrere fosfor i et begrænset volumen, som kan transporteres over lange afstande til en konkurrencedygtig pris. Ved gylleseparering deles organisk og uorganisk kvælstof også, og dette har stor betydning for den forventede gødningseffekt af fraktionerne. I 2003-2005 har vi gennemført en lang række forsøg med hovedsagligt afgasset gylle, som er separeret i en dekantercentrifuge. En oversigt over indholdet i de anvendte produkter kan ses i Oversigten side 213. Fiber indeholder meget tørstof, fosfor og organisk kvælstof, medens væsken indeholder meget ammoniumkvælstof og kun lidt tørstof og fosfor. Dekantercentrifuge

11 forsøg med N i fiber og væskefraktion til vinterhvede, 2003-2005 Pct. protein Udb. og merudb. hkg/ha Værdi-tal 1 0 N 9,6 35,1 2 100 N 9,4 33,2 3 150 N 10,8 38,8 4 200 N 11,5 43,6 5 100 N + 100 total-N i fiber, forår 9,9 38,6 29 6 100 N + 100 total-N i fiber, efterår 37,0 18 7 50 N + 100 NH4-N i væske, slanger 10,3 40,6 78 8 50 N + 100 NH4-N i væske, nedfæl. 11,0 41,0 89 Fiber indeholder ca. 50 pct. ammoniumkvælstof, så derfor vil man umiddelbart kunne forvente en udnyttelse på ca. 50 pct. Men fiber udnyttes tilsyneladende meget dårligt, hvis det udbringes før såning af vinterhvede om efteråret, og lidt bedre, hvis den udbringes om foråret. Der er en meget høj udnyttelse af væskefraktionen – især ved nedfældning. Den højere effekt af nedfældning kan tilskrives en højere proteinprocent i kernerne. Oversigten 2005, side 208

N-min om efteråret efter udbringning af fiber før såning af vinterhvede 25 Uden fiber Fiber udbragt efterår 20 15 N-min 1. dec., kg N pr. ha 10 5 Ved efterårsudbringning af fiber er der risiko for, at en del af kvælstoffet fra fiberen udvasker i løbet af vinteren. Det ses bl.a. ved, at N-min-indholdet i jorden fra 25-100 cm dybde er 13 kg N pr. ha højere i forsøgsled med fiber end i forsøgsled uden fiber. 0-25 25-50 50-75 75-100 Prøvetagningsdybde, cm Oversigten 2005, side 208

Nitratudvaskning efter tilførsel af fiberfraktion DJF-forsøg, hvor udvaskningen måles direkte i lysimeter. Der er udbragt 3 slags fiber efterår eller forår, svinegylle og handelsgødning med ca. 100 kg total- N pr. ha To udvaskningsniveauer, hvor der ved det højeste niveau er udvasket godt 20 kg N pr. ha mere end ved det laveste niveau. Bemærk ingen forskel på svinegylle og NPK Kilde: DJF, 2005

N-udnyttelse af forårsudbragt fiber i vinterhvede og nedbør efter udbringning Tilsyneladende kræves der en stor nedbørsmængde i en periode efter udbringning af fiber i voksende afgrøder, for at få en tilfredsstillende kvælstofvirkning. Nedbør er med til at reducere ammoniakfordampning, omsætte fiberen og til at skylle kvælstoffet ned i jorden. Alt i alt, så kan det være problematisk at opnå et sikker virkning af fiber udbragt til vinterhvede, hvad enten der sker efterår eller forår. Oversigten 2005, side 207

15 forsøg med N i fiber, fiberpiller og væskefraktion til vårbyg, 2003-2005 Udb. og merudb. Værdital 1 0 N 30,5 2 40 N 11,5 3 80 N 18,7 4 120 N 23,0 5 160 N 24,6 6 120 total-N i fiber 14,1 54 7 40 N + 120 total-N i fiber 20,1 47 8 40 N + 120 total-N i fiberpiller 13,2 9 80 NH4-N i væskefrak., slangeudlagt 19,5 84 10 80 NH4-N i væskefraktion, nedfældet 20,3 85 Der opnås en højre kvælstofvirkning af fiber til vårbyg end til vinterhvede. I vårbyg kan man reducere ammoniakfordampning til et minimum, og udvaskning i løbet af vinteren undgås. Kvælstofudnyttelsen af fiberpiller er relativ lav på grund af et lavt indhold af ammonium og et relativt højt CN-forhold (17). Der opnås en høj og sikker kvælstofeffekt af væskefraktionen uanset, om væsken udbringes med slæbeslanger eller ved nedfældning. Et enkelt forsøg med fiber til sukkerroer viser en meget høj udnyttelse, men i det pågældende forsøg kun, hvis der blev suppleret med handelsgødning.

