Fremtidens vigtigste forskningsområder - fra et dansk ståsted

Præsentationer af emnet: "Fremtidens vigtigste forskningsområder - fra et dansk ståsted"— Præsentationens transcript:

1 Fremtidens vigtigste forskningsområder - fra et dansk ståsted
Marts 2017

2 Danmark som vidensamfund – Globaliseringsstrategi og -aftale, 2006
Nye mål for dansk forskning og uddannelse, bl.a.: Øgning af forskningsinvesteringer % af BNP Opbygning af forskerkompetencer - flere ph.d.-uddannede og post docs Flere i uddannelse - 50 % skal have en videregående uddannelse Danmarks svar på globaliseringen: Mere viden Globaliseringsstrategi: Statsministeren for bordenden Fastlagde en række (350!) ambitiøse målsætninger for Danmark som vidensamfund Bolognamålsætning om 3 % af BNP til forskning Flere ph.d.-uddannede og post docs – fordobling af ph.d.-optag fra 95 % skal have en ungdomsuddannelse – 50 % skal have en videregående uddannelse i 2015

3 Bedre grundlag for prioritering af strategisk forskning
”Der skal løbende foretages en kortlægning af de forskningsbehov, som samfunds-og erhvervsudviklingen skaber og de danske forskningsinstitutioners forudsætninger for at løse dem.” “Kortlægningen skal baseres på høringer, dialogprocesser med fx ministerier, institutioner og interesseorganisationer og udredninger.” ”Kortlægningen skal hvert fjerde år munde ud i et katalog over vigtige temaer for fremtidig strategisk forskning.” Et initiativ i Globaliseringsaftalen: Grundlaget for at identificere og prioritere indsatsområderne for den strategiske forskning kan forbedres. IKKE et politisk dokument – men politikerne sætter pris på det

4 FORSK2015 & FORSK2020 2008 2012

5 Tilblivelse af FORSK2025 Grundig og struktureret identifikation og sammenskrivning af forslag fra: Branche- og interesseorganisationer Universiteter og professionshøjskoler Forskningsråd, offentlige og private fonde Ministerier og styrelser Proces igangsat i februar 2016, hvor vi inviterede interessenter til at bidrage med deres bud på fremtidens løfterige temaer. FORSK2025 er udarbejdet på baggrund af 81 interessenters i alt 476 temaforslag. Interessenterne har været med helt inde i FORSK2025-maskinrummet, bl.a. via 4 sparringsgrupper Styrelsen for Forskning og Uddannelses rolle som katalysator i tæt samarbejde med Innovationsfonden (faglig sparringspartner + processen har været værdifuld i sig selv ift. at få inst. og aftagere til at overveje strategiske forskningsbehov og komme i dialog med hinanden og har været særdeles oplysende ift. ministeriets kendskab til status og potentialer på de forskellige fagområder.

6 Grundlag for FORSK2025 OECD har til FORSK2025 udarbejdet en rapport om fremtidens globale udfordringer og nye teknologiske muligheder: 5 megatrends 40 vækstteknologer Overblik over tendenser på forskningsområdet FORSK2025 tager afsæt i globale samfundsudfordringer, som OECD har hjulpet med at identificere. OECD har til FORSK2025 udarbejdet en rapport om fremtidens globale udfordringer og nye teknologiske muligheder. Fem globale megatrends: Demografi – voksende og ældre befolkning Globalisering og fordeling af økonomiske ressourcer National og global mobilitet Forbrug af naturressourcer og klimaudfordringer Digitalisering og ny teknologi Demografi Verdens befolkning forventes at nå 10 mia. mennesker i midten af det 21. århundrede. Befolkningstilvæksten ventes især at finde sted i Afrika, hvor antallet af unge mennesker vokser kraftigt. I størstedelen af OECD-landene ældes befolkningerne. Der er risiko for at en sådan udvikling medfører, at en mindre del af befolkningen i disse lande er aktive på arbejdsmarkedet, men at flere vil have behov for sundheds- og plejeydelser. I så fald vil det være stadigt vanskeligere at opretholde levestandarden. Verdens økonomiske tyngdepunkt ventes at fortsætte bevægelsen mod øst og syd, hvor en større middelklasse vil have stigende købekraft. Selvom velstandskløften mellem rige og fattige lande vil blive mindre, og verden som helhed forventes at være rigere i 2050, vil økonomisk ulighed internt i mange lande stige. Globaliseringen, der virker gennem strømme af varer, services og mennesker og ideer, kan møde barrierer i form af blandt andet geopolitisk ustabilitet og handelsbarrierer. Internationale migranter er fra 1960 – 2016 vokset fra at udgøre 2 % til 3,2 % af verdens samlede befolkning. Hvis andelen af migranter fastholdes på dette niveau, vil der være 250 mio. internationale migranter i Engelsktalende lande som USA, Canada og Storbritannien ventes at være de største nettomodtagere, men asiatiske lande, særligt Kina, ventes at blive mere attraktive for migranter i fremtiden. Fremtidens største migration ventes dog ikke at finde sted på tværs af stater, men internt i stater, fra land til by. Mere end 6 mia. mennesker forventes at leve i byer i 2050. Høj global befolkningsvækst kombineret med væksten i økonomisk velstand medfører et øget forbrug af ressourcer og energi. Hermed opstår et stadigt voksende pres på jordens biologiske produktion og ikke mindst på klima, miljø og naturressourcer. I store dele af verden er der risiko for at forsyningen af blandt andet vand og fødevarer vil komme under pres. Klimaforandringer vil være både væsentlige og omfangsrige og kræve et grundlæggende skift mod en mere bæredygtig økonomi. Digitale teknologier vil fortætte med at omskabe vores samfund. I løbet af de næste 15 år vil virksomheder i overvejende grad blive digitaliserede, hvilket skaber nye muligheder for integreret og effektiv produktion. Faldende omkostninger ved computerudstyr og nye muligheder med kunstig intelligens vil fortsætte med at ændre produktion og arbejdsmarked, og op mod halvdelen af den samlede beskæftigelse er i risiko for at blive automatiseret i løbet af de næste to årtier. Samtidig vil den hurtige teknologiske udvikling, kombineret med lavere omkostninger, også skabe nye muligheder for blandt andet nye, små og innovative virksomheder.

