DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Min baggrund  Uddannet på RUC i offentlig forvaltning og internationale udviklingsstudier  Forsker på Center for Udviklingsforskning  International direktør i Mellemfolkeligt Samvirke  Seniorrådgiver i Burkina Fasos indenrigsministerium  Konsulent  Seniorforsker på DIIS 2007-

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Oplæggets organisering  Udviklingsudfordringerne  Det internationale udviklingssamarbejde  Dansk udviklingsbistand  Erhvervslivets rolle

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udviklingsudfordringerne  Fattigdom –Den fattige andel af ulandenes befolkning er faldet fra 52% i 1981 til 26% i –Børnedødeligheden er faldet fra 87 ud af 1000 i 1980 til 54 i 2006; en større andel af de voksne kan læse og skrive og flere børn kommer i skole –Men store regionale forskelle: I Østasien er den fattige andel af befolkningen faldet fra 80% i 1981 til 18% i 2005, mens andelen har ligget stabilt på ca. 50% i Afrika syd for Sahara. Antallet af fattige er her steget fra 200 til 380 mill. fra 1981 til 2005

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udviklingsudfordringerne (2)  Ulighed –Faldende ulighed hvad angår de fleste sociale indikatorer

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udviklingsudfordringerne (3)

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udviklingsudfordringerne (4)  Ulighed –Broget billede hvad angår indkomst: –Stigende ulighed inden for lande (USA, England, Kina, Indien, Rusland og mange andre) –Stigende ulighed mellem lande, men ikke hvis der tages højde for landenes andel af verdens befolkning (Kina og Indien haler meget ned i uligheden mellem landene) –De 5% fattigste står for 0,2% af verdens forbrug, mens de 5% rigeste står for 32,7%.

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udviklingsudfordringerne (5)  Ulighed, fattigdom og økonomisk vækst –Vækst er central i fattigdomsbekæmpelse (600 mill. kom ud af fattigdom i Kina over 25 år) –Vækst hæmmes af ulighed –Vækst i ulige samfund gavner ikke de fattige særligt meget

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udviklingsudfordringerne (6)  Fødevarekrise  Energikrise  Finansiel og økonomisk krise  Konflikter  Klimaforandringer  Sygdomme og epidemier  Befolkningstilvækst og migration?

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Det internationale udviklingssamarbejde 5 modsætninger:  Koordinering og harmonisering samtidig med et markant voksende antal donorer  Fokus på ejerskab samtidig med skatteyder-finansiering af udviklingsbistanden  Langsigtet fattigdomsbekæmpelse samtidig med donorlandenes udenrigspolitiske interesser  Globale processer samtidig med nationalt udviklingssamarbejde  Landespecifik udvikling samtidig med donor- organisationernes uniforme tilgang

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Dansk udviklingsbistand Fire karakteristika  Fattigdomsorienteringen  Multilateral bistand  Sektorprogramstøtte  Harmonisering, tilpasning og ejerskab

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Dansk udviklingsbistand (2)

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Dansk udviklingsbistand (3)

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Dansk udviklingsbistand (4) Bistanden bliver til i et spændingsfelt af:  Interesseorganisationerne  Medierne  De politiske partier  Udenrigsministeriet  Andre donororganisationer

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Erhvervslivet  I 2005 udgjorde private investeringer og lån 85% af kapitalstrømmene til ulandene. I 1990 var det 65%.  Migranters pengeoverførsler er 2-3 gange større end den officielle bistand.  Meget ujævn fordeling mellem landene. I Afrika er det hovedsageligt ressourcerige lande, der har modtaget private investeringer af betydning.  Finanskrisen har ændret billedet radikalt.

DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Erhvervslivet (2) Mulighederne i fattige afrikanske lande i dag:  Private investeringer er centrale  Bedre erhvervsklima i en række lande  Bistanden er ’afbundet’, og erhvervssektor- programmer er i vækst  Langt tidsperspektiv og stor risikovillighed  Godt lokalkendskab