Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

Præsentationer af emnet: "Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker"— Præsentationens transcript:

1 Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker
Dansk og internationalt udviklingssamarbejde: Afvikling, business as usual eller nyt liv? Lars Engberg-Pedersen Seniorforsker

2 3 runder Internationalt udviklingssamarbejde fra 1990erne og frem: Fremgang og sammenbrud i fattige lande, nye aktører og nye udfordringer Dansk udviklingssamarbejdes udvikling: Fra stormagt til ligegyldighed Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi, januar 2017: Privatisering af bistanden?

3 Udviklingen i absolut fattigdom
Kilde: Nicolai et al Projecting progress, ODI

4 Markante forandringer for og i det internationale udviklingssamarbejde
Fra 65 low income countries i 2001 til 31 i 2015 (Afghanistan, Haiti, Nepal, Nordkorea plus 27 afrikanske lande syd for Sahara) Skrøbelige stater og situationer Nye aktører Globale udfordringer 2015-målene, Paris-erklæringen og Verdensmålene TOSSD? Total Official Support for Sustainable Development

5 2015-målene

6 2015-målene Fordele Målbare Vedkommende God tidshorisont Ulemper
Snæver gruppe udvalgte målene Cementerede opdelingen af verden i Syd og Nord Hovedsageligt socialt orienterede

7 Verdensmålene

8 Dansk udviklingssamarbejdes udvikling
1990’erne var dansk bistands storhedstid (udviklingsstrategier, sektorprogrammer og aktiv multilateralisme) Fra blød til hård udenrigspolitik i 2002 Prioritering af skrøbelige situationer Decentraliseret, pragmatisk bistand med for lidt kapacitet Mere og mere ministerorienteret hovedkontor på Asiatisk Plads

9 Dansk udviklingssamarbejdes udvikling
Intensiveret ideologisk farvning: Frihed – Søren Pind (2010), Menneskerettigheder – Christian Friis Bach (2012), Sikkerhed, migration og erhvervsliv – Kristian Jensen/ Ulla Tørnæs (2017) Nyt lovgrundlag (2012) med fokus på menneskerettigheder og politikkohærens Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser i verdens brændpunkter (2013) En udenrigspolitisk sammenhæng kendetegnet ved ‘bålslukning’

10 Fra august 15 til november 16
Main budget items Danish development policy 2015 (mill. DKK) 2016 (mill. DKK) Change (%) Bilateral assistance 6354,3 2893,9 -54,5 Assistance through NGOs 1103,0 744,0 -32,5 Climate change 652,0 301,0 -53,8 Multilateral assistance through UN 1629,1 824,6 -49,4 Development banks and EU fund 1941,6 1968,5 1,4 Humanitarian relief 1775,0 1825,0 2,8 EU assistance 1044,1 1352,6 29,5 Asylum seekers in Denmark 980,1 4436,9 352,7 Total Danish aid 16893,0 14777,7 -12,5

11 Den nye strategi: Privatisering?
Prioriteter: Sikkerhed og udvikling – fred, stabilitet og beskyttelse Migration og udvikling Inklusiv, bæredygtig vækst og udvikling Frihed og udvikling – demokrati, menneskerettigheder og ligestilling Lande: Fattige, skrøbelige lande og regioner Fattige, stabile lande Transitions- og vækstøkonomier

12 Erhvervslivets inddragelse
Danidas Business-to-Business Program: Teknologioverførsel og kapacitetsopbygning jobs skabt mellem 2006 og 2011 Bedre arbejdsmiljø Ringe bidrag til vækst, beskæftigelse, fattigdomsbekæmpelse, ligestilling, m.v. Kun 30% af de indgåede partnerskaber overlevede afslutningen af støtten

13 Nye erhvervsinstrumenter (1)
Danida Market Development Partnerships (40 mill. kr. i 2016, 60 mill. kr. i 2017): Vedvarende Energi og Vestas, produktion af vindturbiner i Kenya CARE Danmark og Christian Hansen a/s, biologisk plantebeskyttelse i Kenya Landbrug&Fødevarer og Arla, mejerisektoren i Nigeria Dansk Initiativ for Etisk Handel og Bestseller, beklædningsindustrien i Myanmar

14 Nye erhvervsinstrumenter (2)
Danida Business Finance, bløde lån til finansiering af bæredygtige infrastrukturprojekter (transport, vand, sanitet, energi) med danske virksomheder og i lande med dansk repræsentation Vejbroer i det nordlige Ghana, Danida subsidie: 178 mill. kr. Elektrificering i Mozambique, Danida subsidie: 569 mill. kr. Danida Business Explorer (10 mill. kr. i 2017), undersøgelse af forretningsmuligheder