Udnyttelse af kvælstof i: - fiber Vinterhvede, efterår Vinterhvede, forår Bedst effekt i vårbyg om foråret. I vinterhvede er det svært at undgå kvælstofudvaskning ved efterårsudbringning og ammoniakfordampning ved forårsudbringning. Fiberpiller har kun en svag kvælstofudnyttelse. Vårbyg, forår 20 40 60 80 100 Værdital

Udnyttelse af kvælstof i: - væskefraktion Vinterhvede, slangeudlagt Vinterhvede, nedfældet Vårbyg, slangeudlagt Væskefraktion har en høj og sikker kvælstofudnyttelse i både vinterhvede og vårbyg. I vinterhvede opnås en højere kvælstofvirkning ved nedfældning end ved slangeudlægning. Det er ikke tilfældet i vårbyg. Vårbyg, nedfældet 20 40 60 80 100 Værdital

Alsidig sædskifte, incl. vårbyg Samlet kvælstofudnyttelse af fiber og væskefraktioner fra afgasset gylle 100 90 80 75 75 73 70 70 68 60 50 Markeffekt, vægtet gns. 40 30 20 10 Den samlede kvælstofvirkning kan kun forbedres marginalt ved hjælp af separering. I eksemplet er den vægtede 1. årsvirkning af fiber- og væskefraktion beregnet og sat i forhold til udbringning af usepareret afgasset gylle. Sammenligningen med afgasset gylle skyldes, at de fleste afprøvede separeringsprodukter har oprindelse i afgasset gylle. I sædskifter med vårbyg (eller andre vårafgrøder) kan der opnås en marginal forbedring ved at udbringe fiberen forud for vårbyg om foråret. Kontinuerlig vinterhvede Alsidig sædskifte, incl. vårbyg Afgasset gylle Separering, fiber forår Separering, fiber efterår

Ammoniumandel forudsiger værdital 100 Y = 0,65x + 8,55 R2 = 0,31 80 60 Værdital 40 Alle forsøg med alle typer af separeringsprodukter i alle afgrøder. Umiddelbart ingen sammenhæng mellem ammoniumindhold og kvælstofudnyttelse. Hvis vi fjerner de såkaldte N-koncentrater, som består af ren ammoniumkvælstof, men hvor der er stor risiko for ammoniakfordampning, forbedres resultatet. 20 20 40 60 80 100 Ammoniumandel, pct.

Ammoniumandel forudsiger værdital 100 Y = 1,04x - 9,52 R2 = 0,63 80 60 Værdital 40 Her er resultatet væsentlig bedre, men der er stadig stor variation. 20 20 40 60 80 100 Ammoniumandel, pct.

Tørstof/total-N forudsiger værdital 100 Y = -1,9x + 92 R2 = 0,78 80 60 Værdital 40 DJF har tidligere med succes inddraget kendskabet til gyllens indhold af tørstof og kulstof i forudsigelsen af kvælstofvirkningen. Bl.a. er vist en god sammenhæng mellem forholdet mellem tørstof og kvælstof og kvælstofudnyttelsen. Ved separeringsprodukter er der en rimelig sammenhæng, men stadig med en vis variation. Kendskab til indhold forudsiger ikke udnyttelsen alene. Det skal kædes sammen med oplysninger om afgrøde, tidspunkt, teknik mv. 20 10 20 30 40 50 Tørstof/Total-N

Nedfældning af svinegylle til vårbyg Ved sortjordsnedfældning er målet at placere gyllen i en afgrænset streng i 8-10 cm dybde i jorden. En kompakt streng giver den bedste plantetilgængelighed, og jo mindre denne streng forstyrres med jordbehandling efterfølgende – jo bedre virker nedfældningen. En decideret sortjordsnedfælder kan i sagens natur kun anvendes inden såning af afgrøden, men til gengæld kan metoden også anvendes inden såning af alle vårsåede afgrøder. Nedfældning af svinegylle til vårbyg

Nedfældning af svinegylle til vårbyg 75 50 Udbytte, hkg pr. ha 25 Merudbytte på 5,4 hkg pr. ha Ingen merudbytte for handelsgødning Placeringseffekt kan tilsyneladende ikke gødskes bort Protein hævet 1,25 pct. enhed ved 75 kg N i handelsgødning Nedfældet Slangeudlagt og nedharvet 25 50 75 Kg N i handelsgødning pr. ha Oversigten 2005, s. 214

Sammenligning af 3 metoder i vinterhvede I forsøgene sammenlignede vi tre typer nedfældere: Slangeudlægning, skiveskærsnedfældning, og så den ny DGI-nedfælder, som ved 8-10 atm. tryk spuler gyllen ned i jorden.

Svinegylle til vinterhvede, 4 landsforsøg 2005 50 N + 100 kg NH4-N/ha Udbytte, hkg kerne pr. ha Køre-skade, hkg pr. ha Uden køre-skade Med køre-skade Slangeudlægning 76,1 73,7 2,4 Skiveskærsnedfældning 82,3 75,9 6,4 DGI-nedfældning 81,5 76,4 5,1 Uden indregning af køreskade lille merudbytte for skiveskærsnedfældning Udjævnes, hvis der indregnes køreskader Relativ stor køreskader for nedfældning p.g.a. lavere arbejdsbredde DGI hverken bedre eller dårligere end skiveskærsnedfældning Nedfældning ikke tilrådeligt fra et udbyttemæssigt synspunkt Oversigten 2005, s. 216

Nettomerudbytte for nedfældning i forhold til slangeudlægning i vinterhvede 8,0 6,0 4,0 2,0 Merudbytte hkg pr. ha 0,0 -2,0 Der er korrigeret for køreskade Der er tendens til, at nedfældere med enkeltskær giver et bedre resultat end nedfældere med dobbeltskær. De afprøvede skær er ikke udviklet til nedfældning i vintersæd, så efter al sandsynlighed kan skærene forbedres væsentligt. Det arbejder vi videre med i Landsforsøgene i 2006, og det vil jeg glæde mig til at fortælle mere om til næste års kongres. -4,0 -6,0 Dobbelt Enkelt, tæt Enkelt -8,0

Tak for opmærksomheden - og god læselyst i Oversigten 2005, s. 206-220