7 FORSK2025 -temaer Resultatet, pt.
Udpeger IKKE fremtidens vigtigste forskningsområder – men forskningstemaer, som en bred kreds af repræsentanter for erhvervsliv, vidensinstitutioner og den offentlige sektor har vurderet, er løfterige ift. at imødegå fremtidens Opdelt i fire hovedområder, jf. slide Grøn vækst Bedre sundhed Mennesker og samfund Teknologiske muligheder – der i særlig grad er tværgående, og derfor placeret i midten. Generelt er det vanskeligt at opdele, fordi mange udfordringer går på tværs, og er indbyrdes forbundne

8 Hvad er nyt? Digitaliseringens store, stigende og tværgående betydning – big data Stort fokus på potentialer i ny forskningsinfrastruktur (European Spallation Source - ESS) i relation til særligt materialeudvikling Stærkere fokus på biovidenskab og mikrobiomet Større fokus på den offentlige sektors videnbehov, fx integration, ulighed og socialområdet Mange af de overordnede samfundsudfordringer har en iboende stabilitet, men der er samtidig en udvikling i de forskningsbehov og –potentialer, som interessenterne har peget på. Særlig markant er betoningen af digitalisering som et element, der går på tværs af stort set samtlige temaområder. Dertil kommer, at der siden FORSK2020-processen er kommet markant større fokus på potentialerne i det forestående ESS-byggeri. Også nyt med selvstændige temaer om Vand og Byggeri, ligesom der også i flere temaer er større fokus på cirkulær økonomi

9 FORSK2025-kataloget skal bruges bredt
Ved fordeling af midler til strategisk forskning Kataloget skal være et videns-, inspirations- og prioriteringsgrundlag for politikerne, der årligt fordeler midler til strategisk forskning Ved udmøntning af forskningsmidler: Kataloget skal være rettesnor i udmøntning af strategiske forskningsmidler I det internationale samarbejde: Kataloget skal være en del af grundlaget for danske indspil til fx europæiske forskningsprogrammer Lidt om hvordan kataloget skal bruges: Kataloget skal udgøre et konsolideret overblik over fremtidens mest løfterige forskningsområder, som de ses fra erhvervsliv, vidensinstitutioner, kommuner, regioner etc. Altså et fagligt, ikke politisk dokument. Skal bruges på flere forskellige måder, af en bred kreds af interessenter, fx på slide. +fx inspiration til private fonde

10 Læringspunkter Vores tætte samarbejdspartnere er en guldgrube af viden. Brug dem aktivt! Vær ikke bange for at samarbejde på nye måder. Men respektér interessenternes indsats. Interessenter på forskningsområdet vil meget gerne sætte deres viden i spil og er glade for at blive inddraget. Tæt samarbejde nyttigt i mange sammenhænge – ud over selve kataloget – meget værdifuldt at have opbygget viden om state of the art over en bred kam af forskningsområder – ift. mange opgaver i ministeriet - og ift. at faciliterer dialog om forskningsbehov mellem de forskellige interessenter – fx universiteter og kommuner Ny måde at samarbejde på – både for os og interessenter – og lidt angstprovokerende at sende ”halvfærdige” dokumenter ud til hundredevis af faglige fyrtårne. FORSK2025 har været tidskrævende – både for os og interessenterne. Det er afgørende, at vi respekterer interessenternes indsats – både ved at være præcise ift. hvad vi efterspørger fra dem – og hvordan vi håndterer det input, de bidrager med. Hvis det ikke bliver brugt, skal de som minimum vide hvorfor. Har oplevet stort engagement i processen – overvældende, faktisk, og meget positive tilbagemeldinger fsva. processen Og det skaber et resultat, vi ikke kunne have fået på anden vis.