15 Nye erhvervsinstrumenter (3)
Pulje til fremme af erhvervslivets rammebetingelser i udviklingslande (7,5 mill. kr. i 2016): Dansk Industri og Kenya Association of Manufacturers (industriel konkurrenceevne) Dansk Industri og South Africa National Business Initiative (vandforsyning) Danish Forestry Extension og Carbon Foundation of East Africa (grøn energi) Dansk Erhverv/Danish Fashion Institute og Bangladesh Garment Manufacturers (tekstil)

16 Nye erhvervsinstrumenter (4)
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), SDG fund (200 mill. kr. i 2017) Manglende finansiering på 2,5 billioner dollars om året for at indfri Verdensmålene Høj risiko og lavt udbytte, men kapitalen findes Offentlige-private partnerskaber 30 mia. kr. (IFU: 2,7 mia., institutionelle investorer: 2,7 mia. og privat kapital: 25 mia.) skal investeres i ca. 50 projekter over 3 år

17 Hvor går dansk bistand hen?
Ingen afvikling, tror jeg. Et vist fokus på erhvervslivet. Kan Verdensmålene og klimaforandringerne ændre (synet på) udviklingsbistanden? Solidaritet/altruisme Et flertal af danskerne Et mindretal af danskerne, nogle politikere Egen- interesse Få danskere, de fleste politikere Meget få Kort sigt Lang sigt

18 Tak

19

20 Processen frem mod de nye mål
Rio92, Earth Summit, Agenda 21 Topmøde om 2015-målene, september 2010 Rio2012, The Future We Want Nationale og tematiske konsultationer, august 2012 – marts 2013 High Level Panel of Eminent Persons report, 30/5 2013 A Million Voices: The World We Want, september 2013 Open Working Group, 22/ – 18/7 2014 Synthesis Report of the Secretary General, 4/ Regeringsforhandlinger, 19/1 – 31/7 2015

21 A million voices, september 2013

22 A Road to Dignity – GS rapporten

23 Hvorfor er målene vigtige?
Verdens udfordringer: Fattigdom Ulighed Klimaforandringer Voldelige konflikter Arbejdsløshed Økonomisk ustabilitet Epidemier Skævt internationalt politisk system

24 De globale udviklingsmål

25 Status Vildt underfinansieret dagsorden
Officielt universelle mål, men reelt? Europa kan ikke enes og de enkelte lande samler sig om sig selv Kina og Indien bruger ikke udviklingsmålene som rammen for deres udviklingsaktiviteter Mindre bistand til de fattigste lande Mere kommercielle relationer

26 Hvorfor er målene vigtige for DK?
Fordi: Danmark har skrevet under på dem og vil blive målt og vejet De kunne være groet i en nordisk have Vores velfærd og fremgang de kommende år er dybt afhængig af, at verdens udvikling bevæger sig i retning af målene

27 Mål 5: Ligestilling Achieve gender equality and empower all women and girls: End all forms of discrimination against all women and girls everywhere Eliminate all forms of violence against all women and girls in the public and private spheres, including trafficking and sexual and other types of exploitation Eliminate all harmful practices, such as child, early and forced marriage and female genital mutilation Recognize and value unpaid care and domestic work through the provision of public services, infrastructure and social protection policies and the promotion of shared responsibility within the household and the family as nationally appropriate Ensure women’s full and effective participation and equal opportunities for leadership at all levels of decisionmaking in political, economic and public life Ensure universal access to sexual and reproductive health and reproductive rights as agreed in accordance with the Programme of Action of the International Conference on Population and Development and the Beijing Platform for Action and the outcome documents of their review conferences Undertake reforms to give women equal rights to economic resources, as well as access to ownership and control over land and other forms of property, financial services, inheritance and natural resources, in accordance with national laws Enhance the use of enabling technology, in particular information and communications technology, to promote the empowerment of women Adopt and strengthen sound policies and enforceable legislation for the promotion of gender equality and the empowerment of all women and girls at all levels

28 Mål 10: Ulighed Reducere ulighed i og mellem landene:
By 2030, progressively achieve and sustain income growth of the bottom 40 per cent of the population at a rate higher than the national average By 2030, empower and promote the social, economic and political inclusion of all, irrespective of age, sex, disability, race, ethnicity, origin, religion or economic or other status Ensure equal opportunity and reduce inequalities of outcome, including by eliminating discriminatory laws, policies and practices and promoting appropriate legislation, policies and action in this regard Adopt policies, especially fiscal, wage and social protection policies, and progressively achieve greater equality Improve the regulation and monitoring of global financial markets and institutions and strengthen the implementation of such regulations Ensure enhanced representation and voice for developing countries in decision-making in global international economic and financial institutions in order to deliver more effective, credible, accountable and legitimate institutions Facilitate orderly, safe, regular and responsible migration and mobility of people, including through the implementation of planned and well-managed migration policies Implement the principle of special and differential treatment for developing countries, in particular least developed countries, in accordance with World Trade Organization agreements Encourage official development assistance and financial flows, including foreign direct investment, to States where the need is greatest, in particular least developed countries, African countries, small island developing States and landlocked developing countries, in accordance with their national plans and programmes By 2030, reduce to less than 3 per cent the transaction costs of migrant remittances and eliminate remittance corridors with costs higher than 5 per cent

29 Uligheder Sociale Økonomiske Og mange andre Overlapper ofte
Køn Alder Race, kaste, etnisk gruppe Handicap og sygdomme Seksuel orientering Økonomiske Og mange andre Overlapper ofte Går ofte i arv DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

30 Er ulighederne stigende?
Sandsynligvis er de sociale uligheder generelt faldende, men det er en kamp. Hvad med de økonomiske uligheder? 1. I de enkelte lande: Kuznets’ omvendte U Stigende ulighed i de vestlige lande de seneste 25 år Dårlige data, men meget tyder på stigende ulighed i mange fattige lande DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

31 Er ulighederne stigende?
2. Mellem landene: Siden den industrielle revolution er de vokset meget frem til 1950erne. Hvis alle lande tæller lige meget, er de fortsat med at stige i hvert fald indtil for nylig. De fattigste 5% i DK er rigere end de rigeste 5% i Tanzania. Hvis befolkningsrige lande (Kina og Indien) tæller proportionalt mere, er de faldet. MEN: De absolutte indkomstforskelle er stadig stigende. $PPP pr. person 1980 2007 USA 25.500 43.200 Kina 525 5.050 Absolut forskel cirka 25.000 38.000 DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

32 Er ulighederne stigende?
3. Globalt: Tjah… Nogenlunde uforandret Gini-koefficient siden 1988 Voksende økonomisk afstand mellem de rigeste og de fattigste mennesker den rigeste 0,01% af USA’s befolkning tjener nu næsten 5% af landets indkomst mod 1% i 1980 de rigeste 10% af jordens befolkning tjener i snit 128 gange så meget som de fattigste 40% Men mindre (gennemsnitlig) afstand på en lang række sociale indikatorer (børnedødelighed, uddannelse, rent drikkevand, politiske rettigheder, osv.) DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

33 En foruroligende graf

34 Er ulighederne et problem?
Ulighed ikke (nødvendigvis) godt for økonomien Stor ulighed bremser vækst Stor ulighed hæmmer vækstens fattigdomsreducerende effekt Globaliseringen har gjort uligheder og uretfærdigheder mere iøjnefaldende Overgreb og diskriminering kommunikeres lynhurtigt til millioner af mennesker Statsborgerskab og forældres indkomst forklarer 80% af alle indkomstforskelle DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

35 Er ulighederne et problem?
Mere rigdom og mere velfærd hænger sammen, men... DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

36 Er ulighederne et problem?
Stor ulighed skaber sociale problemer: Mistillid, psykiatriske sygdomme, kortere levealder, fedme, selvmord, ringere uddannelse af børn, fængslinger og social immobilitet, tyder det på… (Pickett & Wilkinson: The Spirit Level, 2009) DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

37 Er ulighederne et problem?
Selv de rigeste lider (måske) i ulige samfund: DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

38 Et muligt mål for økonomisk lighed
Palma-forholdet beskriver indkomsten for de rigeste 10% i en befolkning ift. de fattigste 40%. I relativt lige lande (Danmark, Ungarn, osv.) er forholdet cirka én – altså de to grupper tjener nogenlunde lige meget. I ulige lande, f.eks. Sydafrika tjener de rigeste 10% syv gange så meget som de fattigste 40%. Målet kunne være at halvere ‘afstanden’ mellem det enkelte samfunds Palma og én frem til 2030. DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

39 Mål for økonomisk lighed
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

40 DKs udviklingsbudget Udviklingsbistandens udvikling
august 2014 til november 2015 August 2014 November 2015 Regeringens udv. pol. prioriteringer 2015 Regeringens udv. pol. prioriteringer 2016 (august) + Faktaark fra UM (november) 2015 (mill. kr.) 2016 (mill. kr.) Ændring i % Reserver 100,0 -661,2 - Bilateral bistand 6354,3 2893,9 -54,5 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer 1103,0 744,0 -32,5 Naturressourcer, energi og klimaforandringer 652,0 301,0 -53,8 Forsknings- og oplysningsvirksomhed 376,0 179,0 -52,4 Multilateral bistand gennem FN m.v. 1629,1 824,6 -49,4 Udviklingsbanker, -fonde og EU 1941,6 1968,5 1,4 Humanitær bistand 1775,0 1825,0 2,8 I alt §06.3 13931,0 8074,8 -42,0 Fællesskabsfinansieret EU-bistand 1044,1 1352,6 29,5 Udgifter til modtagelse af flygtninge i DK 980,1 4436,9 352,7 Total ulandsrammen 16893,0 14777,7 -12,5